Springedderkopper: Karakteristika, levested, føde og reproduktion

Skrevet og kontrolleret af biolog Cesar Paul Gonzalez Gonzalez

Sidste ændring: 12 februar, 2024

Springedderkopper har opnået stor berømmelse i de senere år, fordi deres “nuttede” udseende er et af de mest slående i leddyrenes verden. Takket være dette har de faktisk tjent som inspiration til adskillige animerede kortfilm, tegnefilm og fiktive historier.

I modsætning til hvad du måske tror, bruges udtrykket “springedderkop” ikke kun til at navngive en enkelt art, men også en hel taksonomisk familie. Vil du vide mere om disse besynderlige edderkopper? Læs mere i denne artikel.

Taksonomi for Salticidae

Alle springedderkopper er grupperet i familien Salticidae (ordenen Araneae), som består af 5.934 arter og omkring 573 genrer. Men ifølge en artikel udgivet i Ecologica Montenegrina er omkring 2.204 arter endnu ikke fuldt beskrevet. Det vil sige, at der kun findes oplysninger om et af kønnene (han eller hun).

Som med andre edderkoppegrupper er der mange ufuldstændige oplysninger om de genrer og arter, der udgør salticidae-familien. Det skyldes hovedsageligt, at det er svært at finde dem, da de er små spindlere, som er svære at opdage i naturen.

På trods af den manglende information repræsenterer Salticidae-familien en af de mest forskelligartede taksonomiske grupper i verden.

I denne forbindelse nævner bogen Salticid Spiders of Misiones: A Guide to Identification (basal tribes), at en sådan rigdom af arter indebærer, at den har en bred udbredelse. Derfor er springedderkopper også blevet så populære rundt om i verden.

Hvor lever springedderkopper?

En artikel offentliggjort i tidsskriftet Scientia fastslår, at springedderkopper har en bred udbredelse i tropiske og tempererede områder. De kan dog også leve i boreale zoner, så temperaturen ser ikke ud til at være en begrænsende faktor for disse arter.

Springedderkopper findes normalt på steder med rigelig vegetation, hvor de danner dybe associationer med nogle typer planter.

De lever også i mikrohabitater, der dannes i forskellige højdeniveauer, fra trætoppene til jorden. Det betyder, at deres placering i naturen vil afhænge meget af den pågældende art.

Hvordan ser springedderkopper ud?

Springedderkopper deler den grundlæggende morfologi med andre spindlere. Det vil sige, at deres krop er opdelt i to hovedsektioner:

• Prosoma: Denne er lille og indeholder alle lemmer, mund og øjne.
• Opisthosoma: Dette er lidt større og indeholder de fleste af edderkoppens organer.

Det er svært at etablere generelle karakteristika, der tager højde for hver af de 5.934 arter, der findes. Det er dog muligt at nævne de fysiske træk, der normalt bruges til at afgøre, om en edderkop tilhører familien Salticidae. Disse er som følger:

• Lille størrelse: De måler mellem mellem 3 og 15 millimeter i længden (cirka).
• Store frontale øjne: Fire af deres otte øjne er frontale, og de to midterste skiller sig ud på grund af deres størrelse.
• Store pedipalper: De ikke-lokale lemmer (første par) hos disse edderkopper har ofte en “usædvanlig” bredde, hvilket fungerer som et iøjnefaldende træk i kurtiseringen.
• Diagonalt anbragte chelicerer: Det er to munddele, der ligner hugtænder og tjener til at fange byttedyr.
• Trichobothria (hår): Hårenes funktion og tæthed kan variere fra art til art, lige fra eksemplarer med tætte “hår” til dem, hvor dette træk ikke er så tydeligt.
• De bygger ikke spind for at fange bytte: Selvom springedderkopper har evnen til at producere silke, bruger de det ikke som en jagtstrategi. Ifølge en artikel offentliggjort i Actual Biology har de en tendens til at bruge deres silke som en slags sikkerheds-“reb”, der “forankrer” dem til høje overflader, hvis de skulle falde.
• Fremragende bevægelsesevne: Ifølge en artikel offentliggjort i The Journal of Arachnology er gruppen af salticider – også kendt som springedderkopper – kendt for deres store hastighed, når de bevæger sig. Denne evne bruges ofte under jagt og til at flygte fra en fjende, ofte i kombination med spring.

Farver

Selvom springedderkopper er kendt for at have lyse, iøjnefaldende farver, er denne egenskab ikke altid til stede hos alle arter. Faktisk udviser en stor del af disse spindlere følgende farvemønstre, som er iøjnefaldende:

• Mørk
• Uigennemsigtig
• Gennemsigtig

I undtagelsestilfælde bruger visse arter af springedderkopper iøjnefaldende farver som en camouflagestrategi.

For eksempel, som rapporteret i en artikel udgivet i Revista Brasileira de Biologia har Psecas viridipurpureus en knaldrød krop. Det er for at gå ubemærket hen på bladene af Bromelia balansae.

Adfærd

I modsætning til andre spindlere har salticider en tendens til at være dagaktive væsener, der mest bevæger sig rundt om dagen.

Ifølge en artikel offentliggjort i Journal of Experimental Biology synes en sådan “drastisk” ændring at stamme fra deres høje visuelle kapacitet. Det betyder, at da de bedre kan opfatte deres omgivelser takket være deres øjne, foretrækker de at udføre deres aktiviteter under solens belysning.

Selvfølgelig er springedderkopper også i stand til at bevæge sig om natten. For deres hår giver dem yderligere sensorisk information, der supplerer deres opfattelse af omgivelserne. Selvfølgelig er der visse grænser for deres natlige evner, men de er langt fra hjælpeløse.

Hvad spiser en springedderkop?

Selvom kostpræferencer afhænger af hver enkelt springedderkoppeart, lever de generelt alle af en bred vifte af leddyr. Ifølge en artikel offentliggjort i European Journal of Entomology ser valget af bytte hos Menemerus taeniatus ud til at være begrænset af eksemplarets størrelse.

Det vil sige, at salticider har en tendens til at spise leddyr, der er mindre end dem selv.

Disse spindlere er fremragende jægere. De forfølger deres bytte i nogle få øjeblikke for at bekræfte, at det er anstrengelserne og energiforbruget værd.

Så snart de finder ud af, at det kan betale sig, kan de vælge mellem forskellige jagtstrategier. For eksempel sniger nogle arter sig ind på deres offer og angriber overraskende. Andre beslutter sig for at jage dem (uden at snige sig ind på dem).

Det skal bemærkes, at springedderkoppers føde ikke kun omfatter kød, men at de også kan indtage plantenektar. Forskning rapporteret gennem Cambridge University Press hævder, at mindst 90 arter af springedderkopper er blevet identificeret, der lejlighedsvis lever af nektar.

Springedderkoppers reproduktion

Springedderkoppers kurmageri er måske en af de mest interessante begivenheder, der kan opleves i gruppen. Det skyldes, at hannerne bruger forskellige bevægelser og lyde til at forsøge at tiltrække mager.

Selvom det ikke er en generel regel, indleder de fleste arter kurmageriet med rytmiske bevægelser, hvor de viser deres pedipalper.

Disse strukturer kan være dekoreret med farverige farvemønstre, som er meget synlige under processen. Derudover hæver farverige eksemplarer som påfugleedderkoppen (Maratus volans) ofte deres bagkrop for at supplere deres “dans”.

Denne type kurmageri gør det muligt for hannerne at komme tæt nok på til at befrugte hunnen. Så snart de kommer i kontakt med hinanden, indfører hannen sædpakken (spermatoforen) i hunnen og bevæger sig straks væk.

Salticid-hunner lægger deres æg i silkesække og opbevarer dem i deres skjul. Selvom der ikke er nogen åbenlys forældrepleje som sådan, beskytter moderen sit afkom og venter på, at hendes unge modnes, før hun forlader reden.

Springedderkopper er små og særegne

Som du kan se, er salticider interessante og forskelligartede arter, der rummer uendelige kuriositeter. Det er selvfølgelig umuligt at nævne alle springedderkoppers særegenheder. Men det er tydeligt, at de har stor karisma og tilstedeværelse i verden.