Bestøvning af planter er nedarvet symbiose

Skrevet og kontrolleret af biolog Samuel Sanchez

Sidste ændring: 21 december, 2022

Når foråret nærmer sig, kommer de generende symptomer på allergi, som plager mange af os den sæson. Denne reaktion i immunsystemet finder sted på grund af pollen i luftvejssystemet. Pollen er ret ubehageligt for os. Alligevel er det livsnødvendigt for mange arter, der holder økosystemer i live gennem den nedarvede symbiose med bestøvning af planter.

Bestøvningsprocessen er i den grad essentiel for verdens funktion, som vi kender den. Det skyldes, at planter er grundlaget i fødekæden og produktionen af terrestrisk ilt. Livet ville derfor ikke være muligt uden det. Læs med for at finde ud af, hvordan denne nedarvede symbiose mellem bestøvere og planter fandt sted.

Hvad er bestøvning af planter

For det første vil vi definere begrebet:

Bestøvning er overførsel af pollen til en blomst eller plante for at give mulighed for formering.

Der er adskillige typer af metoder til at gøre det:

• Anemofile planter bruger vinden til at sprede pollen gennem miljøet.
• Hydrofiler er vandplanter, som bruger vand som den primære metode til spredning.
• Som det sidste er der zoofoliske planter, og de bruger dyr til at overføre pollen. Det er den type plante, vi vil fokusere på nedenstående.

Bestøvning af planter er en nedarvet symbiose

Forholdet mellem planter og bestøvere er et tydeligt eksempel på coevolution. Det skyldes, at begge komponenter har tilpasset sig evolutionært for at maksimere fordelene ved interaktionen. Men hvordan fandt denne symbiose sted i første omgang?

Her er en forklaring på adskillige studier samlet i denne artikel:

• Fossiler afslørede, at planter mest var anemofile under deres tidlige udviklingsstadier på planeten.
• Under Trias perioden gik en bestemt gruppe insekter fra en hæmatofagisk kost (blodædere) til en fytofagisk kost (at spise levende dele af planter). Det var primært, fordi de var mere tilgængelige og dermed nemmere at få adgang til.
• Denne ændring var et alvorligt slag mod planterne, eftersom det pres, som planteæderne lagde på dem, gjorde deres overlevelse og reproduktion ekstremt svær.
• Som reaktion på dette pres begyndte planter at producere allelopatiske komponenter fra sekundære substanser for at kunne afvise eller forgifte deres fjender,
• På trods af deres effektivitet var disse komponenter energimæssigt dyre for planter, hvilket reducerede deres chancer for overlevelse og reproduktion.

Det lader til, at planter havde nået en slutning… Ville det være bedst at beskytte sig selv ved at bruge energi, som ville mindske deres sandsynlighed for at overleve? Eller burde de stoppe med at forsvare sig selv i håbet om, at der ikke ville være nogen angreb? I sidste ende havde naturlig udvælgelse et svar – som sædvanlig.

Hvis du ikke kan bekæmpe dem, så slut dig sammen med dem

Planter tog den mest konsekvente evolutionære vej gennem århundrederne. De fandt ud af en måde, hvorpå de kunne tilslutte sig og drage fordel af deres fjender.

Det er her, produktionen af nektar, som har en tresidig funktion, begyndte:

• På grund af dets sukkerholdige natur og det faktum, at det kommer fra slående strukturer såsom blomster, afleder det fuldstændig små levende væseners opmærksomhed mod blomsterstrukturen, så de lader bladene og stænglerne være. Du er måske ikke klar over det, men disse er vigtigere for, at en plante kan overleve.
• Nektar er en sundere kilde til føde for insekter, eftersom det er mere nærende end bladene i lavere doseringer.
• Som det sidste hjælper det også planten med at reproducere, selv hvis det kræver et større forbrug af energi. Det skyldes, at de drager nytte af et insekts besøg ved at få dem til at bære pollen til andre planter. Måden, de gør det på, er ved at indhylle nektaren i pollen.

En nedarvet symbiose, som handler om samarbejde

Denne evolutionære mekanisme er spændende. Den viser, at naturen kan etablere symbiotiske forhold i stedet for jagt i nogle tilfælde.

På en mere simpel måde giver planten de bestøvende insekter et bedre tilbud: “Jeg vil bytte mine blade med dig for noget endnu mere lækkert”.

Dermed har både planter og dyr udviklet sig sammen over tid, hvor de har maksimeret fordelene ved denne interaktion.