Hvordan tager du dig af din hund i varmen?
Der er meget tvivl om, hvorvidt du skal bruge en ventilator til din hund, når den har det varmt om sommeren. Men sandheden vil måske overraske dig. Det er nemlig sådan, at direkte luft har tendens til at genere din hund, og har kun lille effekt i forhold til at nedkøle dem. Derfor skal du måske kigge andre steder hen, når du gerne vil gøre noget godt for din hund i varmen.
Selv om en hunds pels beskytter ham mod både høje og lave temperaturer, betyder det ikke, at han ikke lider. Desuden er hunde, som jo ikke har mulighed for at svede igennem huden, mere tilbøjelige til at lide af hedeslag og dehydrering end mennesker.
Derfor, hvis din hund ikke er generet af den direkte luft fra en ventilator, så kan du selvfølgelig prøve at se hvordan han vil tage imod den. Hvis han ikke bliver synderligt forstyrret af den, kan det jo være at det er en mulighed. Men hvis du læser videre giver vi dig en række andre forslag til, hvordan du bedst kan hjælpe din hund i varmen.
Hvordan kan jeg hjælpe min hund i varmen?
Der er mange forskellige muligheder for hvordan du kan undgå at din hund lider under høje temperaturer. Det er vigtigt at være forberedt for at du kan undgå at din hund får hedeslag.
Første skridt er selvfølgelig, at undgå at din hund bliver udsat for alt for høj varme. Dette virker måske åbenlyst, men det kan være en god påmindelse om, hvilke situationer kan være potentielt farlige for din hund.
- Lad ikke din hund være i bilen. Nogle mennesker tager deres hund med i bilen, når de for eksempel skal ud og handle ind. De fleste tror, at det er nok at rulle et vindue ned et par centimeter, så der er en sprække til luft. Men lad os fortælle dig følgende: åbne eller lukkede, drivhuseffekten er den samme. Din bil bliver meget varm uanset hvad, og det kan blive virkelig farligt for din hund. Derfor er det bedst bare at lade din hund være derhjemme.
- Tag ikke din hund på gåtur i høje temperaturer. Dette er en anden almindelig fejl. Det er rigtigt, at din hund burde gå ud tre gange dagligt, men nogle gange skal du justere denne rutine, hvis det er nødvendigt. Om sommeren kan det nemlig være meget ubehageligt for din hund at gå tur, både fordi varmen er meget hård ved den, men den kan for eksempel også blive blive brændt på poterne.
- Efterlad ikke din hund i direkte sol. Det er almindeligt at binde din hund uden for supermarkedet eller lukke den ud på terrassen eller balkonen. Men problemet er, at hvis der ikke er skygge kan din hund meget hurtig få hedeslag. Der er forfærdelige historier om hund, som er hoppet ned fra balkoner fordi de har prøvet at undslippe heden.
Yderligere er det vigtigt at overveje følgende faktorer:
- Undgå at lade din hund blive overvægtig. Ligesom hos mennesker, så kan overvægt øge risikoen for hedeslag, hvilket kan være livstruende for din hund. Sørg derfor for, at din hund holder en sund vægt.
- Overvej din hunds race. Nogle hunderacer lider mere i varmen end andre, hvilket typisk er afhængig af pelsen. Især hvalpe og ældre hunde er mere overfølsomme overfor varmen.
- Brug air condition, hvis du har mulighed for det. Air condition er også en god mulighed for at hjælpe din hund i varmen. Derfor, hvis du har sådan et anlæg derhjemme, vær ikke bange for at bruge det. Myter omkring at air condition ikke er sundt for hunde er ikke sande.
- Brug din ventilator. Men vær opmærksom på, hvordan din hund reagerer på den. Nogle hunde bliver bange og andre bryder sig ikke om den direkte luft – men nogle nyder den. Men du kender din hund bedst, så prøv dig frem.
Hvad skal du gøre hvis din hund får hedeslag
Hvis du kan se at din hund har fået hedeslag skal du gøre følgende:
- Brug is. Hvis du har is i nærheden eller kan komme til det hurtigt, så tøv ikke. Du må ikke fodre det til din hund, men brug det istedet på hans krop. Især hovedet, halsen og maven er de tre steder på en hunds krop, som er vigtige at nedkøle i tilfælde af hedeslag.
- Giv den vand. Hvis du ikke har is, men vand, så er det en god ide at påføre det på dens hoved. Sørg også for at den har adgang til rent, køligt vand.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Flournoy, W. S., Wohl, J. S., & Macintire, D. K. (2003). Heatstroke in dogs: pathophysiology and predisposing factors. Compendium: continuing education for veterinarians, 25(6), 410-418.
- Bruchim, Y., Loeb, E., Saragusty, J., & Aroch, I. (2009). Pathological findings in dogs with fatal heatstroke. Journal of comparative pathology, 140(2-3), 97-104.
Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.