Hvorfor er et bid fra en komodovaran farligt?

I naturen findes der dyr, som bedst kan observeres på afstand. Slangernes gift, krokodillens kraftige kæber, løvens hurtige kløer eller et farligt bid fra en komodovaran er klare eksempler herpå.

Disse krybdyr er kendt for deres store størrelse, da de er de største øgler i verden.

Et bid fra en komodovaran: Et enormt firben

Disse krybdyr bærer det legendariske navn dragen, et mytologisk væsen, der minder meget om disse store dyr.

Komodovaranen er et firben af varanfamilien og er endemisk i Indonesien. På nuværende tidspunkt er arten opført som truet på IUCN’s rødliste.

Komodovaranen er ca. tre meter lang og vejer omkring 70 kg, men kan overstige 100 kg.

Dens muskuløse krop er dækket af skæl, de yngste individer er grønlige i farven med gullige og sorte pletter. Voksne dyr har en tendens til at være mere brunlige i farven. Halen er lige så stærk og lang som resten af kroppen, dens kløer er også store og opdelt i fem lange tæer.

Er komodovaranen aggressiv?

Dens store størrelse og hvæsende lyd er nogle gange nok til, at man undgår en konfrontation. Disse dyr spiser normalt i grupper, når der er rigeligt med føde, men der kan om nødvendigt opstå kampe om føde eller hunner.

De har en glimrende reaktionshastighed og lokker ofte deres bytte ned i vandet, hvor de venter. Der har været flere dødelige angreb på mennesker på grund af deres bid, men det er sjældne tilfælde. Dette dyr forlader normalt ikke sit levested for at skade andre, hvis det har tilstrækkelige ressourcer.

Kampe mellem komodovaraner er direkte konfrontationer, da et individ normalt forsøger at tage fat i og såre et andet individ. Interessant nok er disse dyr immune over for deres eget bid.

Det farlige bid fra en komodovaran

Det er ikke giften, der gør komodovaranens bid farligt, men dens spyt. Komodovaranens tænder er skjult bag tandkødet og bløder ofte, mens de spiser. De injicerer ikke gift som en slange ville gøre, men deres spyt er giftigt nok til at dræbe.

Selv om de er ådselædere, jager de også deres bytte. Komodoer er i stand til at dræbe dyr, der er større end dem selv, med et enkelt bid, f.eks. hjorte og vildsvin.

De udnytter overraskelsesfaktoren til at overfalde deres bytte og efter at have bidt det, trækker de sig tilbage til en sikker afstand, indtil byttet falder sammen. Biddene forårsager ofte dybe revner i det bløde væv hos andre dyr.

Hvis det lykkes byttet at flygte, vil det sandsynligvis forbløde til døde, eller dets sår vil blive alvorligt inficeret. De lever af pattedyr, fugle, æg og andre øgler, selv individer af deres egen art.

Deres spyt indeholder en stor mængde patogene bakterier (bl.a. Escherichia coli, Pasteurella multocida, Staphylococcus sp. Providencia sp. Proteus mirabilis og P. morganii ), som kan forårsage en generel blodforgiftning, men det er ikke de eneste dødsårsager hos deres ofre.

I dyrets kæbe findes der kirtler, som udskiller en række stoffer, der forhindrer blodets størkning og forårsager blodtryksfald, hypotermi og muskulær lammelse, således at det angrebne dyr hurtigt forbløder og dør kort efter.

Dette dødelige spyt er blevet undersøgt med henblik på at isolere og udnytte dets antikoagulerende forbindelser til behandling af sygdomme i forbindelse med trombose og andre hjerte-kar-problemer.

Findes der partenogenese hos komodovaraner?

Dette er endnu et stort særkende ved arten. Komodoer har både seksuel og aseksuel reproduktion. Det betyder, at hunnerne kan lægge æg, som ikke befrugtes af en han.

Dette kan forekomme i naturen, men er kun kendt for at forekomme hos hunner, der er opdrættet i fangenskab. Partenogenetiske kuld giver kun han-unger.

Forældrene bidrager med en enkelt kopi af deres kromosomer, som duplikeres i ægfasen, hvorved de ændres fra haploide til diploide. Hvis hunnen efterfølgende reproducerer sig med sit afkom, kan hun lægge æg af både hanner og hunner.

Forskere mener, at denne reproduktionsstrategi er en tilpasning til en isoleret økologisk niche, som f.eks. dragens levested. På denne måde fortsætter populationen med at vokse, selv om den genetiske diversitet falder.

Komodovaraner er lige så fascinerende, som deres navn antyder, for med en ægte dinosaurs udseende og vildskab overlever de ødelæggelsen af deres levesteder og krybskytteriet af deres bytte. Deres dødbringende bid og unikke evne til at videreføre arten gør dem til levende legender, sande drager.