Corroboree frøen: En fascinerende art

3 minutter

Denne art er kritisk truet hovedsageligt på grund af en smitsom svamp, som slår dem ihjel.

Skrevet og kontrolleret af biolog Paloma de los Milagros

Sidste ændring: 21 december, 2022

Corroboree frøen er et ikonisk amfibium i Australien. Dens farverige mønstre, dens giftige evner og den gradvise nedgang i dens bestand har gjort den til et hovedemne for studier og nationale projekter for at forhindre dem i at uddø.

Alt efter hvilken region de er fra, har en corroboree frø det ene eller det andet mønster på kroppen. Mens den nordlige corroboree frø har en sort grundfarve med gule striber, er den sydlige udgave lige omvendt: Gul med sorte striber.

Man vil oftest finde den nordlige art i New South Wales og “The Capital Territory”, i Kosciuszko National Park, Bondo State forrest, Micalong State forrest, Wee Jasper State forrest, Namadgi National Park, Brindabella National Park og Bimberi Nature Reserve. Den sydlige art findes oftest i de snefyldte bjerge i New South Wales.

Fysiske kendetegn og adfærd

På trods af deres lille størrelse (mindre end 5 cm) er farven på deres hud en advarsel til rovdyr om de ekstremt giftige alkaloider, som de kan udskille. Corroboree frøen spiser for det meste små hvirvelløse dyr, især myrer.

De lever som regel i sæsonbestemte vådområder omkring de australske alper. Om vinteren går de i hi under store stykker træ, blade eller hvad de kan finde af ly. De er mere aktive resten af året, selvom de, ulig de fleste amfibier, hellere går end hopper.

Reproduktion

De går som regel i gang med reproduktionen, når sommeren begynder. I løbet af sommermånederne begynder hannerne at bygge reder ovenpå mos og anden vegetation tæt ved vandet. Når de er færdige med det, synger de deres sange for at tiltrække hunnerne og parre sig.

Hunnerne lægger ikke mange æg i forhold til andre frøarter. Generelt lægger de 15-40 æg per cyklus. Ligesom hos nogle andre arter kan hannen parre sig med andre hunner i den samme rede.

Fostrene udvikles, indtil de når den sovende fase. Det er her, de stopper med at vokse, indtil regnen kommer, hvor de begynder at klække. Derfra vil haletudserne gå til den nærmeste vandkilde for at svømme og selv finde føde. Når den næste sommer kommer, vil metamorfosen indtræde, og de vil være udvoksede.

Corroboree frøen: Trussel og konservation

Ifølge Australiens miljø- og energiministerium begyndte nedgangen i antallet af begge corroboree arter i 1980erne. De hævder, at denne nedgang først og fremmest skyldes “den amfibie chythrid svamp” eller Batrachochytrium dendrobatidis.

Denne svamp giver frøerne sygdommen chytridiomycosis. Den er heller ikke kun et problem for den australske art. Den er også skyld i nedgangen i en stor del af diversiteten af amfibier over hele Amerika.

Hvad angår Australien, spreder svampen sig dels på grund af den almindelige østlige lille frø (Crinia signifera). Denne frøart er en bærer af svampen og kan være meget smitsom uden at vise nogen tegn på sygdom. Det gør, at smitten hurtigere spreder sig til andre arter.

En anden stor trussel for corroboree frøen er klimaforandringer. Den ekstreme tørke har forårsaget en gradvis udryddelse af deres habitat. En mangel på nærliggende vandressourcer dræber disse frøer, fordi deres æg og haletudser er fuldstændig afhængige af det.

Lige nu klassificerer the International Union for Conservation of Nature (IUCN) både den nordlige og sydlige art som “kritisk truet”. Dette har ført til, at den australske regering har udviklet nationale planer for at bevare denne art på længere sigt, ligesom de laver adskillige nationalparker og naturreservater.