Undgå at din hund bliver køresyg
Skrevet og kontrolleret af jurist Francisco María García
Det er ikke usædvanligt at tage sin hund med sig i bilen. Måske skal familien på ferie, besøge venner eller du skal ud og handle ind. Nogle hunde klarer turen i bilen glimrende. Andre kan blive ophidsede, begynde at føle sig svimmel og nogle får endda køresyge. I denne artikel skal det i dag handle om, hvordan du undgår, at din hund bliver køresyg.
Sådan undgår du, at din hund bliver køresyg
Den bedste måde at forebygge køresyge på er ved at udsætte din hund for køreture, lige fra den er hvalp. Den kan blive lidt svimmel i begyndelsen, men den vil snart få det lært og føle det mere behageligt.
Men hvad stiller du op, hvis du har anskaffet dig en voksen hund? I det tilfælde er der et par tricks, som kan hjælpe med at reducere svimmelheden.
Temperauren i bilen
Det første du skal tænke på, er temperaturen i bilen, som betyder meget for hunden. Bilen skal være afkølet. Hvis du starter turen i en varm bil, vil din behårede ven blive køresyg ret hurtigt.
Bilens temperatur skal indvendigt ligge på de 20 grader celsius. En anden smart metode er, at medbringe dens yndlingstæppe eller legetøj. Så vil den forbinde det at hoppe ind i bilen med noget sjovt.
Turens længde
Begynd med små ture, hvor den lærer at køre i bilen, bare nogle få kilometer er fint. En god metode er også lige at køre en tur rundt om huset hver dag i bilen. Så vil den få det lært lidt efter lidt.
Efter de første korte ture på 10-15 minutter, er du klar til at tage næste trin. Start med at tage hunden med ud på gåture udenfor din by, så I får en længere køretur ud af det. Samtidig opnår I muligheden for at træne eller lege sammen og få noget frisk luft.
Det er vigtigt, at du ikke tager på lange ture med din hund, før du er sikker på, at den ikke vil blive køresyg.
Godbidder til turen
Når først hunden er klar til at køre i bilen, skal du fortsat være opmærksom. Din hund bør ikke spise noget fire timer før turen. På den måde er dens mave ved at være tom, så der er mindre risiko for at den vil kaste op i tilfælde af køresyge.
Pauser
Det er også godt for både føreren og bilen at der holdes regelmæssige pauser undervejs, men vigtigst for hunden især.
Inden I starter turen bør du lige gå en tur med den, så den kan få klaret det, den skal inden turen. Hvis den samtidig er lidt træt, vil den blive mindre ophidset i bilen og forholde sig mere roligt under køreturen.
Hvis du kører i mere end to timer, så er det nødvendigt at holde en pause. Så kan alle komme ud og strække ben og få gang i blodomløbet igen.
Når I er kommet frem til bestemmelsesstedet, så gælder det om at komme ud af bilen hurtigt. Beløn din hunds gode opførsel med godbidder, komplimenter, klap m.m. Så vil den forbinde det at rejse med noget positivt.
Piller mod køresyge til hunde
Dyrlægerne anbefaler ikke piller til at forhindre at hunden bliver køresyg, med mindre det er bydende nødvendigt. Hunde kan blive for vante til disse piller og kan endog blive afhængige af dem.
Tal med din dyrlæge inden du rejser. Hvis han mener, at det er rigtigt, så vil han ordinere den rigtige medicin, som passer bedst.
Der findes tre typer medicin, som kan forhindre, at din hund bliver køresyg: Medicin mod opkastninger, medicin, der nedsætter stress og sovepiller. Alle skal ordineres via en dyrlæge. Vi må ikke tage let på vores hunds sundhed.
Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.