Logo image
Logo image

Juniper og Moose: En hund og ræv, der er venner

3 minutter
Et venskab mellem to forskellige arter er altid noget, der fanger vores opmærksomhed. Mennesker har det med at kigge på fremtoning, og vi lader os blive vejledt af dette, når vi vælger, at en person skal være en del af vores liv. I dyreverden er det anderledes. Juniper og Moose demonstrerer skønheden ved dette.
Juniper og Moose: En hund og ræv, der er venner
Sidste ændring: 03 juli, 2023

Måske lader vi os selv blive revet med af fordomme, når vi generaliserer en gruppe folk uden at tænke over, at alle folk er forskellige uafhængigt af race, baggrund eller andre ting. Når du hører historien om Juniper og Moose, en ræv og en hund, er vi sikre på, at du ikke kan undgå at tænke på filmen, Zootropolis

I dag vil vi fortælle dig en smuk historie om et venskab uden fordomme: Historien om Juniper og Moose. 

Juniper og Moose: Det uventede venskab mellem en ræv og en hund

Some figure
Kilde: www.viraldiario.com

Moose er en australsk shepherd, der blev reddet fra gaden. Der var ingen der forstod, hvordan sådan en smuk hund kunne blive forladt. I månedsvis forsøgte redderne at lede efter hans ejere. I stedet for at tænke, han var blevet forladt, tænkte de, at han var blevet væk. Søgningen frembragte ingen resultater, og det var tydeligt: Moose var en forladt hund.

En familie adopterede ham, og han blev badet i omsorg og kærlighed i sit nye hjem. Hvem havde nogensinde troet, at Moose ville være så heldig? Hans nye familie tog sig meget godt af ham, og han viste dem altid sin kærlighed på den måde, han kunne.

Han havde aldrig troet, at han snart ville få en ny ven, en ny ledsager. Ligelgedes havde han heller aldrig forestillet sig, at han ville blive hans bror.

Juniper’s ankomst

Juniper er en lille ræv, som Mooses familie også reddede. Til at starte med troede de, det var en han, men de fandt ud af, at Juniper er en hunræv. 

Da Juniper ankom til det nye hjem, en smule bange, indså hun hurtigt, at hun ikke ville være alene. Moose, der heller ikke havde boet i huset så længe, var der allerede.

Da ejerne så dem begge udveksle blikke, begyndte de at bekymre sig om, om det var var en fejl at have en ræv og en hund under samme tag. De troede, at dyrene ikke ville komme godt ud af det med hinanden, og at der ville opstå problemer.

Intet kunne være længere fra virkeligheden… Da de begge snuste til hinanden, blev de uadskillelige. Juniper og Mooses ejere joker om, at Juniper er forelsket i Moose. Ingen kender virkelig til sandheden omkring dette, men det er sandt, at Juniper og Moose sover, spiser og leger sammen.

De to er blevet uadskillelige på trods af at være så forskellige. Ifølge deres ejer bruger Juniper dagen på at få Mooses opmærksomhed uden at vide, hvordan hun skal gøre. 

Hun forklarer: “Ræve har en anden måde end hunde at markere deres territorium på. De sidder ovenpå alt, de ønsker, skal være deres. Mange gange, går jeg ind i rummet, så sidder de begge på sengen. Juniper med hendes bagdel på Mooses ansigt. Moose har et irriteret udtryk i ansigtet, og Juniper smiler. Hun tænker stolt, at hun har fået det, hun gerne vil have.”

Some figure
Kilde: www.viraldiario.com

Moose og Juniper er bedste venner

Det virker til, at da Juniper og Moose kom ind i deres hjem, klikkede de med det samme. Af den årsag og på grund af al den kærlighed, begge dyr har til hinanden, vil ejerne beholde dem begge.

Hun siger, at det er meget anderledes at have en ræv sammenlignet med en hund eller en kat. Disse dyr har en meget ubehagelig kropslugt, og deres tis lugter forfærdeligt. De har en besværlig personlighed, og de har en kompliceret hygiejne. Desuden kræver de en speciel type foder.

Juniper og Moose er dog allerede en del af familien, og det er værd at håndtere enhver lille besværlighed efter at have set billeder såsom dem, du kan se i denne artikel.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.