Tarmslyng hos hunde: Årsager, symptomer og behandling

Tarmslyng er en meget alvorlig tilstand, som dyr kan få, især hunde og køer. Tarmslyng kan være livstruende, hvis det ikke behandles hurtigt, så det er vigtigt at holde øje med disse symptomer på tarmslyng hos hunde. I denne artikel vil vi fortælle dig alt, hvad du har brug for at vide om denne tavse dræber.

Hvad er tarmslyng hos hunde og hvorfor opstår det?

Dødsraten for tarmslyng hos hunde er meget høj: Tarmslyng ender altid med døden hos de hunde, som ikke får behandling. Hunde, som kommer til dyrlægen, har en chance på 65% for at overleve.

Ingen ved helt, hvad der skaber denne dødelige sygdom, men de fleste læger mener, at det kommer fra en ophobning af luft i maven. Ledbåndene i maven strækker og vrider sig, hvis der er betændelse og luft, og de kan til sidst ikke holde maven på plads. Vægten af milten, som er placeret ved siden af maven, får hundens tarme til at vride sig.

Når tarmene bliver vredet rundt, vil kroppens blodtilstrømning kollapse og afskære blodet fra at komme frem til arterierne og venerne, som løber gennem maven. Hundens blod kan ikke nå frem til de vitale organer, hvor de bliver iltet, inklusiv hjertet. Denne mangel på frisk blod kan forårsage forstyrrelse i hjerterytmen og til sidst sende hunden i et fatalt chok.

Denne lidt grafiske forklaring kan hjælpe dig til at forstå, hvorfor du skal være opmærksom på, hvad der sker med din hunds mave. Nogle af de mest almindelige årsager til tarmslyng er:

1. Spiser for meget på én gang

Hvis din hund grovæder og drikker væske meget hurtigt, er den mere udsat for at komme til at lide af tarmslyng. Tarmslyng er også mere almindeligt hos hunde, der voldæder maden fra alle de andre dyr i huset efter at have ædt sit eget i hurtige mundfulde. Sørg for, at din hund ikke spiser for meget mad lige efter at have trænet, da det også kan give problemer med maven.

2. Sygdomme

Ældre hunde er mere udsatte for at få tarmslyng, især hvis de ikke kan få luften til at passere korrekt gennem maven på grund at maveproblemer. Hvis du ved, at der i hundens familie har været tilfælde af tarmslyng, så skal du holde nøje øje med din hund, fordi generne også spiller en rolle her.

3. Stress

Ændringer i din hunds daglige rutiner – som det at flytte til et nyt hus, en ejer, der rejser meget, at hunden er meget alene hjemme, eller et familiemedlem dør – kan få den til at spise mere og derved få en større risiko for tarmslyng.

4. Hundens race

Alle hunde kan få tarmslyng, men nogle hunderacer er mere udsatte. Læg især mærke til den, hvis din hund har et dybt bryst og bred mave, hvis den er af en typisk stor race eller tilhører molosser gruppen af hunde. De følgende hunderacer er mere udsatte for tarmslyng: Doberman, chow chow, schæferhunde, greyhounds, dalmatinere, sanktbernhardshunde, wienerhunde og boxere.

Hvis du ser et af følgende symptomer, skal du straks søge dyrlæge:

• Nervøsitet: Rastløs, kigger konstant på sin mave.
• Hævelser i bughulen: Hvis du slår forsigtigt med din hånd på dens mave, lyder det som en tromme.
• Opkast: Hvis din hund forsøger at kaste op, og der kun kommer fråde og slim op.
• Bøvser, en masse savl og spasmer i bughulen.
• Vejrtrækningsproblemer
• Sløvhed og depression

 Diagnosticering og behandling af tarmslyng hos hunde

Når du har fundet ud af, at din hund kan have tarmslyng, så skal du så hurtigt som muligt tage den til dyrlægen. Pas på med at flytte den for meget. Sørg for, den ligger godt under transporten derhen. Din dyrlæge vil tage røntgenbilleder for at se, om hullet, der forbinder maven med tarmene, har rykket sig.

Dyrlægen vil så give din hun antibiotika og intravenøs væske og suge indhold op fra maven med en slange. Endelig vil dyrlægen operere maven for at undgå, at der opstår tarmslyng fremover. Hvis hunden overlever, er de næste 48 timer meget kritiske for, om den klarer det.

Hvad kan man gøre for at forhindre tarmslyng?

For at forebygge tarmslyng hos din hund, så anbefaler vi:

• Rationér dens mad.
• Lad den ikke drikke for meget vand efter at have spist.
• Begræns din hunds træning.
• Giv den ikke mad om natten.
• Undgå at stresse den.

Billedkilde: Beatrice Murch