Den store svalehale: Den største og mest eksotiske sommerfugl

Dette fantastiske insekt, den store svalehale, er overraskende på grund af den store størrelse og ekstravagante opførsel. Dens navn kommer fra forlængelserne på bagvingerne, som lidt kan ligne halen på en svale.

Den store svalehale eller Papilio cresphontes er en forunderlig sommerfugl. Den ser meget eksotisk ud og findes i et stort antal over hele Nord- og Sydamerika. Den voksne er en velkommen besøgende i haver, plantager og andre landskaber.

På larvestadiet kan den anses for en pest, fordi den har en tendens til at leve af bladene på de fleste citrustræer. Faktisk kan nogle larver helt rippe bladene af de unge planter meget hurtigt. Men store citrustræer kan tåle larverne.

Geografisk udbredelse af den store svalehale

Denne art er meget udbredt i hele Nord- og Sydamerika. Du kan finde dem overalt lige fra det sydlige New England gennem de nordlige stater ved Lake Ontario og tværs over de centrale sletter i syd til Rocky Mountains.

Denne art breder sig også mod syd til Caribien, det sydvestlige USA og gennem Mexico til Central- og Sydamerika. Den store svalehale er især almindelig i staten Florida.

Morforlogiske karakteristika

Den voksne han hos de store svalehaler kan nå en størrelse på 17 cm i længden, mens hunnen kan blive op mod 19 cm. De skarpe overflader på denne sommerfugls vinger er sorte med et skinnende diagonalt gult bånd hen over bagvingerne.

På den anden side er den nederste del af dens vinger for det meste gult. Halen har form som en svales vinger og varierer i farve afhængig af det geografiske sted. Nogle haler er helt gule, andre er helt sorte, mens andre igen er mere rødlige med et blåt bånd ved enden af vingen.

De fem stadier i larvestadiet skiller sig ud i væremåde, men de ligner alle en fugls efterladenskaber. De yngste larver ser mest ud til at ligne fuglelort, for de er så små.

Modne larver hviler sig mest på stilke af blade eller på stængler, mens yngre larver ofte kan ses med det blotte øje på overfladen af bladene. Denne sidste larve er for det meste sort eller brun med en hvid stribe og har prominente “hår.”

Livscyklus for den store svalehale

Den voksne store svalehale drikker nektar fra mange forskellige blomster, og den er almindelig at se i haver, der har azalea, bougainvillea, japansk gedeblad, gyldenris og vortemælk. Den kan også drikke væsken fra gødning.

Voksne hanner patruljerer trækruterne gennem nåleskove eller citruslunde på udkig efter hunner. Deres flyvning er stærk og langsom, og de kan tilbagelægge lange distancer. Kurmageri og parring finder sted om eftermiddagen.

Parrede hunner lægger generelt deres æg individuelt på den øverste overflade af bladene på værtsplanten. Deres æg er sfæriske og måler 1 til 1,5 mm i diameter og har en brun cremet farve. Typisk er de uens indhyllet i en orange sekret, som ligner lidt skallen på en appelsin.

Larver kan undergå deres metamorforse på små grene i værstplanten eller kan rejse en kort distance til en lodret struktur, såsom et hegn eller en anden plante. Den brunlige puppe har normalt en 45 graders orientering i forhold til forpupningens substrat. Mindst to og nogle gange tre generationer går gennem denne cyklus hvert år i Florida.

Biologisk kontrol

Larven hos den store svalehale anses for et mindre skadedyr for de søde appelsiner, og larven finder værtsplanter hos citrusfamilien, hvid sapote og andre eksotiske planter.

Puppen er ikke i stand til at bevæge sig og er forsvarsløs overfor parasitter og insekter. Larvestadierne ser ud til at være mere beskyttede mod fjender end puppestadiet. Larven forsvarer sig selv mod rovdyr, både insekter og hvirvelløse dyr, og mod parasitter og insekter, fordi de er lettere at få øje på takket være deres farve og mønstre – de ser ud som fuglelort.

Desuden har larven en kirtel i den mellemste del bagved hovedet, som de kan anvende, hvis de bliver angrebet af mindre rovdyr. Denne kirtel udskiller en meget skadelig kraftig væske, der lugter lidt som harsk smør. Dette sekret er afskyelig og giftig for rovdyr som myrer og edderkopper.