Sådan gør du, hvis din hund ikke vil have børstet tænder

Du er nødt til at løse problemet med tålmodighed og empati. Vær mild og brug positiv forstærkning, så hunden ikke bliver skræmt og forbinder tandpleje med noget dårligt.
Sådan gør du, hvis din hund ikke vil have børstet tænder

Sidste ændring: 15 oktober, 2018

Selvom din hund elsker dig meget højt, så har den måske dårlige associationer med tandpleje og vil ikke have noget med dig at gøre, hvis du holder en tandbørste. Tag et kig på de følgende tips til hvad du kan gøre, hvis din hund ikke vil have børstet tænder.

Sådan gør du, hvis din hund ikke vil have børstet tænder

Vælg det rette tidspunkt

Det er nogle gange nødvendigt at gøre tingene nemme for os selv og hunden. Hvis din hund ikke vil have børstet tænder, så vent til det rigtige tidspunkt, hvor den er afslappet. Hvis den ligger i dit skød, kan du kæle den omkring munden og vænne den langsomt til tandbørstningen.

Start med at undersøge tænderne, og prøv så at rense dem med et stykke gaze med lidt tandpasta på. Det er meget nemmere i denne stilling.

Vælg en metode

Der er to måder, du kan børste din hunds tænder på. Den ene er med et stykke gaze, og den anden er med en tandbørste. Det er bedst at starte med gaze-metoden. Især hvis den ikke er så vild med du børster dens tænder.

Gaze stykket skaber mindre pres og kan føle mere komfortabel. Den er selvfølgelig ikke så effektiv som en tandbørste, men det kan være en god begyndelse på tandplejen på din hund.

hund får børstet tænder

Hvis du vælger en tandbørste, så vælg en med bløde hår og anatomisk form, som passer til din hunds tænder. Så vil det blive meget nemmere for hunden at acceptere tandbørstningen som en del af dens liv.

Tandpastaen

Næste stop er tandpastaen. Måske vil den ikke lade dig børste dens tænder, fordi smagen på tandpastaen er for stærk. Husk at du aldrig må bruge tandpasta til mennesker på din hund. Man kan få et stort udvalg af tandpastaer i dyrehandler og hos dyrlægen. Nogle er uden smag og lugt, så din hund nemmere vil lade dig bruge dem.

Hvordan børster man

Vær opmærksom på hvor hårdt du trykker, når du børster dens tænder. Især hvis det er første gang du gør det. Prøv at være blid og hold ikke op med at ae og snakke med hunden med en rolig stemme. Din hund vil føle sig afslappet, og den vil næste gang være mere villig til at give dig lov.

Giv den en godbid

Hvis hunden afviser dig, så er det fordi den relaterer det til noget dårligt. Når du er færdig med at børste dens tænder skal du huske at belønne den.

husk at belønne din hund efter tandbørstning

Giv den noget af dens yndlings snack eller lidt mad, som den holder af. På den måde vil den forbinde hele processen med noget positivt, og den vil måske fremover komme til dig af sig selv med tandbørsten i munden.

Kæl med den

Ud over den fysiske belønning har hunden også behov for at føle sig godt tilpas og vide, at den har din opbakning. Kæl med den og brug ord som kan styrke den, du kan sige, hvor dygtig den har været, og hvor meget du elsker den. Den vil sikkert takke dig og være mere villig til at vise dig sine tænder uden at snappe efter dine fingre.

Som du kan se kan du få meget ud af din hund med tålmodighed og hunde psykologi. Indsats, udholdenhed og målrettethed er nøgleordene i denne forbindelse.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.