Når hunde knurrer - Hvad handler det om?

Hvis din hund knurrer, vil den bare prøve at fortælle dig noget.
Når hunde knurrer - Hvad handler det om?
Ana Díaz Maqueda

Skrevet og kontrolleret af biolog Ana Díaz Maqueda.

Sidste ændring: 21 december, 2022

Hvorfor er det lige, at hunde knurrer? Jo, de prøver bare at kommunikere med os. Spørgsmålet er, om du ved, hvad den prøver at fortælle dig?

Vi er alle klar over, at hunde er meget mere komplekse, end vi tror. Der er mange undersøgelser om, hvorfor hunde opfører sig, som de gør. Det er alt sammen gode nyheder, fordi en dag vil vi være i stand til at forstå, hvad de prøver på at fortælle os. Hunde, der knurrer, er bare en lille del af deres mange måder at kommunikere med os på.

Når hunden knurrer, kan det virke som en form for aggression, og vi skynder os straks at påtale det eller skælde den ud. Det kan selvfølgelig kun gøre det hele meget værre, fordi vi ikke lytter til, hvad det er, som hunden gerne vil fortælle os.

Således kan vi ende med at stå med en aggressiv hund, som kan finde på at bide en eller anden. Den kan risikere at blive forladt, stigmatiseret og endda blive aflivet i de værste tilfælde. Denne situation bidrager kun til at frembringe stereotyper om de enkelte racer eller om hunde generelt.

Er hunden aggressiv, når den knurrer?

Når hunde knurrer, handler det ikke kun om at være aggressiv. Det er bare en del af de mange måder, en hund kan opføre sig på. For det meste gør den det for at kommunikere. Afhængig af situationen, den træning hunden har fået, dens karakter eller følelsesmæssige problemer og fortid, så handler det at knurre om:

  • Frygt
  • Ubehag
  • Selvforsvar eller forsvar mod et medlem af dens familie.
  • Aggression
  • Et ønske om at ville lege
  • Forsvar af en resurse
  • Trusler

Som du kan se, så kan det faktisk være positivt, når hunden knurrer. Mange hunde knurrer og gør under leg, og også når den er sammen med andre hunde eller folk. Det er således ikke nødvendigvis en trussel, når hunde knurrer, men det er en del af dens glæde under leg.

Forsvar af resurser kan gøre, at hunde knurrer

En af de mange årsager til, at hunde knurrer, handler om, at den vil forsvare sine resurser såsom føde, legetøj eller andre ting, som den holder af. De fleste hundeejere bliver sure, når dette sker, og kan endda finde på at fjerne de ting, som hunden beskytter.

Det er slet ikke tilfældet. Det eneste hunde kan føle i den situation er, at dens ejer tager noget meget værdifuldt væk fra den. Så vil dens bånd til ejeren svækkes. Derfor kan den af ren frustration finde på at bide.

Den bedste måde at klare dette på er ved at forsøge at få hunden til at miste interessen for pågældende genstand. Du skal for eksempel ikke fjerne noget af det legetøj, som den godt kan lide.

Tværtimod bør du give den så meget legetøj, som den har lyst til. Det vil så betyde, at hunden mister interessen for et bestemt stykke legetøj, fordi den har så meget af det.

En stor hund knurrer efter en mindre

Betyder en knurrende hund også, at den vil bide?

Enhver hund kan finde på at bide og det, at den knurrer, er ingen forvarsel om det. Der er tidspunkter, hvor hunde bare knurrer og så går væk igen. Som du kan se, så er det en form for kommunikation.

Hvis den stimuli, som udløser dens knurren, derimod ikke forsvinder, kan hunden faktisk godt finde på at bide. Men hunde prøver faktisk på at fortælle dig det gennem sit kropssprog, hvis den vil bide. Det er ret tydeligt at se, hvis der er noget, som virkelig går den på.

Det er således meget vigtigt at vide, hvordan hunde kommunikerer, og hvad de prøver på at fortælle dig. Desværre er mange af dem holdt op med at forsøge sig frem med den tidligere adfærd, fordi de har set, at det ikke havde nogen effekt på os. Og så er det her, den kan finde på at bide.

en lille hund siger fra

Kan du stoppe det, når hunde knurrer

Vi kan ikke lade som om, at en hund aldrig vil knurre eller gø som en naturlig del af dens natur. Begge ting er naturlige former for kommunikation, og det er normalt og sundt for dem at gøre dette. Som sædvanlig skal du huske på, at overdreven knurren eller gøen er et tegn på, at ikke alt er, som det skal være. Så hold godt øje med den.

Angst, stress, forsømmelse og frustration og andre problemer, som en hund kan lide under, fremmer en adfærd såsom knurren. Derfor er det ikke en god idé at prøve på at rette på hunden, når den knurrer. I stedet for skal du se efter årsagen til, at din hund opfører sig sådan.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Arias, M. (2009). Caso clínico de agresividad canina por conflicto social dirigida a miembros de la familia. Clínica veterinaria de pequeños animales: revista oficial de AVEPA, Asociación Veterinaria Española de Especialistas en Pequeños Animales, 29(4), 0217-226.
  • Damián, J. P., Belino, M., Rijo, R., & Ruiz, P. Etología clínica canina, agresividad y el cimarrón uruguayo. al perro cimarrón uruguayo, 37.
  • Elgier, Á. M., Jakovcevic, A., Mustaca, A. E., Bentosela, M., & Barrera, G. (2009). Problemas de comportamiento en los perros domésticos (canis familiaris): aportes de la psicología del aprendizaje. Revista de Psicología, 18(2), ág-123.
  • Rugaas, T., & Ramos, B. P. (2005). El lenguaje de los perros: las señales de calma. Kns ediciones.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.