Præcis hvor farlige er kuglemyrer?

Skrevet og kontrolleret af biokemiker Luz Eduviges Thomas-Romero

Sidste ændring: 21 december, 2022

Kuglemyrer er det gængse navn for arten, Paraponera clavata. Dette kaldenavn refererer til den intense smerte, som bidene fra dette insekt producerer, hvor det sammenligner det med smerten produceret af en kugle.

Ifølge rapporter oplever ofre en kvalmende smerte de næste 12 til 24 timer. Mange refererer derfor til denne seks-benede fjende som “24 timers myren”.

Foruden at være kendt for at forårsage en smerte beskrevet som “ren, intens, strålende” af den amerikanske entomolog, Justin Schmidt, fra Biological Institute of the University of Arizona, skiller den sig også ud for sin størrelse. Denne myre måler omkring 2,5 cm i længden.

Ifølge den nuværende klassificering er kuglemyren et medlem af slægten Paraponera, af familien Formicidae, der tilhører ordenen Hymenoptera. 

I lang tid var dette den eneste art af sin slægt indtil år 1994, da dens første fjerne slægtning blev fundet. Dette kendte fossil, klassificeret som Paraponera dieteri, blev fundet indlejret i rav i den Dominikanske Republik.

Den forstenede myre, Paraponera dieteri, fandtes i den tidlige miocæne epoke for 15 til 45 millioner år siden. Den glimrende konservering af fossiler gav mulighed for en dybdegående sammenligning mellem de to arter.

Sådan kan man genkende kuglemyrer

Disse myrer er bemærkelsesværdige for deres størrelse, eftersom arbejdermyrerne når en længde på mellem 1,7 og 3 cm. Ved første øjekast ligner de tykke, rødsorte hvepse uden vinger. Hver af deres antenner danner sit eget brede “V”.

Ligesom alle primitive monomorfer viser denne myre heller ingen tegn på polymorfisme i arbejderklassen. Dronningen er dermed ikke meget større end arbejderne. Det er vittigt at vide, at disse myrer ikke er naturligt aggressive.

De bliver dog uhæmmede, når de forsvarer deres bo. Ifølge rapporter, når de handler defensivt, producerer de en skingrende lyd, når de bider voldsomt.

Hvor kan man risikere at støde på kuglemyrer?

Kuglemyrer er udbredt i hele Central- og Sydamerika, især i den fugtige neotropiske region. Det betyder, at vi kan støde på disse myrer i området, der inkluderer Honduras, El Salvador, Nicaragua og Costa Rica og strækker sig til Venezuela, Colombia, Ecuador, Peru, Bolicia og Brasilien.

Generelt findes kolonier af kuglemyrer i lavlandsområder i højder, der går fra havniveau til 750 meter. Eksperter har dog fundet eksemplarer i 1500 meters højde. Med hensyn til antal kan kolonier bestå af nogle få dusin myrer op til hundredevis. Det er dermed små kolonier sammenlignet med andre arter af myrer.

Generelt søger disse grupper at slå sig ned ved bunden af et træ. Selvom disse rovdyr primært er insektædende, spiser de også plantesaft og nektar. Det er dermed typisk for arbejdere at arbejde på at bore ind i et træ i området tæt på boet, hvor de leder efter små leddyr og nektar.

Er der en forkærlighed for et bestemt træ, hvor disse myrer vil bo?

Studier, der omhandler den mulige udvælgelse af træarter hos kuglemyrer, antyder, at der ikke er nogen særlig selektivitet. Generelt vil myrerne bo i træer med ekstraflorale understøtter og nektarier, som giver adgang til trætoppene.

To studier, der fandt sted i Costa Rica og på Barro Colorado Island, fandt omkring fire bo af kuglemyrer per hektar skov. På Barro Colorado Island fandt man under 70 arter af træer, seks arter af buske, to arter af lianer og en palmeart.

Myrebo var mest gængse under Faramea occidentalis og Trichilia tuberculata, men disse træer er også dem, der er flest af i denne skov.

I Costa Rica var myrebo til stede med en højere frekvens, end de forventede, baseret på mængden af Alseis blackiana, Tabernaemontana arborea, Virola sebifera, Guarea guidonia og Oenocarpus mapora træer.

Det skræmmende bid fra en kuglemyre: Smertefuldt, men ikke dødeligt

Vi ved, at mange hvepse, bier og myrer (af ordenen Hymenoptera) skaber giftige substanser som en forsvarsmetode. Hunnerne hos størstedelen af hymenoptera har dermed udviklet en brod i slutningen af deres overkrop. Dette våben udgør en evolutionær tilpasning af æglægningskanalen (aculeata infraorder).

Det er spændende at vide, at myrer af Formicidae familien generelt angriber gennem deres bid. Nogle arter, inklusiv kuglemyrer, gør det dog også gennem stik med deres brod. Stikket er dog som regel ikke livsfarligt for mennesker.

Hvorfor gør bidet fra denne myre så ondt?

Det er vigtigt at bemærke, at intensiteten af smerte, som et insektbid forårsager, afhænger af adskillige faktorer. For eksempel er det størrelsen på insektet, mængden af gift, der indsprøjtes, og vigtigst af alt de kemiske egenskaber ved de smertefremkaldende bestanddele.

Blandt de mest kendte substanser i myrebid er myresyre, som vi finder i stik fra Formicinae underfamilien. Vi finder det også i bistik. Men det er ikke det eneste substans. For eksempel indsprøjter røde myrer et alkaloid fra piperidin-gruppen, solenopsin.

Du er måske allerede bekendt med de fysiologiske effekter af nogle alkaloider såsom morfin, efedrin og nikotin. Insektbid, som frigiver myresyre og alkaloider er blot en bølge i havet af smerten fra kuglemyrer. Den gift, som kuglemyrer producerer, er poneratoxin.

Hvad ved vi om dette kraftfulde toksin?

Poneratoxin er et lille protein, som påvirker funktionen af natrium ionkanaler. Fejlfunktion i disse kanaler påvirker for eksempel nervecellers evne til at sende elektriske signaler fra den ene side til den anden. Musklerne i kroppen har brug for neurologisk kontrol for at kunne fungere.

Når en faktor påvirker funktionen af nerveceller, kan der dermed forårsage smerte og lammelse. Der er faktisk en fin grænse mellem smerte og følelsesløshed forårsage af fejlfunktion i nerveceller. Denne neurotoksin kan dermed forårsage bølger af ekstrem smerte, koldsved, kvalme, opkast og endda unormale hjerterytmer.

Stikket kan forårsage lidelser i lymfeknuder, ødem, takykardi og forekomsten af frisk blod i offerets afføring. Denne toksin bliver på nuværende tidspunkt undersøgt for mulige medicinske anvendelser.

Anvendelse af bid fra kuglemyrer i ritualer hos stammefolk

Det er spændende at bemærke, at nogle stammefolk i Brasilien og Fransk Guyana bruger bidene fra disse myrer bevidst. Det er i indvielsesritualer til børn, i begyndelsen af puberteten og også ceremonier til at nå en højere social status.

Først bedøver de myren ved at nedsænke den i naturligt bedøvende middel. Derefter lægger en shaman 80 myrer i handsker lavet af blade, der minder om ovnhandsker, med brodene fremad. Når myrerne kommer til bevidsthed, stikker personen sine hænder ind i handskerne.

Målet med dette indvielsesritual er at beholde handsken på i fem minutter. Når det er ovre, lammer myrens gift barnets hånd og en del af armen, der kan ryste ukontrollerbart i flere dage.

Interessant nok har medlemmer af disse stammer, der udfører disse ritualer, usædvanlig lang levetid. Det tyder på, at giften kan have effekter, som på en måde styrker personens immunsystem.