Logo image
Logo image

Tips til at nærme sig en skræmt hund

5 minutter
Hunde kan være meget utilregnelige, når de er skræmte, og derfor er det først og fremmest vigtigt, at man forholder sig rolig.
Tips til at nærme sig en skræmt hund
Sidste ændring: 09 juli, 2019

Har du nogensinde prøvet at kæle en hund, men den blev ved med at trække sig væk fra dig? Der er flere grunde til, at hunde trækker sig væk eller løber deres vej. Men det meste handler om hundens personlighed. Hvis man skal man nærme sig en skræmt hund skal man have en masse tålmodighed, rolig energi og beslutsomhed. 

En ting, du skal huske på, er, at det ikke kun er hjemløse hunde, som kan være skræmte. Alle hunde kan blive bange, men nogle bliver lidt hurtigere skræmte end andre. For mange ejere kan dette være et problem, især når man skal socialisere sit kæledyr. I disse tilfælde kan du bruge disse tips, som kan hjælpe dig med at nærme sig en skræmt hund.

Hvorfor bliver hunde bange?

Ligesom mennesker har hunde forskellige personligheder, der er unikke. For at hjælpe med bedre at forstå hunde har man startet med at bruge udtrykke som “dominerende” og “underdanige“, som også kan hjælpe dig med at finde ud af, hvilken personlighed din hund har.

Skræmte hunde er normalt underdanige. I en gruppe med andre hunde, vil den underdanige hund normalt være tilhænger af alfahunden eller lederen af gruppen. På grund af denne type hund, kan nogle være mere aggressive eller rolige end andre.

Når du tilnærmer dig en skræmt hund, kan du ikke handle på samme måde, som du ville med en almindelig hund. Skræmte hunde kan blive mere aggressive, hvis de er bange for, at deres liv er i fare.

For at identificere, om en hund er bange eller skræmt, skal du læse deres kropssprog. Når en hund løfter halen højt op, viser tænder og kniber øjnene sammen, så er det tydelige tegn på, at hunden er bange og aggressiv. Hvis du ser denne type kropssprog, skal du sørge for, at du med rolige bevægelser fjerner dig fra hunden.

Some figure

Den måde, du tilnærmer dig på, har stor betydning for, hvordan hunden vil reagere. Hvad betyder det? Du burde ikke behandle en skræmt hund på samme måde, som du ville behandle en almindelig, rolig hund på.

Hvis du skal tilnærme dig en skræmt eller bange hund, så er det vigtigt, at du bevæger dig roligt og langsomt, for at undgå at du provokerer den eller at den bliver endnu mere bange.

Sådan kan man nærme sig en skræmt hund

Det vigtigste er, at du altid er rolig, når du tilnærmer dig en skræmt hund. Hunde kan altid fornemme, når nogen er nervøs, hvilket kan gøre hunden nervøs og ende med at gøre den aggressiv.

En anden anbefaling er at lade som om, at hunden ikke er der. Det lyder mærkeligt, men en af de mest almindelige fejl, man kan lave, når man tilnærmer sig et skræmt dyr, er at kigge dem direkte i øjnene og ved en fejl komme til at virke som om, at man er dominerende.

Dette kan få hunden til at føle sig trængt op i et hjørne og han kunne ende med at angribe for at forsvare sig selv.

Du skal tilnærme dig med rolige, langsomme og lette trin, uden at kigge alt for meget i hundens retning. Lad hunden vide på bedst mulige vis, at du ikke er en fare for den, og at du er venlig. Nogle trænere anbefaler at tale til hunden i en rolig stemme, fordi det kan hjælpe hunden med at forstå, at du ikke vil gøre den fortræd.

Det kan også hjælpe, hvis du gør dig selv mindre og kommer ned på hundens højde, for at forhindre, at de føler sig overvældet af din størrelse. Når du står op, vil hunden føle sig meget lille og true, og derfor vil der være større sandsynlighed for, at den vil angribe.

Hvad kan du gøre, hvis hunden løber væk af skræk?

Det bedste råd er ikke at løbe efter dem. De vil tro, at du vil jagte dem for at gøre dem ondt. Udover det er der fare for, at hunden vil komme til at løbe ind i et hjørne og føle sig fanget. Hvis du følger efter dem ind til et hjørne, kan der være stor fare for, at hunden vil blive aggressiv for at beskytte sig selv.

Some figure

Aggressiv opførsel

Hvis man skal nærme sig en skræmt hund, som kan blive aggressiv, så er der to muligheder, du kan følge. Det første, du kan gøre, er at stoppe med at tilnærme dig hunden, og i stedet bevæge dig væk fra den.

Du skal også huske på, at din sikkerhed kommer først! Det er ikke det værd at komme til skade og risikere sygdomme eller endda miste en finger. Den næste mulighed er, at du skal være tålmodig i din mission.

Selvom hunden fortsætter med at vise tydelig tegn på aggression (vise tænder, skyde ryg, knurre eller gø), så kan du stadig fortsætte med at bruge en venlig og rolig tilgang. Du burde tage ekstra hensyn til dig selv, for at undgå at blive angrebet.

Uanset hvad, så er tålmodighed nøglen til success. Med en smule held, kan du måske lykkes og få en ny ven, eller måske endda et nyt familiemedlem.

Andre tips til at nærme sig en skræmt hund

  • Du må aldrig tvinge hunden til noget. Lad situationen udvikle sig stille og roligt. Hunden har brug for at forstå, at du ikke er en trussel for den og at du ikke vil gøre skade på den.
  • Istedet for at stå op, så kan du prøve at lægge dig ned. At lægge sig ned er et tydeligt tegn på underdanighed på hundesprog og signalerer endda, at du gerne vil lege. På den måde vil hunden forstå, at du gerne vil være venner.
  • Få fat i nogle godbidder. Du kan forsøge at fodre hunden fra din hånd. Hvis hunden bliver aggressiv, så skal du efterlade maden på jorden. Så kan du håbe på, at hunden vil forstå dine signaler om, at du gerne vil hjælpe den.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.