De kæmpe insekter, der engang regerede på planeten

Skrevet og kontrolleret af biolog María Muñoz Navarro

Sidste ændring: 21 december, 2022

For millioner af år siden var himlen dækket af gigantiske flyvende insekter – en ret stor version af den nuværende guldsmed. Som du kan forestille dig, var de atmosfæriske omstændigheder ret anderledes end dem, vi kender i dag, og det påvirkede udviklingen af disse kæmpe insekter.

Forskere fortsætter med at udforske hypoteser for at forklare, hvorfor disse kæmpe insekter forsvandt, og hvorfor de nu er så små. Det lader dog til, at svaret ligger i udviklingen af rovfugle i den tid. Disse dyr fik nye og succesfulde måder at fange deres bytte på.

Læs med for at finde ud af mere om, hvordan disse insekter blev så store, og hvad der førte til udryddelsen af dem.

Protodonata (kæmpe guldsmed)

Som regel er dyrs størrelse resultatet af forholdet, der etableres mellem deres krop og de fysiologiske og økologiske karaktertræk for deres miljø.

Under slutningen af palæozoikum var der insekter af meget anderledes størrelsesorden end den, vi kender i dag. Protodonata er et eksempel på en orden af uddøde kæmpe insekter.

De fløj, lignede guldsmede og nogle af dem var så store som en ørn. Takket være rester af deres vinger, som man har fundet, ved vi, at nogle af dem nåede en størrelse på 70 cm i diameter.

Protodonata er den største kendte gruppe af insekter, der nogensinde har boet på jorden. Meganeura, Megatypus og Meganeuropsis er de mest kendte slægter blandt dem.

Fremkomsten og forsvinden af kæmpe insekter

Efter opdagelsen af de fossile rester fra disse leddyr i 2012 spekulerede videnskabsfolk fra University of California (Santa Cruz) over indvirkningen af forskellige faktorer. De prøvede at forklare, hvordan disse væsener nåede sådan en størrelse, og hvad der førte til deres udryddelse.

Ilt

Mængden af ilt i luften var højere under denne kulstofholdige periode, end den er nu. Ilten, der kræves af en organisme, afhænger af dens kropsstørrelse. Det vil sige, jo større dyr, jo mere ilt behøver det.

Ulig andre vekselvarme dyr (dem, som regulerer kropstemperaturen ud fra miljøet) finder insekters vejrtrækning sted gennem et system med luftrør. Det vil sige, ilt fordamper gennem forgrenede rør, som forsyner hele kroppen.

De flyvende insekter for denne tid skulle tilpasse sig til forskellige koncentrationer af ilt. Det skyldtes, at de forbrændte meget energi på at bevæge deres vinger. På grund af det fandt en af deres første fysiologiske ændringer sted i deres luftvejssystem.

Dette kan dermed forklare, at dyr var større, fordi koncentrationen af ilt for den tid var på 30% (højere end de nuværende 21%).

Jagt

Der er en anden mulig årsag til størrelsen på disse forhistoriske kæmpe insekter. Vi refererer til konkurrenceprægede interaktioner for føde med andre flyvende insekter og hvirveldyr:

• Fugle.
• Flagermus.
• Flyveøgler.

Alt indikerer, at jagt sikkert kontrollerede, hvor store dyr ville blive.

Jagt vs atmosfærisk ilt hos kæmpe insekter

Disse insekter blev gradvist mindre, selvom koncentrationen af ilten i atmosfæren steg i den efterfølgende mesozoikum under den tidlige kridtperiode.

Dette faktum opbakker hypotesen om, at jagt af andre flyvende dyr er grunden til, at insekter bliver mindre. Det passer faktisk sammen med øjeblikket, hvor fuglene forbedrede deres fysiologiske struktur og med det også evnen til at fange deres bytte.

Det er sandt, at ilt påvirkede størrelsen på kæmpe insekter fra Karbon til Trias. Som videnskabsfolkene, Clapham og Karr, pointerede i deres forskning lader det dog til, at interaktioner mellem insekter og rovfugle og deres forbedrede manøvredygtighed var de afgørende faktorer.

Udviklingen af disse fugle var derfor ansvarligt for denne begivenhed, hvilket modsiger forklaringen med ilt som den primære faktor.

Et spring i tiden

På trods af de fascinerende fund fra fossiler er forfatterne ikke helt overbeviste. De undrer sig over, om det virkelig var jagt, der forårsagede udryddelsen af de kæmpe insekter og ikke en anden faktor.

Denne usikkerhed er på grund af utilstrækkelige informationer fra fossilerne, der er over 20 millioner år gamle. Derfor er det umuligt at vide, præcis hvornår denne begivenhed fandt sted.

Vi mener, at disse videnskabsfolk ikke er langt fra sandheden – selvom dette spring i tiden gør det svært for os at kende svaret med sikkerhed.

Det giver trods alt perfekt mening, at perioden, hvor fuglene blev mere adræte, faldt sammen med tiden, hvor disse insekter blev mindre.

Tak, fordi du læste med.