Logo image
Logo image

Sådan kan du berolige en angst hund

3 minutter
Der er forskellige ting, du kan gøre, hvis du har en hund med angst.
Sådan kan du berolige en angst hund
Sidste ændring: 11 juni, 2019

Hunde og mennesker oplever følelser, der minder om hinanden. Negative oplevelser fra fortiden samt stressende situationer kan udløse angstanfald. Det er vigtigt, at du ved, hvordan du skal forebygge og identificere angstsymptomer, så du har en sund og glad hund. Læs med i denne artikel, så du kan få gode tips til, hvordan du kan berolige en angst hund.

Frygt, fobier og angst hos hunde

Frygt er en reaktion på det autonome nervesystem. Det er den del af nervesystemet, der kontrollerer ufrivillige handlinger i modsætning til det somatiske nervesystem.

Den ufrivillige reaktion, der genereres af det autonome nervesystem, kan forårsage en “kæmp eller flygt”-reaktion. Det kan også udløse lammelse, et fysiologisk svar på et angreb eller en overhængende trussel.

Din hunds krop udløser denne form for adfærd for at holde dem i live i farlige situationer. Når de er bange, reagerer deres krop ved at forberede dem på at kæmpe eller flygte så hurtigt som muligt.

Når frygten fortsætter, eller hvis den kun udløses af én specifik stimulus, så træder vi ind i fobiernes rige. Nogle gange er der bare steder og ting, der er relateret til fobien, der vil udløse en reaktion i din hund.

Some figure

Dét, der udløser angsten, er forventningen om en ukendt fremtid, eller forestillede farer. Det frigiver fysiske og psykologiske reaktioner, der er forbundet med frygt. En hund med angst opstår som regel, når den er adskilt fra sin ejer i en længere periode.

Årsager og symptomer forbundet med angst

Hver hunds frygt og fobier har en subjektiv karakter, der gør dem svære at klassificere. Når det er sagt, så er der her nogle af de mest almindelige årsager:

  • Lidelser fra en sygdom eller en smertefuld skade kan øge et dyrs angstniveau, samtidig med at det kan bidrage til udviklingen af frygt, fobier og angst.
  • En ubalance i nervesystemet forårsaget af alder, eller infektionssygdomme i det centrale nervesystem kan føre til adfærdsproblemer, hvilket inkluderer frygt, fobier og angst.
  • En bestemt traumatisk oplevelse kan efterlade spor i din hunds psyke. Resultatet kan være angstanfald i lignende situationer, på lignende steder eller omkring lignende personer.
  • Isolation eller mishandling af hvalpe under 14 uger gamle kan påvirke deres personlighed. De kan blive nervøse dyr, der har en tendens til panikanfald eller angst.
  • Gentagende gange at efterlade et dyr kan ofte resultere i separationsangst. Dette problem er meget almindeligt i dyr, der ofte har været på dyreinternater.
Some figure

Hvis din hunds fortid inkluderer noget af det ovenstående, så er der større chance for, at den vil udvikle en frygtsom og afhængig personlighed. Angstanfald kan opstå på et tidspunkt i deres liv. Det kan redde din hunds liv, hvis du identificerer det med det samme. 

  • Frygt og chok kan manifestere sig selv i form af, at den ryster, mister energien og løber hjemmefra. 
  • Hvis din hund er panikslagen, så vil den løbe i sikkerhed, og den kan muligvis udvikle en selvdestruktiv adfærd.
  • I ekstreme tilfælde kan der være en reaktion fra det sympatiske nervesystem, hvilket er en del af det autonome nervesystem, vi nævnte tidligere. Diarre og ufrivillig vandladning er de mest typiske, synlige tegn. 

Sådan kan du berolige en angst hund

Det er de færreste personer, der ved, at en dyrlæge kan diagnosticere angst i hunde, og at der er medicin tilgængelig til at behandle symptomerne og berolige en angst hund. Hvis problemet ikke forsvinder, og det sætter din hunds liv i fare, så skal du tage til dyrlægen.

Den mest simple metode, hvad angår forebyggelse, er, at du ikke udsætter dit kæledyr for situationer eller ting, der tidligere har udløst angst. Hvis det er uundgåeligt, skal du forsøge at berolige din hund ved at klappe og ae den, give den godbidder og få den væk fra stresskilden så hurtigt som muligt.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Mentzel, R. E. (2006). Fisiopatología, diagnóstico y tratamiento de la ansiedad por separación en el perro. Clínica veterinaria de pequeños animales, 26(4), 0329-334.
  • Pérez Rossi, A. L. (2017). Ansiedad por separación de caninos. (Tesis de Grado, Universidad de la República Uruguay)
  • Talegón, M. I., & Delgado, B. A. (2009). Síndrome de Ansiedad por Separación. Canis et felis, (100), 76-81.
  • Mentzel, R., & Snitcofsky, M. (2018). Eto-neuro-inmuno-endocrinología de los trastornos de ansiedad en caninos y felinos. Anuario de Investigación USAL, (4).

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.