Logo image
Logo image

7 gode råd til at komme over dit kæledyrs død

5 minutter
Efter et kæledyrs død går der tusind spørgsmål gennem hovedet. Det er vigtigt at kunne få dem besvaret, så vi bedre kan komme os over det uundgåelige tab af vores trofaste ven.
7 gode råd til at komme over dit kæledyrs død
Sidste ændring: 13 august, 2018

Lige fra den første dag dit kæledyr kommer ind gennem døren, er han en del af familien. Alle dem, som ikke har et højt elsket kæledyr ved deres side, kan umuligt sætte sig ind i den kærlighed du deler med den. Desværre er det utroligt svært at komme sig over et kæledyrs død.

Et kæledyr bliver ens nærmeste ven, som du kan stole på og en du kan græde ud sammen med. Men alt her i livet har som bekendt en ende – og sådan er det også med den lykke og tætte relation, du har med dit elskede dyr. Og især hvis du har en ven med fire poter, så er det næsten ubærligt at komme over dens død.

Mange vælger at anskaffe sig en ny hurtigt efter, mens andre er bange for at skulle igennem det samme igen, eller også tror de, at de umuligt kan opleve den samme kærlighed til et dyr igen. Har du for nylig prøvet at miste dit kæledyr? Tjek disse råd ud, og se om du kan finde nogen trøst efter dit kæledyrs død.

Hvordan kommer man over et kæledyrs død

Some figure

Efter et kæledyrs død går der tusind spørgsmål gennem hovedet. Det er vigtigt at kunne få dem besvaret, så vi bedre kan komme os over det uundgåelige tab af vores trofaste ven. Tag et kig på nogle af disse spørgsmål, og tænk på hvordan du ville forholde dig til dem.

1. Hvad føler jeg?

Du kan reagere på et hav af måder, når dit kæledyr dør. Det kan være:

  • Fornægtelse. Du vil stadig se dit dyrs ansigt i alle hjørner, fordi du endnu ikke er i stand til at acceptere det fakta, at den er væk. Tag den med ro, og vær ikke bekymret. Det vil langsomt aftage, og du vil senere være i stand til at acceptere sandheden i dit tab.
  • Skyld. Du vil tro, at det alt sammen er din skyld, eller at du ikke har taget dig ordentlig af den. Hvis den døde af noget sundhedsmæssigt, vil du tænke på, om du nu også gjorde nok for at finde en diagnose i tide. Men du må ikke bebrejde dig selv. Det er den vej vi alle skal, både dyr og mennesker. Hvis det var tid nu, så var der nok en mening med det, som du ikke altid vil kunne forstå.
  • Vrede. Du vil måske blive vred for eksempel på dyrlægen, som tilså dyret mod slutningen, eller på den tunge trafik, der fik dig til at komme for sent til dyrlægen, så der var lukket. Men ingen af disse kan du skylde skylden på. For selvom det ikke var sket, ville dit kæledyr sikkert stadigvæk dø på det tidspunkt, det gjorde.

2. Er smerte normalt?

Ja. Som vi sagde tidligere, så bliver dyret en del af familien, derfor føler vi tabet så tungt. Måske er der nogle i din omgangskreds, som ikke kan forstå det, men du skal ikke skamme dig over at være ked af det, og du skal slet ikke forsøge at skjule det. At græde er en god proces, hvis ens nærmeste er gået bort.

3. Hvem kan trøste mig?

Overvej at finde en i familien, som du stoler på, eller en ven, som også har et kæledyr. Det kan være en god ide at finde en, som selv har oplevet at miste et kæledyr. Alle disse mennesker vil kunne forstå dine følelser.

4. Hvis mit dyr skal aflives, skal jeg så være der?

At tage livet af dit kæledyr for at forhindre den i at lide mere, kan være sværere end at miste den i et trafikuheld eller på grund af alder. Men mange synes det er bedst at være til stede i dyrets sidste minutter og holde den i poterne en sidste gang imens den får sprøjten.

Det kan være det rigtige for dig, men sandheden er, at vi alle er forskellige og jeres relation er unik. Derfor skal du beslutte dig ud fra, hvad du bedst vil kunne. Prøv at forestil dig begge situationer, hvad du ville føle inderst inde. Hvis du ikke synes du er parat til det, så skal du lade være. Dit kæledyr ved godt, at du elsker den højt.

5. Hvad stiller jeg op med den bagefter?

Det er et spørgsmål, som kan få alle ejere af kæledyr til at blive triste. Nogle beslutter sig for at begrave den i baghaven, mens andre får den kremeret og beholder asken. Der findes nu firmaer, som tilbyder begravelser for dyr, eller som giver dig asken tilbage i en smuk lille urne, som du har udvalgt. Valget er helt op til dig.

6. Hvad siger jeg til mine børn?

Some figure

Dette kan være et meget ømt punkt. Man siger jo, at med ærlighed kommer man længst. Men det er stadig klogt, at udvise takt og kløgt, når man skal forklare dem, at kæledyret ikke er her mere. Bruger du bløde vendinger som “han er gået bort,” så kan det få endnu flere spørgsmål frem i børns verden, for de forventer, at deres elskede kæledyr kommer tilbage.

7. Skal jeg anskaffe mig et nyt kæledyr?

Når du prøver at komme dig over dit kæledyrs død, kan det være et svært spørgsmål at tage stilling til. Det er et spørgsmål, som kun du kan besvare. Men vi anbefaler dog, at du venter et stykke tid, for at få de første og hårdeste bølge af sorg til at være fortaget lidt. På den måde kan du få mere overskud til at tage dig godt af din nye behårede ven og give den alt den kærlighed, du rummer.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.