Kan hunde smitte hinanden med tumorer?
Skrevet og kontrolleret af jurist Francisco María García
Hunde kan overføre tumorer til hinanden gennem kontakt med en smittet hund ved at sniffe, slikke eller ved samleje.
I hundenes verden findes der nogle typer af smitsomme tumorer, som faktisk er en unik form for kræft. En overførbar tumor (TVT) er en kræftknude, som kun vokser på hunde, og modsat andre tumorer er de smitsomme.
Hvad er smitsomme tumorer?
Tumorer ved kønsorganerne er den ældst kendte form for kræft og kun hunde kan få dem. Men der er andre dyrearter såsom den syriske hamster og muslinger, der også kan udvikle en smitsom form for kræft.
Kendt som smitsomme tumorer på kønsorganerne er denne sygdom mulig at overføre gennem kontakt med en smittet hund ved at sniffe, slikke eller have samleje.
Infektionen kan være meget voldsom inden i dyrets krop. I sådanne tilfælde har sygdommen formået at klare sig udenfor den krop, den oprindelig har smittet.
Hvordan får hunde ondartede tumorer?
Disse tumorer overføres normalt gennem samleje, eller når en hund lugter eller slikker på noget smittet slim. Det er derfor denne sygdom har en tendens til at sprede sig rundt om hundens genitialer, men den kan dog også blive ramt andre steder på kroppen, såsom på næsen.
Det, som er interessant ved disse smitsomme tumorer, er at deres adfærd er så afgørende forskellig og unik sammenlignet med de fleste andre typer af tumorer, der kan ramme dyr. Denne type tumor har udviklet en måde at smitte på nye overflader, hvis de får mulighed for det.
Hundene får sygdommen, når de kommer i kontakt med kræftceller fra en anden hund. Der er ikke brug for en virus eller en anden smittekilde. Ved kontakt med huden vil den kræftramte celle sprede sig fra et dyr til et andet, og på den måde kan den overleve i meget længere tid.
Patient nummer nul
Adskillige forskellige undersøgelser har konkluderet, at disse typer af tumorer har en DNA, som er forskellig fra bærereren. Størstedelen af tumorerne dannes, når cellerne muterer ukontrolleret. På grund af dette vil en tumor normalt have den samme DNA, som den der bærer den. Men ved den seksuelt overførte tumor sker dette ikke.
Forskerne estimerer, at denne type af tumor opstod for cirka 11.000 år siden. Den har fortsat med at udvikle sig og tilpasse sig, hvorfor den er så vedholdende.
Denne form for tumor reagerer faktisk meget fint på behandling, så det er usandsynligt for den at sprede sig. Men der er altid en mulighed. Hvis du sammenligner den med andre typer af tumorer er TVT en af de mindst aggressive.
Er det muligt at undgå TVT?
Hundeejere kan foretage sig noget præventivt for at forhindre deres hund i at blive udsat for smitte. En af de bedste behandlinger, du kan udføre, er at sterilisere din hund. Den ideelle alder at gøre dette er fra 12 måneder eller allerede ved 8 måneder for store hunde.
At få din hund steriliseret er meget vigtigt, fordi denne sygdom let kan sprede sig via seksuel kontakt. Steriliseringen fjerner de reproduktive organer og reducerer derved muligheden for, at din hund bliver smittet.
På samme tid er det en god ide at holde din hund under opsyn hele tiden. Du skal også tage din hund med til regelmæssige undersøgelser hos dyrlægen, især hvis du bemærker markante ændringer. Det er ikke altid let at lokalisere symptomerne på den indre tumor.
Konklusion
Ja der findes bestemt smitsomme tumorer. Det er en type af seksuelt overførbar kræft, som normal smitter via seksuel kontakt.
Men den kan også smitte i mindre grad via snusen og slikken på det berørte område. Derfor kan du sterilisere din hund og holde den under opsyn for at forebygge denne type tumor i at sprede sig.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Park, M. S., Kim, Y., Kang, M. S., Oh, S. Y., Cho, D. Y., Shin, N. S., & Kim, D. Y. (2006). Disseminated transmissible venereal tumor in a dog. Journal of Veterinary Diagnostic Investigation. https://doi.org/10.1177/104063870601800123
- Murchison, E. P. (2008). Clonally transmissible cancers in dogs and Tasmanian devils. Oncogene. https://doi.org/10.1038/onc.2009.350
- Belov, K. (2012). Contagious cancer: Lessons from the devil and the dog. BioEssays. https://doi.org/10.1002/bies.201100161
Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.