Domesticeret opdræt af vildsvin

3 minutter

Nogle gange er vi så vant til at jage en vild art, at vi ikke indser fordelene ved opdræt. Med det in mente vil vi tale om opdræt af vildsvin.

Skrevet og kontrolleret af dyrlæge Érica Terrón González

Sidste ændring: 22 december, 2022

Selvom de grise, vi har på gårdene, er et resultat af generationer af domesticering af vildsvinet, bruger landmænd også selve vildsvinet som husdyr. Det er måske ikke førstevalget mht. art, men domesticeret opdræt af vildsvin har vist sig at have en lang række fordele, som andre produktive arter ikke har på nuværende tidspunkt.

På den anden side har vi spørgsmålet om vildsvinejagt. Denne aktivitet er nok bedre kendt, men den har bestemt sine ulemper og præsenterer visse etiske dilemmaer. Så vi ønsker at benytte lejligheden til at vise dig det særegne ved domesticeret opdræt af vildsvin.

Vildsvinet (sus scrofa) er en af de 16 dyrearter, som tilhører suidae-familien. Den er oprindeligt fra Eurasien og Nordafrika, men sidenhen har man indført den både til Amerika og Oceanien. Den er et af de jordpattedyr med størst geografisk spredning.

Vildsvinet i naturen

For at forstå det domesticerede opdræt af vildsvinet, må vi først forstå dets behov i naturen. Dens sociale adfærd og spisevaner er bestemt det mest relevante, når det handler om at pleje dette dyr.

Adfærd

Vildsvinet er et dyr med natlige vaner, som begynder sin aktivitet lige før skumringen. Faktisk kan disse dyr, når solen går ned, vandre mere end 15 km ad gangen. Disse vandringer er noget kortere for hunnerne, især hvis de har deres unger med sig.

På trods af at de har tilpasset sig til at være aktive om natten, er vildsvinets syn ikke særlig godt. Alligevel har dyret udviklet andre sensoriske færdigheder såsom hørelse og smag.

Sociale grupper

Vildsvinet lever i grupper domineret af hunner bestående af op til 20 dyr, med to eller flere voksne hunner og deres unger. Disse kolonier er struktureret ud fra et hierarki, hvor der altid er en dominerende hun. De eneste hanner, som gruppen vil byde velkommen, er unge, umodne hanner.

Når de voksne hanner bliver kønsmodne, vil de skulle lede deres egen flok af “singler”.

Vildsvinets kostvaner i naturen

Vildsvinet er et altædende dyr, som spiser mange forskellige ting. Overordnet består dens kost af 90% grøntsager og de sidste 10% af dyr. Blandt grøntsagerne er rødder, skud, frugt og bær. Hvad angår animalske kilder til kosten, spiser vildsvinet små gnavere, fugleæg, slanger, firben, orme og alle slags larver.

Derudover ændrer dette dyr sin kost for at tilpasse sig sæsonen. Om efteråret drager den fordel af frugter, såsom agern, valnødder eller oliven. Alle disse er rige på protein og sundt fedt. Dette hjælper især hunnerne til at være i optimal form til parringssæsonen.

Særlige ting ved domesticeret opdræt af vildsvin

Hvad angår pleje, er vildsvinet et meget rustikt dyr, som nemt tilpasser sig miljøet omkring sig. Takket være det og andre ting bliver de sjældent ramt af sygdomme. Dette samt det faktum, at de ikke har brug for hjælp ved fødsler, resulterer i, at der sjældent er brug for en dyrlæge på gården.

Samtidig er vildsvinet et dyr, som spiser mere foder end koncentrat. Hvad betyder det? At det er billigere at fodre dem, og at de vokser langsommere og mere naturligt end grisen. Derudover giver det mulighed for at holde dem i forholdsvis små områder, hvor det ville være umuligt at holde andre husdyr.

Desværre kan vildsvinet også være bærere af visse sygdomme. På grund af dette frarådes jagt og anden ureguleret praksis fuldstændigt.

Behov for regulering af opdræt af vildsvin

Når man jager vildsvin, er det bedst først at tage dem til et behandlingssted. Der skal en dyrlæge kontrollere og beslutte, hvorvidt dyret er spiseligt for mennesker eller ej. Men dette er ikke normen. For det meste bruger jægerne dyret, som de vil, og udsætter sig selv for alvorlige sundhedsrisici.

Hvis der er stor efterspørgsel på dette kød, er det derfor bedst at fremme domesticeret opdræt af vildsvinet. På denne måde kan vi undgå de sundheds-, etiske- og miljømæssige problemer, der er ved ukontrolleret jagt.