Smitsom leverbetændelse hos hunde
Skrevet og kontrolleret af jurist Francisco María García
Leveren er et vigtigt organ for alle dyr, og en hunds lever ligner meget et menneskes. Smitsom leverbetændelse hos hunde er en farlig sygdom, der kan føre til hundens død.
En hunds lever står for en række vigtige opgaver i kroppen:
- Metaboliserer fedtstoffer, kulhydrater og proteiner
- Hjælper med at opbevare vitaminer og mineraler
- Spiller en afgørende for fordøjelsen
- Fjerner skadelige stoffer
- Producerer de stoffer, der tillader blodet at koagulere
Ifølge nogle studier har en hunds lever mere end 1.000 forskellige funktioner i kroppen. Det er et meget vigtigt organ.
Leverbetændelse hos hunde
Smitsom leverbetændelse hos hunde skyldes en virus, der hedder adenovirus. Betændelsen skader leverens celler.
Hvordan kan hunden få smitsom leverbetændelse?
Smitsom leverbetændelse hos hunde kan overføres fra et sygt dyr til et raskt via spyt, urin eller afføring. Men du kan fjerne smittefaren ved at lade din hund vaccinere.
Mild og svær smitsom leverbetændelse
Smitsom leverbetændelse hos hunde er som sagt en virus. Den kan ligge i mange uger, indtil den finder en vært og findes i både en mild og en svær version. Begge versioner giver hunden nedsat appetit, opkast, træthed, næseblod og lys afføring. Det kan også give mørk urin, hævede lymfekirtler og endda blødninger fra huden og slimhinderne.
Mild: Den milde form ligner den svære, men er som navnet antyder ikke så alvorlig. Når hunden behandles kan dens hornhinde blive blålig over en overgang, og det kan udvikle sig til grå stær.
Svær: Den svære version er farligere, da der er større risiko for pludselig død. Hunden kan få stærke mavesmerter og væske i bughulen.
Symptomer på smitsom leverbetændelse hos hunde
Symptomerne på leverbetændelse kan forveksles med andre sygdomme. Så hold øje med din hund, og tal med din dyrlæge, hvis du er i tvivl.
Symptomer på smitsom leverbetændelse:
- Lav appetit
- Opkast eller diarré
- Konstant tørst
- Smerter eller betændelse i maven
- Hævede kirtler
- Tab af koordination
- Gul farve i øjnene og slimhinderne (gulsot). Det er et af de tydeligste symptomer
Symptomerne vises ikke alle samtidigt eller i samme omfang.
Behandling
Smitsom leverbetændelse kan ligesom alle andre virusser ikke behandles. Dyrlægen kan hjælpe hundens modstandskraft gennem kosten og ved at behandle symptomerne, men det er i sidste ende hundens eget immunforsvar, der må gøre den rask.
Dyrlægen kan også give vanddrivende medicin, hvis hunden har væske i bughulen. Hunden skal beskyttes mod omgivelserne, så den ikke får andre sygdomme. Masser af hvile hjælper også.
Leverbetændelse er en farlig sygdom, der kan føre til hundens død. Det er derfor altid bedst at forebygge ved at vaccinere.
Forebyggelse
Sunde vaner hjælper med at forhindre sygdomme som hepatitis. Sørg for, at hunden får:
- En balanceret kost
- Daglig træning
- Frisk luft
- Hengivenhed og opmærksomhed
Men gode vaner er ikke nok. Selv sunde og raske hunde kan blive smittet med leverbetændelse. Derfor er det meget vigtigt at vaccinere din hund mod viral hepatitis. Tag din hund til dyrlægen i en tidlig alder for at få alle nødvendige vaccinationer. Har du adopteret en voksen hund kan det også være en god ide at tjekke, at den har fået alle de nødvendige vaccinationer.
Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.