Hvad skal man gøre, hvis en hund indtager gift?
Skrevet og kontrolleret af dyrlæge Juan Pedro Vazquez Espeso
Giftige substanser er indenfor dyrs rækkevidde i mange tilfælde. Mange gange kan de ved uheld indånde giftige substanser, når de går og snuser på deres gåture. I andre tilfælde kan nogen have efterladt en form for gift i form af pestkontrol. På grundt af risiciene er det vigtigt at vide, hvad man skal gøre, hvis en hund indtager gift.
I denne artikel vil vi fortælle dig, hvad du skal vide.
Hvad er gift?
Jeg husker min første lektion i toksikologi på universitetet. Underviseren nærmede sig tavlen efter at have trådt ind i klasseværelset og begyndte at skrive uden at sige noget. “Alt er gift, intet er gift. Det er doseringen, som gør det giftigt”. Med denne glimrende påstand illustrerede lægen fra det 16. århundrede, Paracelsus, emnet på fremragende vis.
Ethvert substans kan være potentielt giftigt, hvis man indtager nok af det. Der er åbenlyst substanser, som har et større giftigt potentiale end andre. For at kunne producere denne toksicitet bliver de dog nødt til at nå en specifik dosis, som er kendt som den minimale dødbringende dosis.
Det er vigtigt at slå dette fast, eftersom der er mange hundeejere, som skynder sig til dyrlægen, fordi deres hund har indtaget ting såsom en vindrue, et stykke løg eller et lille stykke chokolade.
Selvom det er sandt, at disse substanser er giftige for hunde, så udsætter tilfældig indtag af så små portioner ikke dyret for nogen fare. Nu hvor vi har slået det fast, kan vi gå videre til at tale om, hvad du bør gøre, hvis din hund indtager gift.
Hvad skal man gøre, hvis en hund indtager gift?
Kontakt din dyrlæge
Selvfølgelig vil det første skridt, du skal tage, være at kontakte din dyrlæge for at kunne forklare situationen. Du vil være nødt til at nævne alle symptomerne, som du observerer hos din hund, såsom det følgende:
- Feber.
- Savlen.
- Diarré.
- Opkast.
- Muskelkramper.
- Blege slimhinder.
- Blødning.
- Problemer med at trække vejret.
Hvis muligt bør du forklare karaktertrækkene for den gift, din hund muligvis har indtaget. Hvis du har etiketten fra produktet, bør du læse ingredienserne op for dyrlægen.
I nogle tilfælde kan du mistænke, at din hund har indtaget gift, men du er ikke sikker på hvad eller hvornår. I det tilfælde bør du prøve at huske alt, hvad din hund har gjort de seneste timer:
- Ting såsom at gå ture i bestemte områder, spise skrald, kontakt med mus… Enhver ledetråd kan være vigtige informationer om forgiftningen. Identificering af oprindelsen er en enorm fordel, når det kommer til passende behandling.
Fremtving opkast, når en hund indtager gift
Hvis du er sikker på, at din hund har indtaget en form for gift, så er det nemt at fremtvinge opkast. Det eneste, du behøver at gøre, er at give din hund vand og brintoverilte at drikke.
Bland tre dele vand med en del brintoverilte og få din hund til at drikke det. Derefter tager du din hund med på en lille gåtur for at gøre blandingen effektiv. På blot nogle få minutter vil din hund begynde at kaste op.
Det er vigtigt at slå fast, at for at midlet kan virke, skal din hund have indtaget giften blot nogle få minutter tidligere. Hvis ikke, så vil kroppen allerede have optaget giften, og opkast vil ikke have noget formål.
Et andet vigtigt aspekt, man bør have i baghovedet, er, at man aldrig bør fremtvinge opkast af et ætsende substans. Det kan være endnu mere skadeligt for din hund, hvis man gør det.
Neutralisér giften
Hvis du ikke kan identificere giften, så kan du ikke identificere modgiften. Der er dog altid noget, man kan gøre. Anvendelse af aktivt kul har vist sig at være nyttigt, når det kommer til indtag af en lang række af giftige substanser.
- Dette substans begrænser optagelsen af giftige substanser i maven. Du kan derfor anvende det i ethvert tilfælde af forgiftning.
Skyl giften
Selv hvis det ikke bliver indtaget, er hudens eksponering for gift lige så gængs.
Der er mange mulige giftige substanser, som kan trænge ind i en hunds krop gennem huden. Hvis dit dyr viser tegn på forgiftning og har tilbragt tid på områder, hvor der kan være brugt produkter til planter (haver eller marker), bør du fjerne giften fra huden.
Du bør bade dit dyr i masser af sæbe og vand. Når du gør det, skal du være særligt opmærksom på din hunds pels for at kunne fjerne de giftige substanser og undgå optagelse af det. Vær også sikker på altid at bruge handsker for at forhinde substanserne i at komme i kontakt med din egen hud.
Det er uden tvivl alarmerende for enhver hundeejer, når en hund indtager gift. De ovenstående tips og hjælpen fra en betroet dyrlæge vil dog hjælpe dig og din hund med at komme igennem den uforudsete hændelse.
Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.