Pleje af dit dyr: Tips til at bade din hund
At give din hund et bad kan være noget af en udfordring! I denne artikel præsenterer vi dig for nogle gode råd til, hvordan du selv kan bade din hund.
Noget at overveje, når du skal bade din hund
Hvor tit du skal give din hund bad afhænger af mange ting. For eksempel pelsens type, aktiviteter, race, størrelse, alder og årstid. Hvis din hund tilbringer meget tid udendørs, vil den måske have mere brug for et bad end hvis du har en hund, som næsten aldrig er udenfor.
Vand og sæbe kan være en skræmmende oplevelse for din behårede ven. Det er vigtigt, at du vænner den til det, så han kan se det som en god oplevelse. Du kan sætte ham i det tomme badekar, så han ikke bliver utryg, fyld så varmt vand i fra bunden og op, og giv ham en belønning, når karret er fyldt.
Sådan kan du nemt bade din hund trin for trin
Når det er tid til et bad, kan det være en udfordring for dig, at få hunden til at være rolig og blive i vandet bare i et par minutter. Derfor kan det være en god ide i starten at få hjælp til det af et familiemedlem eller en ven. Her er nogle råd til, hvordan du klarer at bade hunden:
1. Vælg det rigtige sted før du går i gang med at bade din hund
Hvis din hund er lille, kan du bruge køkkenvasken, ellers må du benytte bruseren eller badekarret. Hvis vejret er godt, kan du bade ham udenfor, men er det koldt skal du altid bade ham indendørs. Når du først har gjort din hund våd og sæbet ham ind, så vil gulvet blive meget glat. Så er det altid en god ide at lægge et håndklæde på gulvet, så du kan stå på det og føle dig mere sikker. Hvis du ved, at han vil blive nervøs, bør du bruge et rum med en dør, så han ikke stikker af.
2. Forbered hunden
Inden du bader ham, kan du børste hans pels, især hvis den er tyk eller han har meget af det. Sørg for at få redt alt ud, som kan have sat sig fast. Hvis du har lyst kan du også klippe hans negle. Det er dog bedst at overlade dette til professionelle at gøre dette, så hunden ikke risikerer, at det gør ondt eller får infektioner.
3. Saml de nødvendige redskaber
Inden du bader din hund, skal du være sikker på, at du har alle redskaber du skal bruge hos dig såsom: shampoo eller hundeshampoo, vat rondeller, mundgodt, en svamp, en børste, håndklæde osv. Hvis din hund er aggressiv, bør du have en snor i ham.
4. Put vatkugler i hans ører
Hvis hundens ører bliver våde, kan de få en infektion. For at undgå dette kan du proppe en vatkugle ind i hvert øre på ham. De skal ikke særlig langt ind – bare lige så du er sikker på, der er lukket af.
5. Tjek vandets temperatur
Hunde er sårbare overfor varme og kulde. Vær sikker på at vandet er tilpas varmt til, at han vil føle det dejligt. Derefter kan du øse vand over hans krop, så du hele tiden holder øje med, at den ikke får vand i ansigtet, ørerne og øjnene. Det er nemmest at gøre ham våd fra nakken og nedefter. Hvis han har tyk pels, kan du bruge en svamp eller børste til at gennembløde ham.
6. Tilsæt shampoo
Bland shampooen op med lidt vand og lav det om til skum. Det er altid det bedste at bruge hænderne til at få spredt det ud, så hunden føler din berøring som en tryghed og ikke går i panik. Det er bedst at påføre shampooen imod den retning pelsen vokser, så det ikke klumper. Vær opmærksom på hans ben, fordi de som regel er mest beskidte.
7. Vask hans ansigt
Din hunds hoved kan let blive beskidt, men du kan ikke bare putte vand på det som ved resten af kroppen. Gnid en våd klud over det for at fjerne snavs og husk at du ikke må røre hans ører.
8. Skyl af
Brug en bruser eller en spand til langsomt at fjerne al shampooen fra hunden. Gnid grundigt for at fjerne shampooen helt. Husk at gøre det fra nakken og nedefter.
9. Tørring
Din hunds første reaktion vil sikkert være, at den vil ryste al vandet af sig. Giv den lov til at gøre det, fordi det vil hjælpe dig med at få den helt tør. Hvis den er meget kold, så anbefaler vi, at du bruger et håndklæde til at svøbe ham i. Hvis han har en tyk pels, kan du bruge en hårtørrer.
10. Kæmning
Udnyt tiden hvor han tørrer til at kæmme din hunds pels og fjern totter (og undgå at der samles nye). Det vil også få hans pels til at skinne.
Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.