Kyssetægen og Chagas sygdommen

Chagas sygdommen er en sygdom, der optræder mest i Central- og Sydamerika. Årsagen er normalt, at man bliver bidt af kyssetægen.
Kyssetægen og Chagas sygdommen

Sidste ændring: 22 august, 2019

Chagas sygdommen er en sygdom, som mest rammer befolkningen på landet i Central- og Sydamerika. Det skyldes som regel et lille bitte insekt: Kyssetægen.

Den er også kendt som “rovtægen” og “winchuka“. For kyssetægen har en masse kælenavne afhængig af den region, du er i. De har en tendens til at bide folk i nakken eller i ansigtet. Deraf har den fået sit navn med kysset.

Hvis kyssetægen bider dig, efterlader den normalt spor efter inficerede ekskrementer. De kan trænge ind i din krop, når du gnider på stedet, rører ved dine øjne eller bare kommer til at kradse på din hud.

Hvordan kan kyssetægen give dig Chagas sygdommen?

Årsagen til, at biddet fra disse insekter kan gøre dig syg, er, at de har en parasit ved navn trypansoma cruzi i dens ekskrementer. Og som vi sagde lige ovenfor, så vil den som regel lægge sine ekskrementer i det samme område, som den bider dig i.

kyssetægen kaldes også for rovtæge

Kyssetægen skal bruge cirka 20 minutter til at kunne lave et effektivt bid. Det er næsten ikke muligt om dagen, hvor du bevæger dig rundt. Så de udnytter derfor natten til at angribe dig, mens du sover.

Det største problem med dem er, at de bider dig i ansigtet, hvor det er ret sandsynligt, at du kommer til at inficere dig selv. Det er sikkert det område, hvor du klør dig selv mest. Så du ender med selv at sprede ekskrementerne rundt om biddet, uden at du selv er klar over det.

Du kan også blive smittet af sygdommen, hvis du rører ved dine øjne eller næse med dine hænder, hvis der er spor af ekskrementer på dem.

Andre dyr, som ret ofte bliver smittet af kyssetægen, er fugle. Det er også en af måderne, den kommer ind i byerne på. Ingen vil blive forbavsede over at høre, at sygdommen er meget almindelig hos duer, og det er sjældent, man ser en by uden tusinder af dem i luften og på gaderne.

Symptomer på Chagas sygdommen fra kyssetægen

Det er en ret nem sygdom at behandle. Men hvis du ikke får den behandlet i tide, kan det udvikle sig til noget mere alvorligt. De første symptomer er normalt feber, opkast, kløe, diarré, udslæt, hævede øjenbryn eller smerter i dele af din krop såsom hoved og nakke.

kyssetægen på huden

Hvis du bliver behandlet i tide, vil du kunne nøjes med disse følger. Men hvis du derimod ikke bliver det, kan sygdommen udvikle sig til noget mere alvorligt. Nogle folk ender med at få hjertebanken, der kan føre til en pludselig død.

Der er også en højere risiko for at få hjerteslag eller hjertet sætter ud eller problemer med fordøjelsen, hvor man også kan opleve en alvorlig forstoppelse.

Men da disse symptomer er ret almindelige, er en blodprøve den bedste metode til at opdage sygdommen. Hvis du ender med at få sygdommen, er lægen også nødt til at foretage nogle flere undersøgelser af dine organer for at finde ud af, om de er okay.

Hvordan kan du forebygge det?

Der er for tiden ikke nogen medicin eller vaccine, der kan forhindre dig i at få Chagas sygdommen. Det eneste, du kan gøre, hvis du skal rejse til Latinamerika, er at undgå at sove i det fri eller i en bygning med stråtag.

Det er en god ide at bruge midler til beskyttelse mod insekter, især når du skal i seng. Som vi nævnte før, er det det tidspunkt, hvor kyssetægen er mest aktiv. Hvis du finder ud af, at du er blevet bidt i ansigtet og har en mistanke om, at det kan være fra en kyssetæge, så skal du gå til lægen under alle omstændigheder.

Andre måder du kan få Chagas sygdommen på

Udover at blive bidt af kyssetægen, så er der et par andre måder, denne sygdom kan overføres på. En mor kan for eksempel overføre det til sit barn under graviditeten. Det kan også ske gennem blodtransfusioner (hvis blodet altså indeholder parasitten) eller gennem munden. Den mest almindelige og mest farlige form er dog stadig gennem et bid fra kyssetægen.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Unidiversidad.Vinchucas: Cómo combatir al vehículo del mal de Chagas. 5 enero 2018.

  • unidiversidad.com.ar/vinchucas-en-el-centro
  • Medlineplus. Enfermedad de Chagas. 29 mayo 2019.

  • medlineplus.gov/spanish/chagasdisease.html
  • Infochagas. Lo que hay que saber sobre la enfermedad de Chagas.

  • infochagas.org/que-es

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.