Logo image
Logo image

Et stik fra pilrokker: Er det dødeligt?

4 minutter
Hvis du bliver stukket af en rokke, skal du undgå at behandle såret hjemme, da det kan føre til sekundære infektioner. Gå straks til lægen for at få de nødvendige behandlinger.
Et stik fra pilrokker: Er det dødeligt?
Cesar Paul Gonzalez Gonzalez

Skrevet og kontrolleret af biolog Cesar Paul Gonzalez Gonzalez

Sidste ændring: 19 marts, 2023

Pilrokker og djævlerokker tilhører gruppen af bruskfisk. De er kendetegnet ved en fladtrykt, diamantformet krop, der hjælper dem med at “glide” gennem vandet. På trods af deres ufarlige udseende har nogle arter en giftig brod, som kan forårsage voldsomme smerter hos ofrene. Men er et brodystik dødbringende?

Rokker findes tæt på kysten. Visse arter har en tendens til at hvile på den sandede havbund, så badende kan let træde på dem og blive stukket. Læs videre for at finde ud af, om de skader, som disse dyr forårsager, er dødelige.

Er djævlerokker og pilrokker det samme?

Det er almindeligt at høre udtrykkene djævlerokker og rokker brugt som synonymer. Det er ikke helt forkert, da de begge henviser til de fantastiske arter i ordenen Rajiformes. Ud fra et taksonomisk perspektiv er der dog klare forskelle, som man ikke bør overse.

Ordet rokke kan identificere alle arter inden for Rajiformes-gruppen, mens udtrykket djævlerokke kun henviser til arter af slægten Mobula, der også er inkluderet i taksonet. Blandt de mest åbenlyse forskelle er følgende:

  • Udseende: Djævlerokker er kendetegnet ved mere aflange sidefinner (som om de var vinger), mens kroppen hos pilrokker ligner et homogent, diamantformet tæppe.
  • Størrelse: Mobula-arter opnår en kropslængde på mellem 5 og 7 meter. På den anden side overstiger de fleste Rajiformes ikke 2 meter i længden.
  • Kost: Djævlerokker har en tandløs mund, der er specialiseret i at spise krill, plankton og nogle fiskeæg gennem filtrering. Pilrokker har imidlertid fladtrykte tænder og spiser bløddyr, krebsdyr og visse fisk.
  • Stik: Pilrokker har ikke nogen giftig brod, så de bruger deres gode svømmeevne som forsvarsmekanisme. Pilrokker kan være et problem i dette område, som vi vil se på nedenstående.
  • Svømmevaner: Pilrokker er kendetegnet ved at svømme på havbunden og gemme sig i substratet, mens djævlerokker har en tendens til at dykke tæt på overfladen for at få deres føde.
Some figure

Stikker djævlerokker?

Som du måske er klar over, har djævlerokker ikke evnen til at stikke. Disse dyr har ikke en brod eller gift, og det er umuligt for dem at forårsage nogen form for skade. Faktisk er de ret sky og flygter ved ethvert tegn på fare.

Stikker pilrokker?

Pilrokker er i stand til at stikke og såre mennesker alvorligt. Det skyldes ikke kun den gift, de injicerer, men også at nogle bruger deres lange haler som pisk. Selv om det måske ikke virker truende, betyder slagets kraft, at det kan trænge dybt ind i offerets hud.

Er stik fra en pilrokke dødbringende?

Stik fra en pilrokke er normalt ikke dødelig. Det er dog ret smertefuldt og kan bløde voldsomt afhængigt af skadestedet. Symptomerne på giften er ikke alvorlige, men patienten har i alle tilfælde brug for lægehjælp (uden undtagelser).

Stik fra pilrokker har en samlet hyppighed på mellem 750 og 2000 tilfælde om året, hvilket afhænger af området og mængden af disse arter. De hyppigste symptomer er besvimelse, muskelsvaghed, kvalme og angst, selv om de varierer fra person til person.

Dødeligheden af stik fra rokker er ekstremt lav. Hvor smertefuldt det end kan være, anses giften ikke for at være dødelig for mennesker.

Hvad skal man gøre, hvis man bliver stukket af en rokke?

I tilfælde af stik er den korrekte førstehjælpsprocedure at vaske såret med lidt saltvand. Dette vil hjælpe med at gøre skadens alvorlighed synlig. Eventuelle tilbageværende fragmenter af dyrets brod vil blive fjernet. Blødningen vil sandsynligvis være ret kraftig, så der bør lægges pres på området for at mindske den.

Broden kan blive siddende i huden og forårsage, at såret bliver inficeret. Det er dog ikke tilrådeligt at fjerne den uden at konsultere en læge. For der er risiko for, at den kan have beskadiget et blodkar. Det er ligegyldigt, om stikket forårsager et lille eller stort sår. Uanset hvad har patienten brug for øjeblikkelig lægehjælp.

Behøver jeg at bekymre mig om stikket?

De fleste tilfælde løses med enkle behandlinger. Dette forudsætter naturligvis, at stikket ikke har forårsaget alvorlige skader, og at der er modtaget ordentlig lægehjælp. Nogle ramte personer kan endda have brug for operation for at helbrede sårskaderne, men det afhænger af situationen.

Husk, at læsioner kan blive inficeret og komplicere prognosen for helbredelse. Derfor er det så vigtigt at få en lægeopfølgning, da kun sundhedspersonale er i stand til at vurdere skadens udvikling. Selv om en persons liv normalt ikke vil være i fare på grund af et stik, kan du være sikker på, at det ikke vil være en behagelig oplevelse.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Nogué, S., Sanz-Gallén, P., Garrido, M., & Gili, J. M. (2001). Lesiones por picadura o contacto con los animales de nuestro litoral marítimo. Med Integral, 38, 140-148. https://www.elsevier.es/es-revista-medicina-integral-63-articulo-lesiones-por-picadura-o-contacto-13018798
  • Franco, H., Posso Zapata, C., & Cardenas, Y. A. (2009). Necrosis cutánea severa por picadura de raya en el miembro inferior: presentación de un caso y revisión de la literatura. Cirugía Plástica Ibero-Latinoamericana, 35(4), 327-331. https://bibliotecadigital.udea.edu.co/handle/10495/26419
  • Field-Cortázares, J., & Calderón-Campos, R. (2009). Picadura por Mantarraya. Boletín Clínico Hospital Infantil del Estado de Sonora, 26(1), 33-37. https://www.medigraphic.com/cgi-bin/new/resumen.cgi?IDARTICULO=25925
  • Diaz, J. H. (2008). The evaluation, management, and prevention of stingray injuries in travelers. Journal of travel medicine, 15(2), 102-109. https://academic.oup.com/jtm/article/15/2/102/1800966?login=false
  • Tartar, D., Limova, M., & North, J. (2013). Clinical and histopathologic findings in cutaneous sting ray wounds: a case report. Dermatology online journal, 19(8). https://escholarship.org/uc/item/6z13g8bw
  • Cevik, J., Hunter-Smith, D. J., & Rozen, W. M. (2022). Infections following stingray attacks: A case series and literature review of antimicrobial resistance and treatment. Travel Medicine and Infectious Disease, 102312. https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S1477893922000588
  • Caceres, A., Shlobin, N. A., Lam, S., Zamora, J., & Segura, J. L. (2020). Stingray spear injury to the pediatric spinal cord: case report and review of the literature. Child’s nervous system, 36, 1811-1816. https://link.springer.com/article/10.1007/s00381-020-04629-z
  • Holanda, M. N. D., Câmara, O. F., Silva, D. D. D., Bernarde, P. S., Silva, A. M. D., Lima, M. V. M. D., … & Wajnsztejn, R. (2019). Accident and vascular injury with stingray in the Alto Juruá, Acre, Brazil: a case report. Journal of Human Growth and Development, 29(3), 427-432. http://pepsic.bvsalud.org/scielo.php?pid=S0104-12822019000300015&script=sci_abstract&tlng=en
  • Manta Trust. (2018). How to Swim with manta rays. Recuperado el 14 de marzo de 2023, disponible en: https://swimwithmantas.org/
  • Venables, S. (2013). Short term behavioural responses of manta rays, Manta alfredi, to tourism interactions in Coral Bay, Western Australia (Doctoral dissertation, Murdoch University). https://researchrepository.murdoch.edu.au/id/eprint/25044/
  • White, W. T., Corrigan, S., Yang, L. E. I., Henderson, A. C., Bazinet, A. L., Swofford, D. L., & Naylor, G. J. (2018). Phylogeny of the manta and devilrays (Chondrichthyes: Mobulidae), with an updated taxonomic arrangement for the family. Zoological Journal of the Linnean Society, 182(1), 50-75. https://academic.oup.com/zoolinnean/article/182/1/50/3886052
  • Memorandum of Understanding on the Conservation of Migratory Sharks. (2021). Fact Sheet- Devil and Manta Rays. Recuperado el 14 de marzo de 2023, disponible en: https://www.cms.int/sharks/es/node/22289
  • Barish, R. A., & Arnold, T. (n.d.). Picaduras de mantarraya. Manual MSD versión para profesionales. Retrieved April 19, 2023, from https://www.msdmanuals.com/es-es/professional/lesiones-y-envenenamientos/mordeduras-y-picaduras/picaduras-de-mantarraya
  • Natanson, L. A., & Kohler, N. E. (2016). Discriminating between Rays and Skates: A Morphological Guide. Fisheries, 41(7), 350-359. doi: 10.1080/03632415.2016.1194647
  • Garrido Picazo, M. M., & Valdeavero Pastor, M. (2009). Caso clínico: lesión por raya de agua dulce. Semergen35(4), 194–196. https://doi.org/10.1016/s1138-3593(09)70930-x

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.