6 vira, som kan ramme krokodiller
Skrevet og kontrolleret af dyrlæge Érica Terrón González
Nogle vira er specifikke for bestemte dyr, mens andre kan sprede sig mellem arter og endda til mennesker. I denne artikel vil du lære om nogle af de mest gængse vira, som rammer krokodiller. Du vil også finde ud af, hvilke af disse vira, som de deler med andre dyr og med mennesker.
Vira, som kan ramme krokodiller
Koppevirus
Denne virus er nogenlunde lig menneskelige kopper og går under navnet parapoxvirus. Det rammer primært unge krokodiller.
Forskere har opdaget denne sygdom i bestemte områder i USA, Sydamerika og Sydafrika. Det kan også ramme kaimaner. Denne virus overføres generelt gennem vand.
Det forårsager sår i munden, på huden på hovedet, langs ryggen og på fødderne. Sårene begynder som små cirkler, der normalt måler mindre end en millimeter. De opstår mellem krokodillernes skæl og er næsten ikke synlige.
Som sygdommen udvikler dig, begynder sårene at vokse i størrelse. De får derefter en uregelmæssig form og danner en sårskorpe, som kan dække flere skæl.
Helingen begynder efter en forlænget periode uden symptomer og afhænger af miljøets omstændigheder. Fuldkommen heling kan tage op til seks uger.
Forskere mener, at ensomme kaimaner kan have denne virus uden at udvikle sygdommen.
Der er ikke en specifik behandling af denne virus. Et behageligt miljø og masser af føde kan dog fremme en hurtigere heling. Forebyggende forbehold på krokodillefarme kan indebære at mindske årsagerne til stress for dyret, forbedre deres hygiejne og sikre, at de har rent vand på deres levested.
Vira, som rammer krokodiller: Adenovirusinfektion
Den virus, der forårsager denne infektion, er en adenovirus. Den rammer normalt krokodilleunger, som nyligt er blevet udklækket, og er primært blevet diagnosticeret i Sydafrika.
Det kan overføres gennem vand, selvom der har været tilfælde, hvor sygdommen kan have været overført direkte fra mor til æg. Inkubationsperioden for denne virus varer mellem to og otte uger, før symptomerne opstår.
Denne virus kan opstå i krokodillens lever og endda i nogle tilfælde i tarmene og bugspytkirtlen og i sjældne tilfælde i lungerne.
Symptomerne kan variere fra træthed og anoreksi til blot at være en lidt anderledes farve. Det primære problem opstår dog, når denne virus forårsager kronisk hepatitis, som med tiden fører til døden for dyret.
Der er ingen kendte behandlinger for denne virus. Når det er sagt, kan anvendelsen af antibiotika hjælpe med mulige sekundære infektioner, hvilket kan forbedre krokodillens generelle tilstand.
Hvordan kan vi forebygge denne virus på krokodillefarme og i zoologiske haver og bestande i det fri? Det er meget det samme som med forebyggelsen af andre vira. Det handler meget om at forbedre hygiejne og give rent vand til dyrene, samt at mindske niveauerne af stress.
Newcastle disease
Årsagen er en virus i familien paramyxovirus, hvilket også forårsager denne sygdom hos fugle. Symptomer opstår normalt ikke hos krokodiller. Dødstilfælde er dog blevet observeret.
I nogle tilfælde identificerede forskere Newcastle disease hos krokodiller gennem obduktioner. Det lader til, at krokodiller fik denne virus på krokodillefarme, hvor de havde spist smittet tamfjerkræ.
Paramyzovirus spredes vira smittet afføring og kan ramme andre dyr, hvad end det er krokodiller eller fugle, som kommer i kontakt med det.
Equin encephalitis virus
Denne sygdom, som dens navn beskriver, opstår mest hos heste. Antistoffer overfor sygdommen er dog også blevet opdaget i krokodillers blod, hvilket tilføjer denne art til listen over ramte dyr.
Når det er sagt, er der ingen kendte tilfælde, hvor krokodiller har udviklet symptomerne, selvom de kan rammes af denne virus.
Vira, som kan ramme krokodiller: Almindelig influenza
Hvad er det for en virus, der forårsager influenza hos alle dyr? Det er en typisk C-influenza virus. Sygdommen hos krokodiller er normalt relateret til høje stressniveauer hos dyr fra overfyldte levesteder, håndtering eller ændringer i temperaturen i deres omgivelser.
I nogle tilfælde er dødelighedsraten hos krokodiller meget høj på grund af almindelig influenza.
Coronavirus
Denne virus er blevet set hos krokodiller i en alder på 2-3 år. Den er også forbundet med situationer, som øger dyrets stressniveauer. Det forårsager generelt problemer med vejrtrækningen og kan ramme både mennesker og forskellige typer af dyr.
Med hensyn til krokodiller kan ukorrekt håndtering samt upassende miljømæssige omstændigheder forårsage større sandsynlighed for, at dyret vil lide af virale infektioner.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Huchzermeyer F. Crocodiles: biology, husbandry and diseases. Pages: 157-163
Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.