Hvilke er de mest dødbringende dyr i verden?
Skrevet og kontrolleret af biolog Miguel Mata Gallego
Verden er lige så fascinerende, som den er farlig, ihvertfald ifølge mennesker. Det skyldes, at de har identificeret en række arter og kategoriseret dem som de mest dødbringende dyr i verden. Faktum er, at hver art har strategier for overlevelse og jagt, og nogle af dem er selvfølgelig dødbringende.
Når vi tænker på dødbringende dyr forestiller vi os oftest kødædere som løver og tigre eller måske store dyr som flodheste og den store hvide haj. Imidlertid er de, på trods af at disse dyr har været involveret i angreb på mennesker, ikke blandt de mest dødbringende.
Overraskende nok er de dyr, som er årsag til flest menneskers død hvert år, meget tæt på det civiliserede samfund (ja, det er skræmmende). Her er en liste, og vi har arrangeret dem fra mindst til mest dødbringende.
Nr. 5. Tsetsefluen (10.000 dødsfald om året)
Det femte mest dødbringende dyr på planeten er en gammel bekendt af eksperter i mikrobielle sygdomme. Her taler vi om Glossina genus, der er bedre kendt som tsetsefluen. Dødeligheden ved dette dyr, der forårsager op til 10.000 dødsfald om året, skyldes ikke selve insektet.
I stedet er den på grund af det faktum, at disse insekter bærer patogener såsom trypanosoma brucei, som forårsager afrikansk sovesyge. Denne sygdom truer millioner af mennesker i Afrika syd for Sahara.
Sovesyge overføres ved bid af en flue inficeret med nævnte parasit. Derefter går det i blodet og hjernen og giver alvorlige neurologiske problemer og hjerteproblemer. Uden behandling kan parasitten forårsage koma og død.
Nr. 4. Hunden (25.000 dødsfald om året)
Det kan måske overraske dig at se, at menneskets bedste ven er på denne liste, men det er sandt. Hunde dræber omkring 25.000 mennesker om året efter at have bidt dem. De fleste dødsfald skyldes dog rabies.
Ifølge en artikel fra BBC er der mange uvaccinerede hunde i udviklingslande. For eksempel sker 40% af dødsfald pga. rabies i Indien. Det er især overraskende, eftersom hunde er de mest almindelige kæledyr i verden.
Nr. 3. Slanger (50.000 dødsfald om året)
Det tredje mest dødbringende dyr i verden er slangen. Disse reptiler bruger ofte deres giftige bid til at jage deres bytte og forsvare sig imod deres fjender. Der findes adskillige dødbringende arter, omend de sjældent angriber mennesker.
Den mest giftige slange
Indlandstaipan (Oxyuranus microlepidotus) er den art af slanger med det mest dødbringende bid i verden. Dens gift kan dræbe et menneske på under 45 minutter.
Derudover hører dette dyr hjemme i den australske outback, hvor der næsten ikke er nogen mennesker. Derfor er der meget lidt interaktion mellem dem og mennesker. Optegnelser viser, at op mod 80% af mennesker, som er blevet bidt, er døde af det. Dog angriber slanger sjældent mennesker.
Den mest kendte giftslange
Hugormen Echis carinatus er en af de slanger, som er årsag til flest menneskers død om året. Dens gift er kun dødbringende i ca. 10% af tilfældene. Dette dyr lever i tæt befolkede områder og er meget stille, så den er årsag til mange dødsfald, fordi man kommer til at støde på dem.
Nr. 2. Mennesket er det andet mest dødbringende dyr (440.000 dødsfald om året)
Du vil måske ikke tro det, men mennesket er det dyr, som er næstmest ansvarlig for det højeste antal dødsfald om året.
Ud over Homo sapiens´ enorme indvirkning på andre arter, er vi også em kæmpe trussel imod os selv. Ifølge FN var der omkring 437.000 mord i verden i 2012. Husk på, at disse tal er forskellige fra land til land.
Én ting er sikker: Mennesket bør frygte andre mennesker mere, end de bør frygte andre dyr.
Nr. 1. Myggen er det mest dødbringende dyr (næsten 1 million dødsfald om året)
Det mest dødbringende dyr på vores planet er et irriterende lille insekt: myggen. Disse bittesmå insekter er bærere af sygdomme som denguefeber, zikavirus, vestnilfeber og malaria. Sidstnævnte sygdom overføres specifikt af Anopheles myggen og kræver ca. 600.000 menneskeliv årligt.
Så næste gang du tænker på farlige dyr, skal du ikke bekymre dig om den uhyggelige krokodille eller den kæmpestore grizzlybjørn. Tag i stedet et nærmere kig på dig selv og dem omkring dig. De kunne være de mest dødbringende i nærheden.
Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.