Snogen: Mellem vand og land

Skrevet og kontrolleret af biolog Samuel Sanchez

Sidste ændring: 21 december, 2022

Snogen er det gængse navn for arten Natrix matrix. Denne slange med det venlige udseende lever i Europa lige fra England til Bajkalsøen i Rusland. Den er dominerende i adskillige levesteder, eftersom den har en utrolig evne til økologisk tilpasning på mange niveauer.

Dette nysgerrige krybdyr findes på den iberiske halvø, i Frankrig, Italien og mange andre europæiske lande. Det er derfor en typisk art for dette kontinent. På trods af dets samliv med mennesker siden tidernes morgen kender mange faktisk ikke denne slange, og de kan endda se den og frygte for livet.

Der er ingen grund til frygt, for vi har med et fuldstændig harmløst dyr at gøre, som i værste tilfælde kan komme til at forrette sin nødtørft på dem, der er modige nok til at gribe fat i dem. Hvis du ønsker at vide mere om denne udbredte slange, opfordrer vi dig til at læse med her.

Hvordan kendetegner man denne art?

Det er muligt, at nogle af læserne i Danmark er stødt på en af disse arter på en gåtur i det fri. De er nemlig meget udbredte i Europa. Officielle videnskabelige kilder skønner for eksempel, at der i Tyskland er en bestand på 3,6 dyr per hektar. Her vil vi vise dig, hvordan du kan identificere snogen:

• Det er et relativt stort krybdyr, eftersom nogle eksemplarer kan nå en længde på 2 meter i længden. Når det er sagt, er standardstørrelsen under 1,2 meter.
• Med hensyn til dens farve varierer den, men den spænder ofte fra mørk grøn til lys brun.
• Den har en række mørke pletter på ryggen, der er grupperet i tre til seks linjer, som løber langs dens krop.
• Den har en karakteristisk hvid krave omgivet af sorte streger. Dette mønster ved hovedet givet snogen dens unikke navn.

Det sidste karaktertræk gælder dog kun unge slanger, eftersom det har tendens til at forsvinde, når slangen bliver voksen.

De er nemme at genkende, ikke? Det mindre trænede øje kan forveksle dette krybdyr med en art, der er tæt relateret til den, nemlig Natrix Maura. Dens mest tydelige anderledes karaktertræk er dens størrelse, eftersom denne anden art aldrig bliver mere end 75 cm i længden.

Hvor lever den?

Den tidligere citerede kilde rapporterer, at snogen mest spiser voksne padder (hvilket udgør 60% eller mere af deres kost) samt fisk, haletudser, orme og andre små hvirvelløse dyr. Denne trofiske specialisering er på grund af dens akvatiske vaner, eftersom den elsker at glide gennem vand i vandkilder, brønde, søer og menneskeskabte cisterner.

Snoge har en glimrende evne til at svømme, som gør dem til et mareridt for de fleste padder, som kommer hen til vandkilderne for at køle af eller reproducere.

Dermed er niveauet af konkurrence og jagt så stort, at nogle arter af tudser såsom Epidalea calamita har lært at identificere kemiske tegn fra disse slanger. De undgår dermed steder imprægneret med snogens lugt, da det uden tvivl ville ende med deres død.

Ligesom mange andre arter af krybdyr går snogen i hi om vinteren, eftersom det kolde miljø i Europas skove i måneder såsom januar har meget lidt at tilbyde. Disse slanger kommer ud af deres huler, når forårets temperaturer stiger, og reproducerer fra april til maj. I juli er deres æg klar, og de klækker indenfor omkring ti uger.

Snogen har en spændende forsvarsstrategi

Snogen mangler gift, så den skal formå at undgå forskellige fjender. Voksne prøver først at flygte, men hvis de ikke kan undslippe, kan de vise forskellig spektakulær adfærd. Dette er to af dem:

• Hvis de ikke kan undslippe, vælger de at få en form som en spiral og trykke hovedet ned, hvilket giver dem en trekantet form. Efter det begynder de at fnyse og simulere angreb med deres mund lukket. Ved at gøre det imiterer de adfærd og formen som en hugorm, der i den grad er giftig.
• Hvis det ikke virker, og fjenden ikke lader sig snyde, vil de ty til en mere ekstrem strategi: At spille død. Dette krybdyr viser en adfærd, der kaldes thanatos, hvilket er at forfalske sin egen død, så angriberen mister sin interesse. De opnår dette ved at kaste deres hoved mod jorden, åbne munden og miste den generelle spænding i musklerne.

Snogen: Harmløs og fascinerende

Som vi har set, har selv de mest almindelige dyr fascinerende karaktertræk, hvis vi stopper op og observerer dem. Hvem ville have troet, at en snog, der er så gængs i haven, ville vise så komplekse adfærdsmønstre? Det er naturen, som giver værktøjer til at maksimere overlevelsen af alle arter i deres naturlige miljø.