Adfærd og karakteristika for den nordamerikanske pungrotte

Den nordamerikanske pungrotte er et af de mest velkendte pungdyr i verden. Der er næsten 100 forskellige arter af pungdyr alene på det amerikanske kontinent. Deres fysiske lighed med rotter forårsager en afsky hos nogle personer.

En af de primære karaktertræk for pungrotter er, hvor føjelige de er, når de interagerer med mennesker. Så meget at nogle mennesker har dem som eksotiske kæledyr og praler med at have dem.

Plejen og omsorgen, som dette dyr kræver, er dog ofte større end de “gode intentioner”, som de personer, der køber dem eller fanger dem, har. I mange tilfælde ender de med at sætte dem fri i et ukendt levested, hvilket med sikkerhed betyder døden for dem.

En anden grund til, hvorfor pungrotter dør, er på grund af hvor klodsede de er, når de går, hvilket ofte får dem til at blive kørt over af biler. Som et resultat dør hundredevis af hunpungrotter, mens de bærer deres unger i deres lomme. Som konsekvens efterlader dette dem forældreløse og med en lille chance for at overleve.

Adfærd og karakteristika for den nordamerikanske pungrotte

Nogle steder er de kendt som ræve med lommer. Karakteristika for den nordamerikanske pungrotte inkluderer deres små og klare øjne, hvilket passer perfekt til deres hoveder og deres aflange snuder.

Deres pels kan også variere i farve mellem grå, brun, sort og hvid. Deres haler er dog uden pels, hvilket hjælper dem med bedre at kunne holde fast i grene på træer.

Præcis ligesom med primater, har de store modsatstillede tommelfingre. De hører dog ikke til den herkomst. Som et resultat er de glimrende klatrere. De bliver aldrig mere end 40 cm i længden – hvis man ikke tager halen med – og kan veje op til fem kilo. Deres forventede levetid er omkring otte år.

Dette pungdyrs adfærd er uforudsigelig og selvom det har tendens til at være harmløst, har nogle vist nervøs og hyperaktiv adfærd. I nogle tilfælde, hvis de ikke bliver holdt under de rette omstændigheder, kan de blevet aggressive.

Den nordamerikanske pungrotte er kendt i hele verden for sit selvbevarende instinkt. Når den føler sig truet, vil den sænke sin hjerterytme, falde ned på jorden med sin krop fuldstændig stiv og med sin mund åben, så det ligner, den er død. Derefter, når den ser, at faren er forbi, rejser den sig og fortsætter sit daglige liv.

Kost

Dette pungdyr er altædende, så det spilder ikke noget mad, som den finder på sin vej. Deres kost indebærer blade, blomster, frugter, insekter og endda nogle små pattedyr, krybdyr og fugle.

Eftersom den nordamerikanske pungrotte også er blevet flyttet fra dens naturlige levested til grænserne ved byer, spiser de også madrester og rester af andre dyr. De har meget skarpe tænder og en ekstraordinært stærk kæbe, som tillader dem at tygge grådigt på deres bytte.

Reproduktion

Disse pattedyr når seksuel modenhed i en alder af 10 måneder. I parringssæsonen frigiver hunnerne en duft, som er ubehagelig for mennesker. Dette lader hannen vide, at det er det bedste tidspunkt til at reproducere.

Hunnens reproduktive system er delt op i to skeder, to livmødre og to livmoderhalse. Hannen har med hensyn til denne del en tostrenget penis.

Drægtighedsperioden er relativt kort, for blot to uger er nok til at få et kuld bestående af op til 16 unger. Ved fødslen leder ungerne fra den nordamerikanske pungrotte efter deres mors brystvorter i lommen og bliver der i omkring 50 dage. Når de forlader deres mors lomme, hænger de fast på hendes ryg, indtil de kan klare sig selv.

Hvad skal du gøre, hvis du finder en unge fra den nordamerikanske pungrotte?

Som vi har nævnt tidligere, er det almindeligt at finde unger uden forældre. I tilfælde af, at du støder på et kuld eller en enkelt unge af denne art, er der nogle vigtige overvejelser, du bør have i baghovedet.

Det første er, at du skal prøve at redde dyrets liv, og du kan bruge din kropsvarme og dit tøj til dette. Som det første skal du forsigtigt sætte den tæt på dit bryst eller mave og dække den med dit tøj eller med et stykke stof. Pointen med at gøre dette er at give den varmen, som den har brug for.

Når du føler, den har fået en sund kropstemperatur igen, kan du derefter lægge den i et stykke tøj eller stof og lægge den i en lille papkasse eller plastikkasse.

Det er en god idé at kommunikere med lokale organisationer for vilde dyr, så de kan passe på ungen. I deres faciliteter har de specialiseret personale til disse former for omstændigheder. De vil derfor vide, hvordan de skal reagere på situationen med den nødvendige hastighed og ansvar.

At give en baby pungrotte mad

Mens den specialiserede hjælp er på vej, er det vigtigt at give ungen mad. For at gøre dette kan du give den ethvert mærke af valle. Dette vil forebygge dehydrering. Giv ungen to milimeter af valle for hvert 50 gram, den vejer, hver anden time, så vil du kunne se en forbedring.

Hvis du ikke har noget valle derhjemme, så kan du lave din egen blanding med to spiseskefulde sukker og en knivspids salt opløst i en liter vand. Giv det med en sprøjte, som du bør vaske før hver anvendelse, og have en til hver unge.

Dette er den førstehjælp, du skal give i disse tilfælde. Der er dog andre former for pleje, som kun specialister effektivt kan give. Hvis du ikke har en organisation for vilde dyr i nærheden, så tag hen til dyrlægen. På den måde kan han eller hun fortælle dig, hvad du skal gøre, for at sikre kuldets velvære.