Logo image
Logo image

Tips til at passe en blind hund

4 minutter
En ejers første reaktion på at have en blind hund er at beskytte den mod alt skadeligt. Desværre ved de fleste ejere ikke, at denne adfærd kan være skadeligt for hunden. Selv om hunden ikke kan se, så kan den stadig leve et glad og frit liv.
Tips til at passe en blind hund
Sidste ændring: 29 januar, 2019

Hvad enten det skyldes fødslen, sygdom eller alder, så er der bestemte måder du bør passe en blind hund. Det er samtidig en god ide at huske, at deres øvrige sanser som lugtesans og hørelse er veludviklede.

Som årene går kan din hunds sanser forværres. især synet og hørelsen. Skulle du nu tænke, at det at have en blind hund er et problem, så er sandheden, at dens liv kan fortsætte næsten som det var før.

Det kan ske, hvis du er opmærksom på visse ting, såsom ikke at efterlade genstande på steder, hvor den kan falde over det. Så fortsæt med at læse denne artikel for at lære mere om, hvilke tips, der kan hjælpe med at passe en blind hund.

Anbefalinger til at passe en blind hund

Selvfølgelig er det ikke det samme at have en blind hund på grund af alder som en, der var født blind. Det er heller ikke det samme med en hund, der har boet i dit hus hele livet i forhold til en, som lige er ankommet.

Uanset hvad så er det vigtigt, at du tilbyder den alt, hvad den har brug for og at du gør dens liv så roligt og komfortabelt som muligt. Læg mærke til disse tips for at passe en blind hund:

1. Sådan skal du passe en blind hund: Overbeskyt den ikke

En ejers første reaktion på at have en blind hund er at beskytte den mod alt skadeligt. Desværre ved de fleste ejere ikke, at denne adfærd kan være skadeligt for hunden. Selv om hunden ikke kan se, så kan den stadig leve et glad og frit liv.

Hunde er ikke klar over deres nye tilstand og vil hurtigt tilpasse sig med de andre sanser. Samtidig skal du huske, at hunde bruger deres lugtesans til rigtig mange opgaver.

Derfor skal du lade den gøre ting som at lege, lede efter ting og sove, hvor den vil. For din hund vil dens liv være det samme, undtagen for den ene detalje: Blindheden.

 2. Lav små forandringer i dit hjem

Flyt ikke om på alle møbler i dit hjem for at forhindre hunden i at falde over ting. Glem ikke, at hunden allerede har levet lang tid i dit hjem og sikkert allerede kender alle ting omkring den.

Some figure

Du er selvfølgelig nødt til at flytte de ting, som kan være farligt for den. Men ellers kan du sagtens lade alting stå på deres vante plads. Prøv at holde dit hjem nogenlunde opryddet og spær trappen af, så den ikke kan falde ned af den.

3. Lad dens ting være på samme sted

Hunde kan lide rutiner, om de er blinde eller ej, for at kunne holde sig rolige og lydige. Derfor må du ikke flytte dens personlige ting: Dens seng, madskål, vandskål, legetøj osv. Det vil hjælpe den med nemmere at kunne finde sine ting i huset. Det er også en god ide at lege med den som du altid har gjort. Det kan for eksempel være når du kommer hjem fra arbejde, eller når du vander blomster. Husk på, at for dyrets vedkommende er den ikke selv i stand til at forstå, hvad der er sket, så for den er verden den samme. Lad den ikke blive ked af det på grund af manglende opmærksomhed eller leg.

4. Tag den med i parken

En af de almindelige fejltagelser, ejere af blinde hunde begår, er at de aldrig tager hunden med udenfor, fordi de er bekymrede for dens sikkerhed. Men det er meget vigtigt for blinde hunde at have kontakt med andre i parker eller andre steder.

Some figure

Se det fra den lyse side. At tage den med udenfor er et perfekt skifte i dens omgivelser, den kommer af med sin energi, får det sjovt og vil være glad. For at undgå problemer bør du tage den med i snor og vær ekstra opmærksom, når I skal krydse vejen. Du skal være dens fører og dens øjne til alle tider.

5. Stimuler dens andre sanser

Det er selvfølgelig en udfordring at have en blind hund. Nogle gange vil du ikke vide, hvad du skal gøre. Du skal lære den at bruge sine andre sanser som lugtesans og hørelse, så den ikke vil være så afhængig af dig. Hvis den udvikler sine øvrige sanser endnu mere, vil du ikke lægge mærke til forskellen på før og nu. Tilbyd den ting med dufte på, lad den lægge sig på dit tæppe, tal højt og tydeligt til den, og inden du klapper den, skal du lade den vide, at du er tæt på, så du ikke skræmmer den. Nogle vil gerne bære noget, der afgiver lyd, så hunden kan vide, at de er i nærheden.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.