Lær alt om den malaysiske gavial: Et meget mærkeligt krybdyr

Selv om den ligner en krokodille, er det ikke en krokodille eller en ægte gavial (Gavialis gangeticus). Det er den malaysiske gavial eller uægte gavial, et enormt krybdyr, der lever i floder og har en meget smal snude. Det er dens mest slående kendetegn, og du vil helt sikkert genkende den, så snart du ser en.

Dette krybdyr er endnu et dyr, der er praktisk talt ukendt, og hvis liv på denne planet er truet. I denne artikel kan du lære den og dens karakteristika bedre at kende. Du må ikke gå glip af noget, for det er et virkelig specielt dyr fra top til tå.

Taksonomi og beskrivelse

Den malaysiske gavial (Tomistoma schlegelii) er et krybdyr, der tilhører ordenen Crocodilia og familien Gavialidae. Gavialiderne opstod i Eocæn for 48 millioner år siden og består af 15 slægter, hvoraf kun to har overlevet udryddelsen til nutiden.

I mange år troede man, at den lignede den ægte gavial ved evolutionær konvergens, men det blev senere vist, at de tilhører samme familie.

Disse krybdyr er kendetegnet ved en lang, smal snude med 76 til 84 skarpe tænder. De kan nå en længde på 4 meter og veje næsten 100 kg, selv om der er rapporteret om endnu større eksemplarer. Hanner er større og tungere end hunner.

Deres hud har en mørk, grøn-brun farve, nogle gange med mørke pletter. Det er også muligt at se et sort bånd, der løber langs halen og bugen, selv om maven er lysere i farven – creme eller hvid.

Levested for den malaysiske gavial

Den malaysiske gavial kan findes i Indonesien, specifikt på Kalimantan, Sumatra, Java og Borneo. Den lever også i Malaysia og Brunei samt i dele af Vietnam og Sulawesi (i Indonesien).

Den blev tidligere også set i Thailand, men blev udryddet, og der er ikke fundet nogen siden 1970.

Dens levested er ferskvand i floder, der løber gennem sumpskove, oversvømmede skove, tørvesumpe, søer og vandløb. Det er også muligt at se dem i udkanten af tropiske regnskove, hvor vandet er langsomt. Faktisk foretrækker de områder med lavt, mudret vand, hvor de bedre kan gemme sig og har en bred til at hvile sig og solbade.

Den malaysiske gavial er udelukkende kødædende. Deres fødestil er opportunistisk, da de har en tendens til at gøre bytte på dyr, der kommer til bredden for at drikke, uanset hvilken art det drejer sig om. De er blevet set fange makakaber, hjorte, hunde, oddere, fisk, fugle, slanger m.m.

Deres sædvanlige strategi er at vente i camouflage nær kysten. Da deres øjne og næsebor er placeret på toppen af hovedet, kan de se og trække vejret uden at komme op til overfladen. Når byttet nærmer sig, fanger de det hurtigt og dykker eller smækker det ned på jorden.

Det er sjældent, at de jager bytte, der er større end et rådyr. Deres snude er så smal, at der er stor risiko for brud, hvis de begynder en kamp med et stort bytte.

Adfærd

Selv om der mangler forskning om denne arts etologi, ved man, at de er aktive hele dagen og tager korte lure flere gange i løbet af et døgn. Den malaysiske gavial er et solitært krybdyr og nærmer sig kun andre for at parre sig.

Bortset fra jagt- og parringsadfærd er der kun få data om, hvordan de kommunikerer. Det antages, at det sker gennem berøring og lugt, da synet og hørelsen er begrænset af det turbulente vand, hvor de normalt færdes.

Parringen er desuden lydløs, og der er ingen vokale kald til at tiltrække hinanden.

Reproduktion

De fleste oplysninger om malaysisk gavials reproduktion stammer fra opdræt i fangenskab. Parring og æglægning finder sted i regntiden, hvor hanner og hunner parrer sig flere gange i ca. en uge.

Hunnerne bygger derefter en rede i jorden, som regel i skyggen, ved hjælp af sand og omgivende vegetation. De lægger i alt 20 til 60 æg. De er ret store – 6,2-9,5 cm. Dyret dækker dem derefter med mere vegetation.

Den seksuelle modning er meget sen: 20 år. Selv om det er et problem, når det gælder bevarelse, er det logisk for en art, der nemt bliver 80 år.

Bevaringsstatus for den malaysiske gavial

I øjeblikket har denne art status som sårbar (VU), og dens bestand har været faldende i flere år. Truslerne kommer naturligvis fra vores art, da dens territorium i stigende grad invaderes af landbrug og akvakultur samt skovrydning.

Nogle gange jages de også for at blive brugt til menneskeføde og til brug af deres dele. De foranstaltninger, der træffes for at imødegå disse trusler, omfatter forskellige miljøbeskyttelses- og informationsprogrammer.

Det er svært at finde empati for store rovdyr. Især i områder, hvor den almindelige befolkning kæmper med fattigdom og er udsat for farerne fra dyr som den malaysiske gavial. Alligevel spiller de som alle naturlige jægere en uundværlig rolle i økosystemet, og man bør aldrig glemme, at de har samme ret til liv som alle andre levende væsener.