Find ud af, hvorfor myg stikker nogle mennesker mere end andre
Skrevet og kontrolleret af biolog Cesar Paul Gonzalez Gonzalez
Myggene er så små, at de ofte går ubemærket hen. De er dog kendt for at spise folks blod, så hvis vi ikke opdager dem, må vi lide under konsekvenserne – ubehag og en masse kløe. Myg stikker selvfølgelig nogle mennesker mere end andre, og ikke alle lider lige meget under myggestik.
Selv om det kan virke mærkeligt, vælger myggene deres bytte ud fra visse biologiske karaktertræk. Det er grunden til, at nogle mennesker har en vis tendens til at blive stukket. Læs videre for at finde ud af, hvorfor myg stikker nogle mennesker og ikke andre.
Hvad er myg?
Myg er en type små hvirvelløse dyr, der tilhører gruppen af tovinger. Deres krop er i gennemsnit mellem 3 og 6 millimeter lang og er opdelt i tre dele: Hoved, brystkasse og bagkrop. Desuden har de, som navnet antyder, to veldefinerede vinger, som hjælper dem med at flyve let.
I modsætning til hvad man kunne tro, er det kun hunmyggene, der har en hæmatofagisk kost. Til dette formål har de en modificeret mund kaldet en stikkesnabel, som har et langstrakt udseende og kan trænge ind i huden. Takket være dette bruger de munden som et “sugerør” og suger blodet fra deres bytte.
Hunnerne er nødt til at indtage blod, fordi det indeholder proteiner, der er vigtige for udviklingen af deres æg. Faktisk lægger de fleste arter deres æg lige efter fodringen, da de straks udnytter næringsstofferne. Deres størrelse gør det naturligvis ikke muligt for dem at suge for meget, men 2 eller 3 milligram blod er nok til at lægge op til 100 æg.
Hvordan vælger de offeret, når myg stikker?
Selv om det er rigtigt, at myggene har en række sammensatte øjne, der gør det muligt for dem at se deres omgivelser, bruger de ikke denne sans til at vælge deres ofre. Generelt styres disse insekter af de lugte, som deres antenner opfatter, og som fortæller dem, hvem der er det mest attraktive bytte.
Konkret tiltrækkes myg af feromoner, kuldioxid, mælkesyre, ammonium, østradiol og andre stoffer, der er et produkt af dyrs stofskifte. De fleste af disse molekyler ophobes på huden i varierende mængder, hvilket genererer en karakteristisk lugt, der er unik for hvert enkelt individ.
Betydningen af CO₂ i tiltrækningen af myg
Myggen opdager sit bytte gennem kuldioxid (CO₂), da mennesker udsender denne forbindelse efter indånding (med en udånding). Dette fortæller insekterne den vej, de skal følge for at få deres føde. Selv om det ikke er den eneste afgørende faktor for, hvem myg stikker.
Set på en anden måde fungerer det som en slags første signal, der bevæger sig gennem luften og indikerer tilstedeværelsen af byttedyr.
Der er nogle undersøgelser, der tyder på, at mængden af CO₂, som en person udsender, er afgørende for, om myg tiltrækkes eller ej. Dette garanterer dog ikke, at de alle vil stikke de samme personer. Det ser derfor ud til, at myggene tager andre faktorer i betragtning, når de beslutter, om de vil stikke en person eller ej.
Mælkesyrens rolle i, hvem myg stikker
Mælkesyre, der udskilles i sved, er et af de vigtigste tiltrækningsmidler. Denne forbindelse er et produkt af epitelcellernes normale stofskifte og er derfor til stede overalt i huden. Mængden af mælkesyre, der udskilles af kroppen, varierer imidlertid alt efter, hvor mange svedkirtler en person har.
Det betyder, at jo flere svedkirtler, jo større er sandsynligheden for, at en person bliver stukket af myg. Det eneste problem er, at tætheden af disse kirtler er stærkt afhængig af endnu ikke fastlagte genetiske faktorer.
Stoffer, der påvirker menneskers lugt
En persons lugt er et produkt af en stor kombination af stoffer, der findes på huden. Faktisk anslås det, at mindst 400 forskellige molekyler er involveret. De vigtigste er carboxylsyrer, aromatisk kulbrinte, estere, ketoner og sulfider.
Myggenes tiltrækning af visse mennesker forklares ofte med forskellen i deres lugte. Det er dog ved forskellige lejligheder blevet vist, at denne forudsætning ikke er helt korrekt. For hver myggeart tilsyneladende har sine egne præferencer.
Hos Aedes aegypti-myg er der observeret en større tiltrækning til afroamerikanere end til kaukasiere eller asiater. På den anden side har arten Anpheles albimanus vist en større præference for voksne end for børn.
Som man kan gætte, tiltrækkes hver myggeart af bestemte lugte. Det gør det endnu mere kompliceret at identificere, hvad der får dem til at vælge, hvem de stikker.
Ikke alt handler om stofskifte
Stofskifte er ikke den eneste faktor, der er involveret i at generere den særlige lugt, som hver enkelt person har. Der er visse mikroorganismer, der lever naturligt på huden, som kan få visse stoffer til at modificere og ændre deres duft.
Dette kan også vise sig at være en væsentlig faktor i forbindelse med myggestik, selv om det er noget vanskeligt at måle den indvirkning, det har på deres beslutning.
Faktisk kan populationen af mikroorganismer på huden ændres, når man lider af en sygdom, og ændre personens lugt midlertidigt. Som følge heraf kan sandsynligheden for, at myggene stikker, falde eller stige. Selv om det hele afhænger af den patologiske proces.
Som du kan se, er det vanskeligt at identificere de komponenter, der får myggene til at stikke en given person mere. For de ændrer sig alt efter art. Da dette er et kontroversielt emne, er der stadig lang vej igen for at nå frem til en konklusion og skabe bedre metoder til at forebygge myggestik.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Ruiz, N., Rincón, G. A., Parra, H. J., & Duque, J. E. (2018). Dinámica de oviposición de Aedes (Stegomyia) aegypti (Diptera: Culicidae), estado gonadotrófico y coexistencia con otros culícidos en el área Metropolitana de Bucaramanga, Colombia. Revista de la Universidad Industrial de Santander. Salud, 50(4), 308-319.
- Torres-Estrada, J. L., & Rodríguez, M. H. (2003). Señales físico químicas involucradas en la búsqueda de hospederos y en la inducción de picadura por mosquitos. Salud pública de México, 45(6), 497-505.
- Zhang, H., Zhu, Y., Liu, Z., Peng, Y., Peng, W., Tong, L., … & Cheng, G. (2022). A volatile from the skin microbiota of flavivirus-infected hosts promotes mosquito attractiveness. Cell, 185(14), 2510-2522.
- Téllez, E. A. R. (2005). Human body odor, mosquito bites and the risk of disease transmission. Folia Entomologica Mexicana, 44(2), 247-265.
Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.