Vagthunde - love og reguleringer

Skrevet og kontrolleret af jurist Francisco María García

Sidste ændring: 21 december, 2022

Disse dage, er der mange lande, der har reguleringer og lovgivning omkring vagthunde. I dagens artikel, vil vi fortælle dig om, hvad lovene siger i henhold til dette.

Historisk set, har vi mennesker altid haft hunde til at hjælpe os med at beskytte vores familie og ejendom. Det er faktisk meget sandsynligt, at de første hunde, vi havde, var præcis til dette formål. Det næste naturlige skridt i denne æra er at lave gode love og reguleringer for vagthunde.

Love for vagthunde

Der er stadig ingen lovgivningen på et nationalt niveau, der regulerer besiddelsen af vagthunde. I praksis, har hver kommune retten til at etablere reguleringer, der vejleder avlen af hunde med vagtfunktioner.

I nogle lande, er dette anliggende reguleret inden for den regulerende vedtægt omkring besiddelse og beskyttelse af dyr. Det er en form for dokument, der fastlægger, at vagthunde skal bo i korrekt betingede miljøer. Det vil sige, hvor de ikke kan forårsage skade mod folk og deres ejendom.

Ligeledes, er ejeren af en vagthund tvunget til tydeligt at advare mod, at de har sådan en hund på deres ejendom. Foruden dette, er det forudsat ethvert borgerligt ansvar for skader forårsaget af deres hund mod trejdepart eller statslig ejendom.

En ting, der er åbenlys, er, at en vagthund på ingen måde må lide under misbrug. Ligeledes, må de ikke udøve deres beskyttende funktion mod deres vilje. Ydermere, bør hunde ikke være permanent bundet fast. Hvis de er lænket, skal de være i stand til at bevæge sig frit rundt på området.

Vedtægten fremsætter også, at en vagthund, der lever i et udendørs miljø, bør have beskyttelse mod barsk vejr. En ejer af en vagthund skal altid tilbyde passende ly for hunden mod ekstreme vejrforhold. 

Kan man anmelde en misbrugt vagthund?

Absolut. Det faktum, at et dyr udfører beskyttende funktioner, betyder ikke, at en ejer kan misbruge eller forsømme det. Hvis du ved, at en vagthund lever under sundhedsfarlige forhold, i et voldeligt miljø og bliver udnyttet fysisk, så skal du anmelde det.

Ideelt, bør du gå til din lokale politistation og fremlægge en klage ansigt til ansigt. Hvis muligt, skal du have beviser med for din påstand, såsom billeder, optagelser eller andre vidnedsbyrd, der kan bevise misbruget.

En vagthund er ikke det samme som en angrebshund

Uheldigvis, er der en vedholdende forestilling om, at træning af en vagthund er til for ondskabsfuldt at angribe nogen. Det er dog ikke rigtigt, da en vagthunds funktion udelukkende er for at alarmere en person omkring tilstedeværelsen af fremmede. Det er for at forhindre ethvert forsøg på ulovlig indtrængen eller tyveri.

I bevidst træning, opretholder en vagthund et balanceret og selvsikkert temperament i enhver risikabel situation. For eksempel, er denne type hund i stand til at reagere intelligent, når den identificerer farer. Hunden bjæffer primært for at alarmere deres mennesker, og, på samme tid, for at skræmme enhver form for ulovligt indtrængende væk.

Der er ingen, der træner en vagthund til at angribe. De vil dog gøre dette som en sidste udvej for at beskytte deres familie og territorium. Ligeledes, bør et angreb kun foregå efter en ordre fra deres mennesker. Målet er her blot at immobilisere den indtrængende fjende, ikke at maltraktere eller dræbe vedkommende.

Vagthunde – love mod farlige dyr

Som med de såkaldte potentielt farlige hunde, frygter folk ofte vagthunde på grund af morfologiske karaktertræk hos arten. De frygter dem sjældent baseret på deres faktiske adfærd eller for deres job som vagthund.

Uanset om du er enig eller uenig i træningen af vagthunde, skal du stadig være opmærksom på farerne ved at stigmatisere visse racer. Dette skyldes, at det uretfærdigt tillægger træk hos arten til hundens natur.

Det er ikke en kliché at sige, at der ikke er farlige hunde, kun uansvarlige eller uerfarne ejere. Faktisk, er der adskillige studier, der viser, hvordan hundens adfærd ikke kun er resultatet af deres genetiske opbygning eller slægt. Meget af det afhænger af deres uddannelse og det miljø, de vokser op i.

Ydermere, kan enhver hund blive aggressiv, når den bliver frarøvet sin basale frihed, når det kommer til dyrevelvære. De kan også blive aggressive, når de bliver dårligt behandlet af deres mennesker.

Som du kan se, er aggressivitet ikke et almindeligt træk hos en hunds personlighed, uafhængigt af racen, kønnet eller alderen. I stedet, er det et adfærdsproblem, der, som regel, er resultatet af en utilstrækkelig træning – eller mangel herpå.

Afslutningsvis, i stedet for at forsøge at forbyde visse arter, så lad os fokusere på at udradere dyremishandling og fremme ansvarligt ejerskab for alle hunde.