De lyserøde floddelfiner
Deres farve kan variere lidt afhængig af det vand, de lever i. Lyserøde floddelfiner er ikke så venlig som de delfiner, der lever i havet, og de har en tendens til at blive skræmt af ukendte ting og mennesker.
De lyserøde amazon floddelfiner er nogle smukke og fascinerende skabninger, som har inspireret til utallige myter og legender. Det er en af de få medlemmer af cetacea familien, som lever i floder, og dens farve er helt sikkert det, som skiller den ud fra de fleste. I dagens artikel kan du lære mere om de fantastiske lyserøde floddelfiner.
Træk hos lyserøde floddelfiner
Også kendt som “boto” og “bufeo” kan den lyserøde amazon floddelfin blive og til 2,5 m. lang og veje op mod 200 kg (hanner.) Der er stor forskel i de fysiske træk mellem hanner og hunner: Hunnerne kan blive 50% mindre og lettere end hannerne.
Det mest slående træk er den lyserøde farve i deres hud, som kan have en masse forskellige variationer. De er grå, når de fødes og hele deres ungdom, men de skifter farve, når de bliver voksne. Oveni dette er hannerne en smule mere lyserøde end hunnerne. Men det kan afhænge af gennemsigtighed, temperatur og det sted, de lever.
Den lyserøde amazon floddelfin har en lang snude med skarpe tænder, som de bruger til at jage deres bytte med. Den kommer op til overfladen en gang imellem for at trække vejret. Når den gør det, skyder den en næsten 2 meter høj vandstråle ud af dens åndehul.
Dens levested og kost
Denne art lever i ferskvand i Sydamerika såsom Tapajós, Madeira og Xingú floden. Det er en af de mest almindelige beboere i Orinoco floden.
De foretrækker små strømme og floder. Afhængig af årstiden kan de endda finde vej ind i oversvømmede skove og enge i regntiden.
Hannerne svømmer gennem vandområderne, når der er højvande. Men hunnerne og afkommet bliver i de oversvømmede områder, fordi vandet er stille der, hvilket gør det let for dem at hvile, die og finde føde.
Deres kost består af en bred vifte af dyr som piratfisk og havbars. Deres korte tænder og formen af deres snude forhindrer dem i at fange skildpadder og hummere. De jager tidligt om morgenen og om eftermiddagen, fordi det er her stimer af fisk passerer dem, og de er et let bytte.
Reproduktion og vaner hos lyserøde floddelfiner
Den lyserøde amazon floddelfin er meget enspændere, og danner de en flok, er den ikke på mere end 4 delfiner. Du ser oftest moderdelfinen med sine unger. I regntiden trækker de væk og er i stand til at leve i det samme vand uden at komme i konflikter, når den slutter.
Den lyserøde amazon floddelfin er mindre social end de legesyge havbaserede kusiner, og de er meget bange for ukendte ting, som mennesker. De svømmer langsomt, er svære at træne og har en høj dødelighed i fangenskab.
Hunnerne bliver kønsmodne, når de er 6 år gamle, og hannerne tager et par år mere, inden de er parate. Parringstiden er i tørketiden, og de er gravide i 11 måneder. Babyerne bliver hos deres mor i et år, og disse hunner bliver fertile igen 2 år efter de har født.
Legenden om de lyserøde floddelfiner
Mange forskellige kulturer i Amazonas har myter om disse delfiner. Man siger, at der findes en ånd fra et druknet menneske inden i dem.
Andre siger, at ved fuldmåne, forandrer de sig til mennesker og forfører kvinder for at forplante sig. De fortæller de unge kvinder, at de skal være forsigtige, hvis de ser en mand klædt i hvidt, fordi det kan være en af disse delfiner.
Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.