Forskellene mellem æsler og muldyr og mulæsler
Selvom de let kan forveksles, så er æsler og muldyr og muldæsler ikke de samme. Nogle af dem er bedre til landbrug og jobs, der kræver fysisk styrke, mens andre giver retinol. Denne substans, som kommer fra deres mælk, har regenererende virkning, som sørger for huden ikke ældes.
Selvom mange folk forveksler dem og taler om æsler og mulddyr og mulæsler, som om det er samme dyr, så er sandheden dog, at der er nogle tydelige forskelle på dem.
Æsler og muldyr og mulæsler – er det det samme?
For at gøre det enkelt, så er et æsel et pattedyr fra equidae familien. Muldyret er dog helt anderledes en æslet. Det er en krydsning af et æsel og en hest.
Da æsler og muldyr er meget nyttige for os mennesker, er det vigtigt at kunne adskille dem, hvilket vi fortæller mere om i denne artikel.
Brugen af æsler
Der findes to typer af æsler, den ene betragtes som tam og den anden som vild. Det æsel, de fleste kender, er det tamme æsel.
Æslerne blev tæmmet for cirka 5.000 år siden til brug i landbruget. Takket være dens gode fysiske form og store udholdenhed til tørre varme områder benyttes æslet stadig i nogle lande. Det bruges især til fragt og ridning. Men de forsvinder dog lige så langsomt i de industrialiserede lande.
Engang var det hannerne, der var de populære, fordi du kunne bære en tung last, så er det i dag hunnerne, der er de mest eftertragtede, fordi deres mælk indeholder retinol, som er er en substans, der kan forhindre celler i at ældes.
Man sagde, at Cleopatra allerede kendte til evnerne i æslets mælk, og at hun badede i det for at kunne holde sig ung og smuk.
Sandt er det, at den farmaceutiske industri nu fremstiller cremer mod ældning af huden fra æslets mælk. Det indeholder ikke bare antioxidanter, men har også en regenererende egenskaber. Folk har også kastet sig over at drikke mælken på samme måde som komælk, men det var bare en trend ligesom med sojamælk og mandelmælk.
Æslets træk
Selvom det kan være svært at tro på, så er en fjern fætter til æslet faktisk næsehornet. De er begge ungulater, som er betegnelsen for hovbærende pattedyr. Samtidig er æslet en planteæder, som spiser planter, buske, krat og tidsler.
Det tamme æsel kan reproducere hele året rundt modsat de vilde, som kun kan, hvis vejret er fugtigt. Når den er over to år gammel kan hunnen føde en enkelt kalv efter en 12-måneders graviditet. Kalven vejer cirka 40 kg. og vil få brystmælk i to måneder.
Æslet tilhører de dyr, som kan lave hybride arter. Den bliver normalt krydset med andre fra hestfamilien. Hvis et hunæsel krydses med en hest, får man en mulæsel. Hvis et hanæsel krydses med en hoppe, får man et muldyr.
Træk og brug af muldyr
Muldyr har meget mere fysisk styrke og udholdenhed end sin forælder æslet. Derfor er det så nyttigt i landbruget og industrien i det 19. århundrede.
Muldyr er almindeligt kendt for at være sterile. Kort sagt så har æsler og heste et forskelligt antal kromosomer, og en kromosomfejl gør det umuligt for muldyr at få unger.
Kromosomfejlene hos dens forældre er også årsagen til at muldyr ældes tidligt. Den kan leve lige så længe som en hest, men får et meget ældre udseende.
Årsagen til disse forskelle i kromosomkombinationen skyldes, at mulæsel og muldyr er skabt af mennesker. De er med andre ord kunstige skabninger. Af de to anser man også muldyret for at være den bedste hybrid,
Endelig er muldyret nyttig til at bære last og til transport, fordi den har arvet styrke og udholdenhed fra sin far. En anden interessant fakta om muldyret er, at den har unikke lange ører og det korte hoved fra sin far.
Men det, der især adskiller muldyret fra æslet, er det den har fået med fra sin mor, hoppen: Den har hendes højde, tænder, og pels kun i en farve.
Med al denne information kan du nu forhåbentlig bedre forstå forskellene på æsel, muldyr og mulæsel.