Bivirkninger ved at give hunde is - myte eller sandhed?
Skrevet og kontrolleret af biokemiker Luz Eduviges Thomas-Romero
Temperaturen kan om sommeren stige til det ulidelige, og vores hunde kan næsten ikke tåle det. Derfor prøver mange hundeejere at køle deres hunde ned med en skål is. Men er du klar over de bivirkninger, der kan være ved at give hunde is? Er det sandhed eller en myte?
År efter år fristes vi i de varme måneder til at give vores hund noget forfriskende såsom isvand eller endda is. Men er det nu godt? Er du bekendt med de bivirkninger, der er ved at give hunde is? Vi vil fortælle om dem her, så du ved mere om det.
Myten om de dødelige bivirkninger ved at give hunde is
Der er en udbredt opfattelse af, at is eller isvand er farligt for en hund. Det mistænkes for at få maven til at svulme op og føre til akut tarmslyng, som er en livstruende sygdom.
OK, men hvad er akut tarmslyng (GVD)? Jo, det er en alvorlig tilstand, hvor dødeligheden ligger omkring de 10 til 60 %. Tarmslyng opstår som følge af ophobning af luft, væske eller en kombination af begge i dyrets mave.
Maven vil således udvide sig med gas eller væske og gå langs med spiserøret og nå frem til hjertet. Faktorer, der er forbundet med denne lidelse, er at bøvse for meget (aerofagi), at træne lige umiddelbart efter et måltid og overspisning.
De racer, der er mest udsatte for denne lidelse, er de store eller meget store hunde med dybe brystkasser. Det kunne for eksempel være en Grand Danois, en schæferhund, puddelhunden og andre blandingsracer.
En tidlig diagnose, medicinsk stabilisering, operation og efterfølgende overvågning er vigtige faktorer, hvis man vil undgå, at hunden skal dø.
Kan det føre til tarmslyng at spise is?
Der er ingen evidens for, at indtag af is har noget at gøre med udviklingen af tarmslyng. Den virkelige fare for din hund opstår, hvis den drikker for meget vand for hurtigt. Det at den drikker for hurtigt og sluger for meget luft på én gang.
På trods af den ringe fare for tarmslyng så anbefaler dyrlæger, at man ikke giver sin hund for meget vand lige efter en intens legetime.
Tænk lige over det. Hvis du er overophedet og hurtigt drikker et glas isvand, hvad sker der så? Ja, det fører til hovedpine og ubehag. Selvom det ikke behøver at være skadeligt, hvorfor vil du så udsætte din hund for det?
Hvis en hund har det for varmt og er tørstig, vil de være tilbøjelige til at drikke vand alt for hurtigt. At indtage for meget vand på én gang er bestemt en faktor ved tarmslyng.
For at forebygge tarmslyng hos din hund, skal du give den mange små måltider i løbet af dagen i stedet for et eller to store. Lad den ikke drikke for meget vand på én gang og undgå fysisk aktivitet mindst en time, før den skal spise.
Kan der opstå problemer med tænderne ved at give hunde is?
Ja, faktisk er isterninger en meget almindelig årsag til brækkede tænder hos hunde. Jo større og hårdere isterningen er, jo større er risikoen også for at det kan ske.
Faktisk vil det markant påvirke tandemaljen at tygge på noget hårdt. Giv den nogle mindre stykker af knust is i stedet for de store stykker, så du undgår, at den får problemer med tænderne.
Kan indtag af is virkelig give en hund åndenød. Bestemt er det muligt for den at få åndenød ved at tygge på en stor isterning, hvis det ikke lykkes for den at knuse den.
Det samme gælder ældre dyr med svage tænder eller med fremskredet forfald i tænder, for de kan ikke tygge så godt og har derved en større risiko for at blive kvalt i det. Hunde med åndedrætsbesvær eller en neurologisk lidelse vil ligeledes have en forøget risiko for at få en isterning i den gale hals.
Det er altid en god idé at opsøge sin dyrlæge for gode råd, hvis du er bekymret for, om din hund kan klare at tygge og fordøje isterninger.
Kan is bruges til at afkøle hunde ved hedeslag?
Eksperter fraråder at bruge is, når en hund er overophedet. Rådet i disse tilfælde vil være at tilbyde koldt vand, men ingen is. Hunden skal være i stand til at kunne køle af gradvist for at undgå en mulig tarmslyng.
Det er også vigtigt at fremme afkølingen uden ventetid ved et hedeslag. Gør hunden fugtig med vand, der er ved stuetemperatur, især på dens mave og ryg, men ikke på dens hoved. Så gælder det om at tage den med til dyrlægen så hurtigt som muligt.
Selvom det skulle lykkes dig at få kontrol over hedeslaget derhjemme, skal du tage den med til dyrlægen alligevel til et tjek, så du er sikker på, der ikke er sket noget alvorligt. Det er vigtigt, at man kender symptomerne på hedeslag: Rødmen ved tandkødet, opkast, høje lyde, tøven, forvirring, besvær ved at trække vejret, varm hud og tyk savl.
Tak fordi du læste denne artikel. Vi håber du har nydt det hele!
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Carrillo, J. D., Escobar, M. T., Martínez, M., Gil-Chinchilla, J. I., García-Fernández, P., & Jiménez-Peláez, M. (2016). Síndrome de dilatación-vólvulo gástrico (DVG). Clínica Veterinaria de Pequeños Animales, 36, 163-177.
- Hernández, C. A. (2010). Emergencias gastrointestinales en perros y gatos. Revista CES Medicina Veterinaria y Zootecnia, 5(2), 69-85.
- Bruchim, Y. (2012). Canine heatstroke. Israel Journal of Veterinary Medicine, 67(2), 92-95.
- Eisenburger, P., & Safar, P. (1999). Life supporting first aid training of the public—review and recommendations. Resuscitation, 41(1), 3-18.
Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.