Sumatra orangutanger: Fysiske egenskaber

Sumatra orangutanger ligner meget mennesker. De går oprejst, bruger redskaber og har et fantastisk socialt liv. Men de er også i kritisk fare for udryddelse.

Eksperter siger, at disse er de mest menneskelignende primater, der findes, på grund af deres størrelse, det faktum, at de går oprejst samt anden adfærd, de udviser. I denne artikel fortæller vi dig alt, hvad du har brug for at vide om Sumatra orangutanger, en af ​​underarterne i denne slægt.

Fysiske egenskaber ved Sumatra orangutanger

Deres videnskabelige navn er Pongo abelii og det er en af ​​de tre underarter i orangutangfamilien. Sumatra orangutanger beboer kun den nordlige del af øen Sumatra og er ret vanskelige at finde.

Der er en vis seksuel dimorfisme hos Sumatra orangutanger, ligesom med de fleste primater. Hannerne er højere og tungere – de er 140 cm høje og vejer 90 kilo, mens hunnerne er 90 cm høje og vejer 45 kilo.

Hvis vi sammenligner Sumatra orangutanger med de to andre underarter, er de tyndere, og de har et længere ansigt. Derudover er farven på deres pels en lettere rødlig tone.

Adfærd og føde

Det almindelige navn på arten (orangutang) er baseret på to lokale ord. Det første er orang, som betyder menneske og utan, hvilket betyder skov. Orangutang betyder derfor skovmenneske! Arten har fået dette navn på grund af en særlig adfærd, som de udviser.

Eksperter har observeret nogle af dem anvende redskaber. For eksempel river de en trægren af, fjerner de mindre grene og river en af ​​enderne af for at bruge den som en spade. De bruger dette redskab til at finde skjulte termitter.

De kan også bruge den samme pind til at flytte bierne fra honningkagen og nå ind til honningen (som om det var en ske). Forskere har endda observeret nogle individer, der fremstiller beholdere ved hjælp af blade eller andre materialer for at opsamle regnvand, som de gemmer og drikker senere.

En anden interessant adfærd, som Sumatra orangutanger udviser, er relateret til deres bevægelse gennem træerne. De bruger grenene til at gå frem og tilbage og for at beskytte sig mod deres vigtigste rovdyr, Sumatratigeren. De bevæger sig gennem træerne ved hjælp af langsomme, svingende bevægelser.

Denne art lever hovedsageligt af frugt – de foretrækker store, kødfulde frugter. De supplerer deres kost med insekter som termitter eller myrer samt med blade og bark.

Selvom de ikke gør det meget ofte, vil Sumatra orangutanger lejlighedsvis spise kød. De har dog ikke ‘brug for det’. De har heller ikke det naturlige instinkt til at jage, som andre pattedyr gør.

Det er en tilpasning og et alternativ til sæsonmæssig mangel på frugt. Når dette sker, kan en hun dræbe en voksen eller ældre lori (også kaldet dovenaber) og spise den sammen med sine unger.

Nuværende status

Denne art er i kritisk fare for udryddelse på grund af afskovning i sit hjem, omdannelse af skove til afgrøder eller palmeplantager til fødevareindustrien og selvfølgelig jagt med henblik på ulovligt salg (det sorte marked for kæledyr og dyr).

Dette betyder, at orangutanbestanden i Sumatra er begrænset til det mest nordlige område af øen, i provinsen Aceh. Heldigvis er der oprettet fristed og en nationalpark (Gunung Leuser) i denne provins for at beskytte denne primat.

Arbejdet med rehabilitering og genindførelse af individer holdt i fangenskab eller fordrevet fra deres hjem, samt beskyttelsen af ​​skovhabitatet viser positive resultater, men det går langsomt. Eksperter mener, at arten om 20 år ikke længere vil være i kritisk fare for at blive udryddet. I stedet vil den stå på listen over ‘sårbare’ arter.