Polarræven: Et socialt og territorialt dyr

Polarræven eller den arktiske ræv hører til Canidae familien. Den er kendt for sin hvide pels og lange hale, som hjælper den med at holde kropstemperaturen i den barske vinter.

Også kendt som den arktiske ræv er polarræven et pattedyr, som tilhører Canidae familien. Den bor det sted på vores planet, der er mest mod nord. I denne artikel vil vi fortælle dig om polarræven.

Udbredelse og levested for polarræven

Polarræven lever i tundraen i Nordamerika, Europa og Asien. De kan findes på Grønland, Island (hvor den er et dyr af national oprindelse,) Alaska, Canada og Beringsstrædet. Den foretrækker isfyldte områder tæt ved Nordpolen, men den kan også finde på at søge mod de boreale skove, der ligger op til 3.000 m over havets overflade.

Fysiske træk ved polarræven

Et af polarrævens mest iøjnefaldende træk, er dens hvide pels. Den kan faktisk variere i farve afhængig af årstiden og blive mere grå eller brun om sommeren. På varmere tidspunkter bliver pelsen også kortere.

Om vinteren hjælper dens tykke pels den med at overleve de meget lave temperaturer (-50 grader C) og får den til at falde i et med de sne- og isfyldte omgivelser. Den har også udviklet og tilpasset sig, så den har hud over dens poter på fødderne.

Dens lange hale er i stand til at folde sig rundt om dens krop, så den kan holde sin kropstemperatur og få sovet. De har også små ører for at nedsætte varmetabet. Det kan være årsagen til, at dens hørelse er mindre udviklet end hos hunde eller andre rævearter.

På trods af dette kan den stadig snige sig ind på byttet, der bevæger sig en halv meter under sneen.

Det er en lille ræv, mindre end 53 cm lang, og den vejer 4,5 kg i gennemsnit. Hunnerne er lidt mindre end hannerne.

Reproduktion og adfærd

Parringen foregår i marts, fordi den så kan finde flere gnavere eller fugle at spise (afhængig af stedet.) Hunnerne føder cirka 14 hvalpe i gennemsnit i maj måned. I løbet af sommeren er både hannen og hunnen ansvarlige for opdragelsen og pasningen af deres unger.

På grund af de barske vejrforhold er dødeligheden blandt hvalpene meget høj. De er nødt til at holde sig tæt på deres mor for at holde sig varme og er meget sårbare overfor angreb fra større rovdyr.

Mens hvalpene er små, lever hele familien i højtliggende huler. De er lavet af et omfattende netværk af tunneller spredt over adskillige hundrede meter med flere indgange, der vender mod solen.

Dens vigtigste bytte er lemmingen, men de spiser også små fugle og pattedyr, æg, og endda sælunger. De spiser også ådsler efterladt af polarbjørne og vil også spise tang og bær, hvis de ikke kan finde kød.

Polarræven er aktiv hele året rundt. De går ikke i hi eller vandrer væk i løbet af vinteren. De kan bevæge sig over isblokke for at lede efter føde. Deres naturlige fjender er sneuglen og ulven.

Sociale væsener

Polarræven er et ret socialt væsen. Den spilder ikke tiden med at isolere sig selv eller gå med sin partner som andre hunde gør. De tilpasser sig også nemt til tilstedeværelsen af mennesker og viser sig kun at være en smule sky. Desværre har det så også gjort dem nemme at jage de seneste år.

I dag er antallet af polarræven faldet væsentlig. Der er stadig mange “eksperter”, som laver frakker af skindet fra dette smukke dyr. Den har for nylig også fået status som “lidt bekymrende” på IUCNs (International Union for the Conservation og Nature) liste over truede dyr.