Logo image
Logo image

Pas på! Sygdomme du kan give dit kæledyr

3 minutter
Vidste du, at dit kæledyr kan blive syge ligesom mennesker? De er sammen med dig mange timer i døgnet, og de påvirkes af deres miljø ligesom os.
Pas på! Sygdomme du kan give dit kæledyr
Sidste ændring: 01 oktober, 2018

Du ved sikkert, at hunde og katte kan inficere os med visse sygdomme, men der også er sygdomme du kan give til kæledyr. Her er nogle af dem.

Sygdomme du kan give til dit kæledyr

Der er en række sygdomme, du kan overføre til dine kæledyr. Faktisk overfører mennesker lettere sygdomme til dyr end omvendt. Dine kæledyr kan lide af mange af de samme sygdomme som mennesker. Hunde og katte kan lide af gigt, diabetes, forstoppelse, tarmproblemer, allergier og andre “menneskelige” sygdomme.

Some figure
De lever også i denne verden fyldt med forurening og stress. Sygdomme, som de indtil for længe siden ikke led af, er nu blevet almindelige. Selvom dit kæledyr skal vaccineres, er der stadig mange vira og bakterier, som ikke kan behandles.

Vidste du, at dit kæledyr kan blive syge ligesom mennesker? De er sammen med dig mange timer i døgnet, og de påvirkes af deres miljø ligesom du og jeg. Hvis du er stresset, er der større risiko for, at din hund også er det. Hvis du føler dig deprimeret, kan det smitte dit kæledyr. Sådan er det med alle de følelser, vi oplever.

Mad har også stor indflydelse på dit kæledyrs sundhed. Du har et ansvar for at give dit kæledyr sund mad, der ikke gør det sygt. Giv det mad, der er særligt fremstillet til den. Hvis du fodrer det med menneskemad såsom raffineret mel, sukker, konserveringsmidler, og fedtstoffer, kan det blive sygt.

Det er vigtigt at være forsigtig med, hvordan du fodrer dit kæledyr. En fejlernæret krop fanger nemmere forskellige sygdomme. Det betyder ikke, du skal overbeskytte dem, for det er heller ikke godt. Men det er vigtigt at være opmærksom på den mad, du giver dem.

Dårlig mad gør ikke nødvendigvis kæledyr syge. Men det gør dem mindre modstandsdygtige overfor visse sygdomme såsom fedme, diabetes eller hypertension.

Influenza og tuberkulose: To smitsomme sygdomme

Blandt de mest almindelige sygdomme du kan give din hund eller kat, er influenza og tuberkulose. Selvom du som menneske kan vaccineres mod tuberkulose, er der ikke noget, der forhindrer sygdommen i at ramme dyrene omkring dig.

Det er dog mere sandsynligt, at du giver dit kæledyr en omgang influenza. Når vinteren begynder passer du måske mere på med sygdomme. Du vasker måske oftere hænder og sørger for at holde dig på afstand af andre mennesker, hvis du er sløj. Men ud over at passe på ikke at smitte andre mennesker, kan det også være en god ide at holde dig væk fra dine kæledyr, indtil du får det bedre.

Til gengæld kan dyrene inficere dig med bændelorm. Dette er en parasit, der smitter gennem afføringen.

Hvad er omvendt zoonose?

Omvendt zoonose beskriver det, der sker, når menneskesygdomme overføres til dyr. Det er ikke et særligt velkendt begreb, men det er stadig vigtigt at være bevidst om det.

Nye influenzastammer (herunder den seneste pandemiske influenza, kendt som H1N1) har udviklet sig nok til ikke kun at påvirke mennesker, men også dyr. De kan overføres fra grise og fugle til mennesker og derfra til kæledyr. Det dårlige er, at hunde og katte hverken har immunforsvaret eller de passende vacciner til at klare disse sygdomme. Så en simpel forkølelse kan have fatale konsekvenser.

Some figure
Selvom der er meget få dokumenterede tilfælde af omvendt zoonose, er det noget, der i stigende grad er en bekymring for dyrlæger. Selvfølgelig er der stadig fokus på overførsel af sygdomme fra dyr til mennesker.

Hvis du har influenza, er det derfor en god ide at holde dig på afstand af dit kæledyr. Katte er især sårbare overfor luftvejssygdomme. Undgå at sove med dit kæledyr i samme seng, og undgå at kysse og nusse alt for meget, indtil du er rask.

Influenzasymptomerne hos kæledyr ligner dem hos mennesker. Det kan give feber, mangel på appetit og træthed.

Dit dyr kan smitte dig, men der er også sygdomme du kan give dit kæledyr. Husk derfor at være forsigtig, når både du og dit kæledyr er syge.

Kilde til hovedbilledet: Alan Levine

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.