Marine reservater og beskyttede havområder
Skrevet og kontrolleret af dyrlæge Érica Terrón González
I denne artikel ser vi nærmere på marine reservater og beskyttede havområder. Bevarelse af havets økosystemer er en enormt vigtig faktor indenfor fiskerisektoren. Det er til dette formål, at der oprettes marine reservater.
Marine reservater bliver løbende oprettet, for at opnå en mere bæredygtig udnyttelse af de fiskeressourcer, der eksisterer. Disse områder udvælges på basis af hvilke egenskaber, de har.
De der opfylder specifikke krav, der tillader reproduktion og en har en god overlevelsesrate for yngre fisk, for de arter, der er interessante for fiskere, udvælges og omdannes til marine reservater.
Hvordan fungerer marine reservater?
Den positive effekt, marine reservater kan have, ses tydeligt på den betydelige genopretning af de fiskeriområder, hvor de forskellige marine reservater oprettes. Således opnås en hurtig vækst og regenerering af fiskeressourcerne ved at beskytte fiskenes muligheder for reproduktion og derved deres spredning i havene.
Formålet med marine reservater
De oprettes med et formål om beskyttelse, foryngelse og udvikling af de resourcer, der er interessante for fiskere. På denne vis, opretholdes den lokale fiskeriindustri i områderne, hvilket også hjælper med at bevare både jobs og en mere traditionel livsstil.
Marine reservater i Spanien
Der er i dag hele 11 forskellige marine reservater hos vores nabo i syden, nemlig Spanien.
Cabo de Gata
Dette marine reservat befinder sig i Almería regionen ved foden af bjergene Sierra de Cabo de Gata. Det strækker sig ud fra kysten og dækker et område på cirka 4613 hektarer. Derudover dækker det også over de beskyttede farvande i naturparken Níjar, som er en del af Cabo de Gata.
På bunden af havet, ses både overflader dækket med sten og helt rene sandbunde. Det er hjemsted for de sydligste græsarealer af arten af søgræs, Posidonia Oceanica.
Cabo de Palos-Islas Hormigas
Dette marine reservat dækker 1931 hektarer under havoverfladen, der strækker sig helt til Cabo de Palos, ved kysten udfor Murcia. Her ses også skift i havbunden med både sten, sandbund og græsarealer dækket med Posidonia Oceanica.
Cabo Tiñoso
Dette marine reservat befinder sig i Murcia regionen, lige syd for Cartagena. Reservatet dækker et areal på 1173,79 hektarer. Miljøet i Cabo Tiñoso byder på et stort potentiale for bevaring af mange arter. Der er nemlig både enge med havgræs, nedsunkne grotter og kunstige rev.
Levante de Mallorca-Cala Rajada
Et marine reservat, der befinder sig i de ydre farvande, i området nord for Levante kysten på øen, Mallorca.
Isla de Alborán
Dette reservat ligger i det sydlige Middelhav omkring Almería, og dækker et område på 1650 hektarer omkring øen, Alborán. Havbundene er af stor variation og med pludselige og drastiske skift mellem dem. I de områder, der er dybere end 60 meter, findes der store skove af lamellære brune alger.
Islas Columbretes
Beliggende ca. 30 sømil fra Grao de Castellón, består dette marine reservat af fire grupper af øer samt nogle rev og bassiner. Dette marine reservat dækker et areal på hele 5543 hektarer.
Isla Graciosa
Dette marine reservat strækker sig ud i Atlanterhavet. Reservatet omfatter blandt andet små dele af øerne Lanzarote, La Graciosa og andre øer. Dette marine reservat er en udvidelse af det beskyttede område, der allerede eksister på land, naturparken i Chinijo Archipelago. På denne måde udvides beskyttelsen fra lands til havområdet.
Isla de Tarbaca
Et marine reservat, der befinder sig ud for Puerto de Santa Pola i Alicante. Dette reservat dækker alt i alt en overflade på 1754 hektarer.
Dette reservat huser enge af søgræsset Posidonia Oceanica, der er i en optimal bevaringstilstand, og dermed favoriserer det yngel af områdets fiskeressourcer.
Isla de La Palma
Dette marine reservat når helt ned på 1000 meters dybde og strækker sig over 3455 hektarer på den sydvestlige kyst af øen La Palma.
Myndighederne fandt frem til, at området var velegnet som marine reservat på grund af den biologiske mangfoldighed der findes der, samt tilstanden af fiskeressourcerne og den øgede mulighed for at genvinde endnu flere af disse.
Punta de la Restinga – Mar de las Calmas
Endnu et reservat, der ligger i Atlanterhavet, på den sydvestlige spis af øen El Hierro. Det når dybder helt ned til mere end 300 meter. Dette skyldes at øen er af vulkansk oprindelse. Reservatet dækker et areal på 750 hektarer.
Masía Blanca
Dette er et af de mindre marine reservater på blot 457 hektarer. Det ligger på Middelhavskysten, cirka 30 kilometer nord for Tarragona. Dette reservat beskytter en række stensøjler under havet, med høj biodiversitet og gode yngleområder.
Netværket RAMPE beskytter havområder og marine reservater
Omfanget af maritimt beskyttede områder i havene blev vedtaget ved lov 42/2007 om naturarv og biologisk mangfoldighed.
RAMPE netværkets fokus står klart, de har sat sig de følgende mål:
- At sikre bevarelse og genoprettelse af natur arv og havets biodiversitet.
- At beskytte og bevare de havområder, der bedst repræsenterer arter, levesteder og mange vigtige processer i havene.
- At fremme bevarelsen af dyrelivets korridorer samt at kontrollere de elementer, der er essentielle for de forskellige farvandes trivels.
Marine reservater, som en del af RAMPE netværket
I henhold til lov 41/2010 om beskyttelse af det maritime miljø vil alle beskyttede områder, der befinder sig i farvande under spansk suverænitet, blive integreret som en del af RAMPE netværket.
Dette inkluderer derfor:
- Netværket Natura 2000.
- Andre beskyttede naturområder.
- Områderne beskyttet af internationale organisationer.
- Og sidst, men ikke mindst, marine reservater.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Reservas Marinas de España [Internet]. Mapa.gob.es. [cited 6 December 2019]. Available from: https://www.mapa.gob.es/es/pesca/temas/proteccion-recursos-pesqueros/reservas-marinas-de-espana/
- Red de Áreas Marinas Protegidas [Internet]. Miteco.gob.es. [cited 6 December 2019]. Available from: https://www.miteco.gob.es/es/costas/temas/proteccion-medio-marino/biodiversidad-marina/espacios-marinos-protegidos/red-areas-marinas-protegidas-espana/red-rampe-index.aspx
Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.