Din kats tandpleje trin for trin

Vil du lære at børste tænder på din kat? Vi giver dig en vejledning til din kats tandpleje.
Din kats tandpleje trin for trin

Sidste ændring: 08 juli, 2019

Som katteejer bør man kende til en kats tandpleje. Det er virkelig vigtigt at holde din kats mund ren. Ellers vil plak og bakterier kunne ophobe sig og skabe infektioner.

Nogle gange kan folk komme til at tage deres kæledyrs tandpleje for givet, fordi det kan virke for kompliceret eller også regner de det for ikke at være så vigtigt. Men din kats tandpleje er lige så vigtig, som alle andre ting med dens sundhed. Faktisk bør man nok se på det som vigtigere, for munden kan blive et mekka for bakterier og infektioner.

Sådan tager du dig af din kats tandpleje

Måske har du ingen anelse om, hvordan du tager dig af din kats tandpleje, eller også gør du det måske ikke så ofte. Så i dagens artikel vil vi trin for trin fortælle dig om, hvordan du klarer din kats tandpleje.

Først og fremmest er det vigtigt at erkende, at din kats tandpleje er særdeles vigtigt. Plak og bakterier kan dannes i din kats tænder. Når de blandes med små partikler af foder og spyt, kan de blive grosted for bakterier, som efterhånden kan være årsagen til en infektion i munden.

Desuden kan de være med til, at der kommer tandkødsbetændelse, paradentose eller være årsag til, at din kats tænder falder ud.

Følg vores råd nedenunder for at sikre dig, at din kat får en god tandpleje.

Kosten

Du bør nøje overveje, hvad du giver din kat af foder. Der findes mange fødevarer, der er designet til at pleje din kats tænder. Eksempler er specialfoder til katte eller godbidder, der er beregnet til at holde kattens tænder rene og holde dem sunde.

en kat med en fyldt madskål

Katte, som spiser en masse råt foder eller vådt foder, kan have flere problemer med at holde deres tænder rene, fordi de ikke skal tygge så meget på maden. Det er nødvendigt, at man tygger godt på kattefoder, for at det kan nedbrydes og skabe gnidning mod tænderne, hvilket er med til at holde dem rene.

Hvis du køber foder af høj kvalitet, som får din kat til at tygge, vil det forbedre din kats tandpleje generelt. Det, du derfor bør gøre, er at børste dens tænder, hvilket nu vil kræve en mindre indsats. Din kat vil også være mere modtagelig, fordi den nu ikke længere vil være så øm i munden.

Udstyr

Det første, du skal bruge, er en børste eller en tandbørste til din kat. Her er det bedst at spørge dyrlægen om råd. Mange anbefaler også aerosolprodukter specielt designet til katte, men mange katte bliver skræmte ved lyden af sprayflasken. Du kender din kat bedre end nogen anden. Du vil vide, om spray eller tandpasta vil være den bedste løsning.

Børsten bør have den rigtige størrelse til din kats tænder. Den bør have bløde tilpassede børster, som gør det muligt at komme i alle hjørner af din kats mund. Du bør bestemt ikke benytte en tandbørste eller tandpasta til mennesker.

Væn din kat til tandpastaen

Hvis du aldrig har børstet din kats tænder før, kan den blive skræmt, hvis du pludselig dukker op med en tandbørste, der dufter af mentol, og prøver at stikke den ind i dens mund.

For at undgå, at den bliver skræmt, bør du vænne din kat til tandpastaen. Det gøres ved at komme en lille smule på din finger og lade den komme hen og snuse til den og undersøge det inden. Lad den også bare smage på det.

en kat får børstet tænder

Gør dette i nogle dage, indtil du er sikker på, at din kat ikke vil have problemer med det. Så kan du gå til næste trin i din kats tandpleje.

Rensning af din kats tænder som del af kats tandpleje

Omsider er vi nået frem til det tidspunkt, hvor du kan børste din kats tænder. Hvis din kat er meget livlig og vil kæmpe imod, bør du tage en trøje på med lange ærmer og handsker. Du kan også bede en anden om at hjælpe dig.

Kom en lille smule tandpasta på børsten, gør det fugtigt med noget vand og begynd at børste dens tænder forsigtigt og roligt uden at røre ved dens gummer. Når du har børstet dens tænder, kan du tjekke dens mund omhyggeligt og derefter give den en godbid.

På den måde vil den – også selv om den slet ikke har vist sig fra sin venlige side – forbinde det at få børstet tænder med noget positivt og vil næste gang være mere modtagelig.

Det er klart, at alle aspekter ved at have et kæledyr kræver tålmodighed og udholdenhed. Men hvis du følger vores råd, vil du ikke få problemer med at tage dig af din kats tandpleje.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.