Logo image
Logo image

Odderens kendetegn, adfærd og levested

4 minutter
Odderen lever på næsten alle kontinenter på kloden og er et føjeligt, territorialt og ekstremt intelligent vandpattedyr.
Odderens kendetegn, adfærd og levested
Laura Huelin

Skrevet og kontrolleret af hundetræner Laura Huelin

Sidste ændring: 29 januar, 2024

I dag vil vi fortælle dig alt om odderens kendetegn. Det er en af de mest fantastiske og spændende pattedyrsarter, der findes. Odderen er et vandlevende pattedyr, der ikke kun lever i floder, men også i havet. De menes at være en af de mest intelligente arter på planeten, da de endda kan bygge deres eget værktøj.

Odderens kendetegn

Oddere er en art, der hører til mårfamilien, hvilket betyder, at de er i familie med fritter, grævlinger og mink. På trods af hvad mange mennesker tror, er oddere ikke i familie med bævere. Bævere hører til gnaverfamilien og har derfor intet med oddere at gøre.

Oddere er derfor vandlevende pattedyr med en stor hydrodynamisk og lidt flad krop. De kan måle fra cirka 60 til 86 centimeter i længden.

Dette er uden at tage deres haler i betragtning, som kan måle næsten halvdelen af deres kropslængde. Deres ben er korte, og de har en membran mellem tæerne, som hjælper dem med at svømme og dykke.

Hvad angår pelsen, har odderen en brunlig ryg og en grålig bug. Dens hår er uigennemtrængelige, hvilket gør det muligt for den at opretholde kropsvarmen, når den er i vandet. Hvad angår dens forventede levetid, kan odderen leve mellem otte og femten år i naturen. Men i fangenskab kan de leve dobbelt så længe.

På trods af hvad mange tror, lever oddere ikke af bær og planter. For det meste spiser de fisk. Af den grund kan vi kalde dem opportunistiske kødædere. Nogle odderarter spiser dog frøer. Og der er også arter, der lever i tropiske områder og graver rundt på bunden af floder for at finde rejer og krabber.

Odderens levested

Oddere lever på næsten hele kloden – med undtagelse af Australien og Antarktis – og lever normalt på bredden af floder eller søer. Generelt har de en tendens til at foretrække varme og ferskvandsområder. Der findes dog også nogle havodderarter.

Takket være deres uigennemtrængelige pels og deres mange fedtlag kan oddere modstå koldt vand. De lever i områder, hvor vandet er ret lavt. Det skyldes, at selv om de er vandlevende, tilbringer de mange timer hver dag udstrakt under solen.

Normalt bygger de deres reder i sumpområder og skove, der ligger langs vandet. Det giver dem mulighed for at gemme sig godt og flygte fra rovdyr. Alligevel er det vigtigt at pointere, at oddere ikke har mange rovdyr. Deres største trussel er mennesker, der jager dem for deres skind.

Selvom de er vanddyr, bygger de deres huler på land. Nogle graver i jorden for at lave deres huler, mens andre bygger reder i grene på klippekyster.

Bortset fra i forplantningssæsonen lever oddere ikke i huler eller i noget permanent hjem. I stedet definerer de et territorium, som de lever i og forsvarer, og de bevæger sig frit rundt i dette territorium.

Vi kan finde eksemplarer af oddere i meget forskellige regioner som Asien, Afrika, tropiske farvande osv. I Nordamerika findes der også en type havodder, som lever af bløddyr. Interessant nok findes der en type kæmpeodder, som lever i Sydamerika. Og selvom de findes i mange forskellige lande, lever de fleste af dem på bredden af Amazonfloden i Brasilien.
Some figure

Odderarter

Der findes 13 forskellige odderarter, men vi kan også tage en anden art i betragtning, Maxwell-odderen, som er kritisk truet af udryddelse. Nedenstående er de mest kendte.

  • Havodderen (Enhydra lutris) findes i Nordamerika og langs Stillehavet. Den har det rundeste ansigt blandt alle odderarterne. Den lever af fisk, som den jager i grupper.
  • Den europæiske odder (Lutra lutra) lever i ferskvand i forskellige dele af Europa. Den er genkendelig, fordi det grå på dens mave er mere omfattende end hos andre odderarter og dækker næsten halvdelen af dens krop.
  • Kæmpeodderen (Pteronura brasiliensis) lever i Sydamerika, og dens bestand er koncentreret langs Amazonas’ kyster. Den kan veje mellem 50 og 60 kg og blive omkring 1,80 m lang.
  • Den kloløse odder (Aonyx capensis) er et eksemplar, der forekommer i Afrika og er en af de mindste odderarter. Disse pattedyr er meget adrætte og lever af små krabber, frøer og orme.

Odderens kendetegn: Adfærd

Oddere er føjelige dyr, der ikke har en tendens til at angribe uden forudgående advarsel. De er territoriale og kan slås med medlemmer af deres egen art. Men de kommer som regel fint ud af det med andre dyrearter.

De tilbringer mange timer af dagen uden for vandet på bredden, hvor de slikker sol. Det tidspunkt, hvor de er mest aktive, er om natten, da de udnytter dagtimerne til at holde sig skjult.

Et andet af odderens kendetegn er, at de har evnen til at bruge redskaber til at finde deres føde. Faktisk har mennesker set oddere bruge sten til at smadre skaller, som de ikke kan åbne med deres egne kløer. Der er meget få dyr, der ved, hvordan man bruger værktøj, og det er et tegn på stor intelligens.

Selvom odderen er et meget føjeligt dyr, der ikke er bange for mennesker, er det bedst at observere den på afstand og ikke forstyrre dens levesteder. Ikke alle odderarter er i fare for at uddø, men de kæmper alle for deres overlevelse. De kan blive stressede og er vigtige for de økosystemer, hvor de lever.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Carter, S. K., & Rosas, F. C. (1997). Biology and conservation of the giant otter Pteronura brasiliensis. Mammal Review, 27(1), 1-26.
  • Erlinge, S. (1968). Territoriality of the otter Lutra lutra L. Oikos, 81-98.
  • Prigioni, C., Balestrieri, A., & Remonti, L. (2007). Decline and recovery in otter Lutra lutra populations in Italy. Mammal Review, 37(1), 71-79.
  • Siriwat, P., & Nijman, V. (2018). Illegal pet trade on social media as an emerging impediment to the conservation of Asian otters species. Journal of Asia-Pacific Biodiversity, 11(4), 469-475.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.