Eksempler på kleptoparasitisme og andre interessante fakta

Før vi kan give dig nogle eksempler på kleptoparasitisme, undrer du dig sikkert over, hvad det er. Det er defineret som “at stjæle byttet eller anden mad, som tidligere var fanget af et andet dyr”.

Videnskabsmænd kalder det også “føde parasitisme”. Konceptet blev introduceret for at definere tyveri, som fandt sted mellem dyr af forskellige arter, så det blev kaldt interspecifikt kleptoparasitisme.

Det bliver dog brugt nu til at definere handlingen af dyr af samme art, hvilket også kaldes intraspecifik kleptoparasitisme. Kleptoparasitten er den, der stjæler, mens værten er den, der bliver stjålet fra.

Rothschild og Clay introducerede først konceptet i 1952. I dag anerkender videnskabsmænd det som en fødestrategi, der giver dyr mulighed for at opnå begrænsede ressourcer. I 1979 differentierede Brockmann og Barnard to grupper:

• Specialister. De har en række af morforlogiske tilpasninger. For eksempel evnen til at øge hastigheden for deres flugt samt deres manøvredygtighed. Derudover er det meste af den føde, de får, gennem denne form for adfærd. Det er interspecifik kleptoparasitisme.
• Opportunister. Dem, der kun stjæler på bestemte tidspunkter, såsom hvis de kan se det i værtens næb. Disse dyr udfører denne handling både på intraspecifikke og interspecifikke måder.

Der er forskellige studier, der indsamler information om denne spændende adfærd blandt arter. Dette koncept refererer ikke blot til føde, men også til at stjæle materialer, at bygge reder osv.

Bibliografien har fokuseret på studiet af økologiske interaktioner mellem fugle, især havfugle. Der er dog også nogle tilfælde af kleptoparasitisme i forskellige grupper af dyr, både hvirveldyr og hvirvelløse dyr.

Faktorer, der påvirker kleptoparasitisme

Blandt de faktorer, der kan påvirke denne strategi, er:

• Miljømæssige omstændigheder
• Antallet af mulige værter i forhold til antallet af kleptoparasitter
• Størrelsen på kleptoparasitten i forhold til værten
• Taktikker anvendt af kleptoparasitten
• Næringsmæssig kvalitet af byttet

Eksempler på kleptoparasitisme

Vandsnoge (Natrix maura)

Vandsnogen lever i det vestlige Middelhav, inklusiv den Iberiske halvø, hvor der er en stor bestand af dem. Deres kost er primæret baseret på fisk og padder.

Videnskabsmænd har dog for nuligt observeret disse snoge udøve intraspecifik kleptoparasitisme. Dette er at stjæle byttet fra et andet dyr af den samme art.

Det pudsige ved det er, at kleptoparasitisme kun tidligere været studeret i nogle arter af reptiler, men aldrig hos en vandsnog. Denne teknik er åbenbart typisk i regioner med en stor bestand af dem og hvor de ikke særlig nemt kan finde bytter selv.

Musvåger (Buteo buteo)

Musvåger hører til Buteo buteo arten. Disse fugler tager del i to former for kleptoparasitisme. På den ene side tvinger større fugle disse musvåger til at give dem deres føde. Men på den anden side tager de også føde fra mindre fugle.

For nyligt observerede en gruppe videnskabsmænd denne handling på øen Tenerife i Spanien. Kleptoparasitisme har en opportunistisk karakter blandt musvåger. Når de støder på fuglearter, vil de overmande dem og tage deres bytte.

Hyæner

Hyæner hører til Hyaenidae arter og siges at være eksempler på kleptoparasitisme blandt pattedyr. Disse dyr er mest sjakaler pattedyr, men de udøver også kleptoparasitisme, når de får mulighed for det.

Disse dyr lever kun på det afrikanske kontinent på grund af flere faktorer, såsom klimaforandringer og menneskelig interaktion.

Interessante fakta

Videnskabsmænd har også observeret denne adfærd blandt hvirvelløse dyr, inklusiv blandt leddyr. Indenfor leddyr er et godt eksempel edderkopper, hvilket blev vist i studiet om Argyrodes elevatus arter.

Denne edderkop udførte åbenbart kleptoparasitisme som en måde at gøre kur til andre edderkopper på. Det betyder, at de bruger det som en gave i parringsritualet. Hannen stjæler et bytte fra værtens netværk, Metepeira incrassat. 

Derefter giver den byttet til hunnen og når hun spiser af det, vil hannen parre sig med hende. Dette er det første registrerede eksempel på kleptoparasitisme i Argyrodes elevatus med parring som formål.

Kleptoparasitisme er kun lidt kendt, men en meget interessant strategi. Dyr vælger adfærd, som giver dem mulighed for at overleve og udvikle sig, selv på bekostning af andre dyr. Der er mange andre interessante adfærdsmønstre, som dyr vælger, såsom coprofagi.