Logo image
Logo image

Ved du, hvad heste spiser?

4 minutter
Fodringen af heste bør være baseret på grundlag af de aktiviteter, de udfører. Derfor er foderet til en væddeløbshest ikke det samme som til en fritidshest.
Ved du, hvad heste spiser?
Cesar Paul Gonzalez Gonzalez

Skrevet og kontrolleret af biolog Cesar Paul Gonzalez Gonzalez

Sidste ændring: 21 december, 2022

Hesten er en domesticeret art, der kan findes næsten overalt i verden. I deres naturlige omgivelser er disse dyr godt tilpasset til at løbe på flade områder, hvor der er masser af vegetation. I det fri oplever man, at heste spiser forskellige fødevarer, som hjælper dem med at bevare deres kraftige og muskuløse kroppe.

Arten har det videnskabelige navn Equus caballus, som i øjeblikket inkluderer flere forskellige racer. Disse dyr er populære og bruges til rekreative og sportsrelaterede aktiviteter, så de skal have en kost, der understøtter dette fysiske behov. Læs videre for at finde ud af, hvad heste spiser.

Vilde heste spiser vegetation

Heste er tilknyttet græs-, steppe- og buskede sletter. Faktisk mener man, at de tidlige populationer af dette dyr opholdt sig i områderne Ungarn, Polen og Mongoliet, hvor der er flere områder med økosystemer, der er egnede til dem. I disse levesteder udnyttede eksemplarerne de rigelige mængder græs til at spise.

Arten har en planteædende kost, så den kan spise en bred vifte af små planter, frugter, blade, skud og bark. Den gør dog ikke god brug af næringsstofferne i disse fødevarer. Derfor spiser heste hele dagen for at dække deres naturlige energibehov og den lave mængde kalorier i deres vigtigste kostelementer.

Some figure

Hvordan er hestens fordøjelsessystem?

Planteædere har et stort problem, når de spiser planter, da de planteceller, som de består af, er meget svære at fordøje. Derfor har heste tilpasninger i deres kroppe, der gør det muligt for dem at få energi fra mad med meget få næringsstoffer. De vigtigste karakteristika ved deres fordøjelsessystem er anført nedenstående:

  1. Langsom og forsigtig tygning: Tygning er en af de mest effektive processer, når man spiser planter, da det letter fordøjelsen og optagelsen af næringsstoffer. Dette kan også observeres hos andre planteædere som f.eks. køer, tyre og geder.
  2. Lille mave: Dette gør fordøjelsesprocessen hurtigere. Heste har ikke en mave som drøvtyggere, så de optager ikke næringsstoffer fra deres kost godt. De kompenserer dog for dette ved at øge antallet af gange, de spiser om dagen.
  3. Tyndtarmen med enzymer: I dette område er der enzymer, som nedbryder maden. Denne proces er ikke særlig effektiv, men den hjælper dem til at udnytte maden lidt bedre.
  4. Tyktarmen med mikroorganismer: Nogle planteædere bruger hjælp fra bakterier, der lever i tarmene, til at nedbryde deres mad. På denne måde frigøres og optages plantenæringsstoffer lettere.

Tamme heste spiser forskellige ting

Husdyrheste har den samme type kost som vilde heste, så der er ikke mange forskelle mellem de to. De er dog begrænsede med hensyn til tilgængeligheden af deres foder. Disse dyr fodres med foder med store mængder fibre for at give dem god næring. Nogle af de mest almindelige fodertyper er som følger:

  • Hø: Dette er tørret foder (stængler, blade og frø), der er fremstillet af bælgfrugter eller korn. Begge muligheder er rige på protein, fibre og kulhydrater, hvilket gør dem til fremragende foder til heste.
  • Græsmark: Ligesom vilde heste kan den tamme hest spise på græs. For at denne kost skal indeholde tilstrækkelige næringsstoffer, skal hesten dog spise næsten hele dagen. Derfor suppleres denne kost ofte med hø for ikke at påvirke dyret negativt.
  • Giftige urter (forsigtighed): Det er vigtigt at understrege, at nogle urter, der vokser på græsmarker, kan være giftige for hesten, så man skal være meget forsigtig. Ikke alle grøntsager er egnede til fodring.
  • Korn: Denne type foder er kendt for at give hesten en masse energi. Derfor anbefales det kun til heste, der har et stort energibehov, f.eks. sports- eller trækheste. Nogle eksempler inden for denne gruppe er havre, majs, byg, hvede og rug.
  • Frugt eller grøntsager: Disse bruges som godbidder, da de ikke kan være en del af deres daglige kost.
  • Salt og mineraler: Heste bør indtage mineraler som et supplement for at regulere den osmotiske balance i deres krop. Dette skyldes, at heste mister disse komponenter gennem sved og skal genopfyldes gennem kosten. Græs og hø mangler imidlertid disse molekyler. På grund af dette tilbydes de som saltblokke eller som tilsætningsstoffer i dyrets foder.

Kommercielt foder eller kraftfoder

Visse kommercielle blandinger giver dig mulighed for at give hesten en standardiseret kost. Dette kan være en fordel, fordi det giver direkte næringsstoffer til dyret og er også meget praktisk for ejeren.

En forudindstillet diæt er dog ikke nødvendig for alle typer heste. Foder er en god mulighed for at opfylde kroppens ernæringsbehov, men det er ikke afgørende. Faktisk kan de, hvis de ikke anvendes med omtanke, føre til langsigtede sundhedsproblemer hos hesten, f.eks. fedme.

Some figure

Heste har gavn af næringsstofferne i planter (som er vanskelige at forarbejde). Selv om det kan virke simpelt, har disse organismer et komplekst fordøjelsessystem, der hjælper dem med at klare sig i deres omgivelser.

Denne egenskab har hjulpet dem til at etablere vilde populationer i lande som USA, hvilket afspejler disse smukke dyrs tilpasningsevne.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Chamorro Morán, J. T. La alimentación del caballo. Agricultura de las Américas (Colombia)(no. 163) P. 22-23, 32-35.
  • Martínez, L. M. C. (2012). Alimentación del caballo: Importancia del heno. ExtremaduraPRE: la revista de la Asociación Extremeña de Criadores de Caballos de Pura Raza Española, (11), 32-33.
  • Martínez Marín, A. L. (2009). NRC e INRA para raciones de caballos de ocio basadas en forrajes secos y concentrados granulados. Archivos de zootecnia, 58(223), 333-344.
  • Marín, A. L. M. (2007) NUTRICIÓN DE CABALLOS DE OCIO ALIMENTADOS A PESEBRE. Producción animal y gestión. 5, 1-29
  • Álvarez-Romero, J. y R. A. Medellín. 2005. Equus caballus. Vertebrados superiores exóticos en México: diversidad, distribución y efectos potenciales. Instituto de Ecología, Universidad Nacional Autónoma de México. Bases de datos SNIB-CONABIO. Proyecto U020. México. D.F

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.