5 interessante ting om tropiske fisk
Skrevet og kontrolleret af biokemiker Luz Eduviges Thomas-Romero
Fisk er nogle bemærkelsesværdige skabninger, som har eksisteret på jorden i mere end 450 mio. år. I tusinder af århundreder har de tilpasset sig for at kunne overleve i vandet: Dette gælder især for de tropiske fisk.
Tropiske fisk med strålende farver og mønstre er nogle af de prominente gæster i revets økosystem. Disse skabninger har interessant nok et glimrende syn og kan genkende forskellige farver og farvemønstre.
Videnskaben finder for hver dag ud af mere og mere på dette område. Det giver dem mulighed for nogle fordele i den vilde natur.
1. Farver bruges til at kommunikere og tiltrække opmærksomhed
Farver og mønstre spiller en afgørende rolle i kommunikationen for tropiske fisk. Et rev er et meget intenst miljø. Derfor findes der en lang række af farvemønstre, så fisk kan genkende og identificere hinanden.
Hanner og hunnerne hos visse arter har forskellige farvemønstre. Det er for, at hver fisk kan genkende sin partner. Denne forskel er ekstremt vigtigt, især når de skal parre sig for eksempel.
2. Tropiske fisk kan camouflere sig selv
Det er udtænkt som en evolutionær fordel i udvælgelsen at anvende mønstre som en resurse. Mønstre gør det muligt for dem at camouflere og maskere sig selv, hvilket har ændret på forholdet mellem rovdyr og deres bytte.
Derfor kan du på disse rev se usædvanlige farvemønstre såsom horisontale og lodrette striber, linjer, der går hen over øjnene, mønstre, der efterligner omgivelserne og meget andet.
3. Farver bruges til at advare med
Giftige fisks farvemønstre kommunikerer et klart budskab i deres forekomster. Farverne advarer andre fisk om, at de er farlige.
Advarselsfarver er karakteristiske for giftige eller farlige fisk. Blandt dem finder vi den rød-brune stribede løvefisk (Pterois antennata), kuffertfisken (Ostracion cubicus) med sorte pletter og mange andre fisk.
Flere mønstre hos harmløse tropiske fisk er kendt for at blive benyttet til at simulere advarselsmønstre. Ved at tilpasse sig disse mønstre kan fiskene gemme sig og snyde deres potentielle fjender. Dette er kendt som maskering.
4. Farver og mønstre kan ændre sig og nogle fisk kan skifte køn
Mere end 500 arter af fisk er sekventielle hermafroditter. Det betyder, at de er født som det ene køn, men så kan de senere i deres liv skifte til det andet køn. Arter, hvor man skifter fra han til hun, kaldes “førsthanlige” og dem, der skifter fra hun til han, kaldes “førsthunlige”.
Disse fisk lever normalt i et harem, hvor der er en dominerende hun, men også en han, der tager sig af dem. Hvis hannen dør, vil den dominerende hun skifte sin rolle til en aggressiv han.
Indenfor nogle få timer vil hun vise ændret adfærd og begynde at gøre kur til de andre hunner. Hun vil gradvist udvikle de karakteristiske træk for en dominerende han. Selve kønsskiftet tager omkring 10 dage at fuldføre.
Fisk, der kan skifte køn, vil generelt også skifte farve. De gælder for eksempel for trehale og papegøjefisk, som er orange som hun og lilla som han.
Udseendet er ikke den eneste forandring. Hele kroppen forandrer sig, også de reproduktive kønsorganer. Så vil den kunne producere sæd i stedet for æg.
Andre eksempler på sekventielle hermafroditter er klovnefisk, adskillige arter af papegøjefisk, pudsefisk (Labroides dimidiatus) eller den blåhovede pudsefisk (Thalassoma bifasciatum).
5. Tropiske fisk ser ikke farver, som vi gør
For at forstå hvorfor fisk er så farvestrålende, er du nødt til at vide, hvordan dens øjne fungerer. For helt at forstå dette er det vigtigt, at du ved, at farver er en ting, vi opfatter med vores menneskelige hjerne.
Med enkle ord kan man sige, at når lyset vil ramme en genstand, vil den absorbere dele af dens elektromagnetiske bølger og reflektere resten. Det er så det, der rammer vores menneskelige øje. Det opfanger de reflekterede bølger, og det er så det, vi kalder farver.
Men det menneskelige øje kan ikke se alle bølgelængder, som udgøres af lyset. Spektret af det synlige lys spænder fra rød til violet. Der er bølgelængder over rød og under violet.
De elektronmagnetiske stråler, som det menneskelige øje ikke kan opfatte, kan sammenfattes som infrarødt og ultraviolet. Spektrummet er større og indeholder en række af forskellige bølgelængder.
Hvordan ser fisk farver?
Fisk kan, blandt andre levende væsener, se lysspektrum, som mennesker ikke kan se. Derfor ser fisk et helt andet billede af verden omkring os.
Næsten halvdelen af alle fisk kan se ultraviolet lys (UV). Desuden kan mellem 20 og 30 % af fisk se UV lys som en helt anden farve.
Jomfrufisk – fra pomacentrid familien – ser for eksempel de synlige spektre og kan også opfatte UV lys. Da denne fisk æder plankton, vil den reflektere en masse af lyset i UV spektret. Denne evne er af afgørende betydning for dens overlevelse.
Variationen af deres syn afhænger af det habitat, de lever i. Det er kendt, at de store rovdyr har en tendens til at være farveblinde.
Eksperter siger, at inden du ved, hvorfor fisk har så flotte farver, så er du nødt til at vide, hvilke farver de har for deres naboer.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Todd, E. V., Ortega-Recalde, O., Liu, H., Lamm, M. S., Rutherford, K. M., Cross, H., … & Godwin, J. R. (2019). Stress, novel sex genes, and epigenetic reprogramming orchestrate socially controlled sex change. Science advances, 5(7), eaaw7006.
- Urtubia Vicario, C. (2010). ¿ Por qué los primates son los únicos mamíferos que poseen visión tricromática?. IX CONGRESO NACIONAL DEL COLOR. ALICANTE p112-115
- González-Martín-Moro, J., Hernández-Verdejo, J. L., & Jiménez-Gahete, A. E. (2017). Curiosidades sobre el sistema visual de los invertebrados. Archivos de la Sociedad Española de Oftalmología, 92(1), 19-28.
- Benvenuto, C., Coscia, I., Chopelet, J., Sala-Bozano, M., & Mariani, S. (2017). Ecological and evolutionary consequences of alternative sex-change pathways in fish. Scientific reports, 7(1), 9084..
Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.