Ved du: Hvad vaskebjørne spiser?
Skrevet og kontrolleret af biolog Cesar Paul Gonzalez Gonzalez
Vaskebjørne er blandt de mest karismatiske dyr i hele dyreriget. Det skyldes deres søde, nysgerrige udseende og deres ejendommelige adfærd. Desuden er vaskebjørnen et pattedyr med en tendens til at passe på sin mad, hvilket har fået den til at udvikle så mærkelige vaner som at “vaske” sin egen mad. Hvad spiser vaskebjørne så? Det spørgsmål skal vi besvare i dag!
En vaskebjørn er et pattedyr, der tilhører slægten Procyon, som i øjeblikket omfatter tre forskellige arter. Hver af dem har visse særlige fysiske aspekter, men de deler mange af deres spisevaner. Læs videre for at finde ud af, hvordan vaskebjørne spiser!
Hvordan ser en vaskebjørn ud?
Vaskebjørne er pelsede og kompakte af udseende, med en størrelse på omkring 45 centimeter i længden og en vægt på mellem 4 og 12 kilo. Desuden har den typiske vaskebjørn et bredt hoved (med adskilte ører), der ligner en bjørns hoved. På samme måde har vaskebjørne flade bagben (sålegænger), som også er karakteristiske for bjørne.
Med hensyn til deres farver har disse hvirveldyr sølvgrå pels over hele kroppen, selv om det, der kendetegner dem mest, er den typiske sorte maske, der omgiver deres øjne. De har også en lang, ringformet hale, et særligt kendetegn, som nogle gange skaber forvirring med deres slægtning, kakomistlen (Bassariscus-slægten).
Ligeledes har deres forben smidige fingre og kløer, som bruges til at manipulere forskellige genstande. Takket være sine “hænder” er den i stand til at åbne døre, krukker og beholdere, hvilket gør den ret nysgerrig på alle mulige ting.
Vaskebjørne er også meget behændige med deres lemmer, hvilket gør det let for dem at skaffe sig mad i næsten alle omgivelser.
Vaskebjørne er dygtige, behændige og meget intelligente dyr.
Vaskebjørne spiser meget varieret
Vaskebjørne er altædende og opportunistiske, da de tilpasser sig godt til de ressourcer, der findes i deres omgivelser. Desuden anses de for at være alsidige jægere med gode løbe-, svømme- og klatreevner.
Summen af disse færdigheder er grunden til, at vaskebjørnen er i stand til at invadere andre levesteder, hvilket gør, at den i nogle lande betragtes som et skadedyr.
Selv om de er i stand til at spise næsten alt, har eksemplarer af de arter, der indgår i slægten Procyon, en præference for nogle typer mad. De mest almindelige ting, der udgør deres kost, er som følger:
- Grøntsager: Frø og frugter.
- Insekter: Mest fårekyllinger, myrer, biller og græshopper.
- Krebsdyr: Krebs.
- Fugle: Nogle frøspisere, spurve, duer og turtelduer samt deres æg.
- Fisk: Små eller mellemstore fisk, altid ferskvandsfisk.
- Pattedyr: Gnavere.
- Bløddyr: Snegle og toskallede bløddyr.
- Krybdyr: Øgler og små gekkoer.
Da disse dyr lever i byområder sammen med mennesker, kan de også spise madrester. Dette forklarer, hvorfor de ofte findes i skraldespande, affaldscontainere og affaldssække i byer, hvor de spiser sent om natten. Nogle gange stjæler de endda hunde- og kattemad, hvis det befinder sig i gården.
Denne adfærd, sammen med deres natlige aktivitet, er skyld i samfundets opfattelse af vaskebjørne som “tyveknægte”.
Vasker de deres mad, når vaskebjørne spiser?
Vaskebjørne lægger nogle gange deres mad i blød flere gange i vand. I modsætning til hvad mange tror, ser denne bevægelse ikke ud til at være en “vask” af deres mad, men snarere en måde at udforske og jage bytte på under vandet. Selv om det er en ualmindelig adfærd, hjælper dette disse pattedyr med at tiltrække deres ofres opmærksomhed og fange dem.
Vaskebjørne kan i øvrigt også udføre denne mærkelige bevægelse på sand eller sne, så det er ikke nødvendigt, at der er vand. Dette synes at indikere, at “vaskehandlingen” ikke udelukkende er beregnet som en jagtmetode, da de ikke tiltrækker væsner under jorden med disse handlinger.
På den anden side mener nogle zoologer ved Kyoto University, at denne teknik hjælper med at fjerne skadelige stoffer (såsom snavs eller giftstoffer) fra fødevarens overflade. Så baseret på forskellige undersøgelser ser det ud til, at dette adfærdsmønster kan tjene et dobbelt formål, både til at desinficere maden og til at tiltrække byttedyr i vandmiljøet.
Kan jeg holde en vaskebjørn som kæledyr?
Selv om det kan virke som en god idé, at holde en vaskebjørn som kæledyr, er det ikke en mulighed. Selv om de er ret tilpasningsdygtige til forskellige levesteder, er de også ret uafhængige og ikke særlig hjemlige. Hvis man ønsker at holde et af disse pattedyr hjemme, vil det kun skabe stress hos dem og samtidig bringe ejeren i fare.
Desuden betragtes vaskebjørne på grund af dårlig forvaltning og nogle menneskers uansvarlighed som invasive i flere områder af verden. Af denne grund har nogle lande som Mexico og Spanien forbudt dem som kæledyr. Formålet med disse forbud er at give dem et værdigt liv og forhindre, at de bliver et økologisk problem.
Det er ulovligt at eje en vaskebjørn i de fleste regioner i verden.
Vaskebjørne har en fleksibel kost, der gør det muligt for dem at klare sig i næsten alle tilgængelige miljøer. Selv om dette er en direkte fordel for disse pattedyr, gør det dem også til en potentiel fare for økosystemet, da de kan invadere levesteder uden for deres egne.
Disse arter er meget velegnede til den vilde natur, men ikke til en begrænset tilværelse som husdyr.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Mochida, K., & Matsui, K. (2007). Counter-defense technique to mitigate prey toxicity in raccoons (Procyon lotor). Mammal Study, 32(3), 135-138.
- Guerrero, S., Sandoval, M., & Zalapa, S. S. (2000). Determinación de la dieta del mapache (Procyon lotor hernandezii Wagler, 1831) en la costa sur de Jalisco, México. Acta zoológica mexicana, (80), 211-221.
- Salgado, I. (2015). Mapache – Procyon lotor. En: Enciclopedia Virtual de los Vertebrados Españoles. Salvador, A., Barja, I. (Eds.). Museo Nacional de Ciencias Naturales, Madrid. http://www.vertebradosibericos.org/
- Lotze, J. H., & Anderson, S. (1979). Procyon lotor. Mammalian species, (119), 1-8.
- Gatti, A., Bianchi, R., Rosa, C. R. X., & Mendes, S. L. (2006). Diet of two sympatric carnivores, Cerdocyon thous and Procyon cancrivorus, in a restinga area of Espirito Santo State, Brazil. Journal of Tropical Ecology, 22(2), 227-230.
Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.