Hvad gør jeg, hvis mit barn er bange for hunde?
Nogle børn er bange for hunde, og det er ikke sikkert, de forstår, hvorfor. Det kan være et problem, hvis det er et barn af en dyreelsker. Barnets forældre ønsker måske at opmuntre det til at elske hunde. Barnet ønsker dog at holde sig langt fra dem.
Denne artikel vil derfor hjælpe forældre med at lære deres børn, hvordan de kan overvinde deres frygt for hunde. Det første trin er dog virkelig vigtigt. Du er nødt til at finde ud af, hvorfor dit barn er bange for hunde eller om han eller hun har en fobi.
Forskellen på en fobi og at være bange for hunde
Frygt er en følelse, der er forårsaget af en dårlig, tidligere oplevelse eller på grund af noget ukendt. Når børn er små, og de er bange for hunde fra første gang, de ser en, så er denne frygt forårsaget af det ukendte. Hvis barnet godt kunne lide hunde før, og nu er bange for dem, er det, højst sandsynligt, fordi det har haft en dårlig, tidligere oplevelse.
På den anden side, har en fobi ikke nogen logisk stimulus eller åbenlys årsag. Nogle gange, blot fra at se afbildninger på fotografier, i blade eller andre medier, kan barnet udvise sin fobi. Fobier kan udløse angst, ændret vejrtrækning og andre fysiske ændringer. Den bedste måde at behandle en fobi på er ved at konsultere en psykolog.
Hvordan kan du hjælpe dit barn med at overvinde sin frygt for hunde?
Når du har udelukket en fobi, er der nogle trin, du kan følge for at få dit barn til at overvinde sin frygt for hunde.
Du skal ikke tvinge dit barn
Folk begår ofte den fejl at undervurdere deres børns frygte ved at tænke, at de blot er fjollede eller at de ikke har nogen grund til at være bange.
Det kan få forældre til at tvinge dem til at gøre, hvad de ønsker, hvilket, i dette tilfælde, er at nærme sig en hund. Forkert! Dit barn er en person med sine egne følelser. Du kan ikke ændre dit barn ved at tvinge ham eller hende. Du vil ende med at få den modsatte effekt end den, du ønsker.
Brug placebo
Når du er sikker på, at dit barn er bange for hunde, kan du bruge billeder eller legetøj til at hjælpe ham eller hende med at overvinde sin frygt. Det kan hjælpe dit barn med at få en positiv følelse over for hunde. Endnu vigtigere er det, at de kan forsøge at nærme sig hunde i fremtiden.
Vis dit barn billeder af hvalpe, saml puslespil af hunde og se film med hunde sammen med dem. En anden mulighed er at købe et tøjdyr, der ligner en hund. Lær dit barn at lege med det, som var det en virkelig hund. Lidt efter lidt, kan dit barn muligvis blive mindre bange.
Vis dit barn, at hunde ikke er farlige
Når du er sammen med dit barn, og I ser en hund, så spørg ejeren, om du må klappe hunden (og sikr dig, at den ikke er aggressiv). Hvis ejeren giver dig tilladelse, så gå hen til hunden og klap den, mens du siger søde ting til den. Dit barn vil observere denne handling og se, at der ikke er noget at være bange for. Han eller hun får måske endda lyst til at prøve!
Lad være med at adoptere en hund, hvis dit barn er bange for hunde
Hvis dit barn ikke er forberedt, så lad være med at tage en hund med hjem. Det gælder også, selvom du tænker, at det vil forbedre situationen, hvis du adopterer en hund.
Det modsatte kan ske, fordi det er ligesom at tvinge dit barn til at leve med sin frygt. Det kan skabe en situation, hvor dit barn bruger meget tid på at være bange derhjemme. Det kan skabe søvnlidelser eller adfærdsproblemer.
Lær dit barn, hvordan han eller hun kan henvende sig til en hund
Lær dit barn, at han eller hun skal nærme sig en hund stille og roligt. Dit barn skal lade hunden lugte til hans eller hendes hånd, og dernæst klappe den. Fortæl dit barn, at hunden muligvis vil slikke på hånden eller forsøge at hoppe op. Forklar, at det er, fordi dyret ønsker at lege, og at der ikke er nogen grund til at være bange.
Vælg dine ord med omhu, hvis dit barn er bange for hunde
Nogle gange, udnytter folk deres børns frygt til at få dem til at gøre, hvad de ønsker. For eksempel: “Hvis du ikke spiser, vil en hund komme og spise din mad”. Eller, hvis barnet ikke vil sove: “Hunden udenfor vil komme og tage dig”.
Måske har du endda sagt til en søskende, eller en forælder har fortalt dem, at de skal passe på med ikke at blive bidt af en hund. Alt dette kan negativt påvirke, hvad dit barn tænker om hunde.
Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.