Hvorfor kan D-vitamin påvirke kæledyrs helbred?

5 minutter

I modsætning til mennesker syntetiserer hunde og katte ikke store mængder D-vitamin og er afhængige af det i kosten. Ud over tilstrækkeligt tilskud er der adskillige faktorer, som påvirker dets biotilgængelighed.

Hvorfor kan D-vitamin påvirke kæledyrs helbred?

Skrevet og kontrolleret af biokemiker Luz Eduviges Thomas-Romero

Sidste ændring: 21 december, 2022

Vi hører ofte om D-vitamins rolle i at regulere optagelsen af calcium og fosfor. Det er derfor, dette vitamin er så vigtigt for knoglerne. På samme tid er det vigtigt at vide, at faktisk kan for meget D-vitamin påvirke kæledyrs helbred og have en skadelig effekt, enten pga. for meget calcium eller fra den direkte påvirkning af vævet.

Mens calcium medvirker til knogleudviklingen, er det også nøglen i andre processer. For eksempel er det muskelkramper og transmission af neurale signaler. Når der er for meget calcium, er især hjertet, arterier, tarme og nyrer særligt tilbøjelige til at tage skade.

Med tiden har videnskabelige undersøgelser vist, at også D-vitamin spiller en regulativ rolle i forskelligt væv. Derfor er det meget vigtigt at forstå, hvad Vitamin-D gør, hvordan dets metabolisme fungerer, og hvilke doser som er sikre for dit kæledyr. Vi vil her fortælle dig alt, du har brug for at vide.

Hvad er D-vitamin?

Først og fremmest er dette vitamins kemiske natur et fedtstof, og dyr producerer det af kolesterol. Som sådan er det et fedtopløseligt molekyle, som kroppen fordøjer og absorberer på samme måde som lipider. Kroppen fjerner det også og udskiller det i afføringen gennem galden.

Når niveauet af D-vitamin er højere end kroppens behov, akkumulerer det. Således kan dyr opbevare det – hovedsageligt i leveren, selvom det også kan ende i fedtvævet. Akkumulering forekommer fortrinsvis hos fisk i forhold til landdyr, som ophober små mængder D-vitamin i kroppen.

Kroppen kan selv producere D-vitamin

Overordnet set har mange planteædende og altædende dyr en forløber i deres hudceller, 7-hydrokolesterol. Når huden er udsat for sollys, katalyserer UVB-stråler syntesen af vitamin D3 fra denne forløber.

I sig selv er vitamin D3 biologisk inaktiv, og kroppen må lave det om til en aktiv hormonel form med en todelt proces:

Først går det ud i leveren. Der sker en første forvandling, som resulterer i molekylet 25-VitD3. Dette metabolit, omend ikke aktivt, er meget stabilt og er den måde, hvorpå vitamitet kommer rundt i kroppen. Det er den variant, som man indtager, når man indtager fiskelever eller fedtholdigt kød.
Senere vandrer denne inaktive form til nyrerne, hvor det ændrer sig til den aktive form 1.25-di (hydroxi) vitamin D3, ved navn calciferol. Denne forbindelse cirkulerer som et hormon i blodet og medierer biologiske virkninger ved at binde til vitamin D-receptoren, som primært findes i kernerne i målcellerne.

Dyr, som kan lave denne syntese, inkluderer mennesker, rotter, grise, heste, fugle og køer. Dog producerer kattes og hundes – og formegentlig andre kødædende dyrs hud meget lidt D-vitamin, og derfor afhænger disse dyr af den føde, de indtager.

Planter kan også producere en variant af D-vitamin, fra ergosterol, som kaldes vitamin D2.

Sådan vil for lidt D-vitamin påvirke kæledyrs helbred

Problemet med D-vitaminmangel hos hunde har fået meget opmærksomhed på det sidste. Den mest kendte påvirkning er knoglerne, eftersom vitaminmangel her hænger sammen med rakitis, som viser sig ved klare fysiske misdannelser.

En nylig undersøgelse med 350 hunde fandt frem til, at 2 ud af 3 havde for lidt D-vitamin i kroppen. Derudover er det interessant at bemærke, at forskellen i vitamin hos dyr, som fik den samme kost, var meget stor.

Mere og mere forskning anslår, at der er en forbindelse mellem manglende D-vitamin og en lang række alvorlige sygdomme, inklusive cancer.

Hvordan kan for meget D-vitamin påvirke kæledyrs helbred?

Ifølge adskillige videnskabelige rapporter har D-vitamin en direkte regulerende effekt på mere end 36 forskellige celletyper. Faktisk har forskning vist, at D-vitamin inducerer ekspression af mere end 50 gener.

Generelt blandt de processer, som et overskud af dette vitamin påvirker mest, skiller den neuromuskulære kontrol og immunfunktionen sig ud.

Hos hunde kan et overdrevent tilskud føre til nyresvigt på ganske få dage. Desværre er eksperter ikke klar over den præcise dosis for at opretholde cellulær sundhed for hver enkelt race og for hvert stadium i deres vækst.

Du kan dog finde de nuværende anbefalinger omkring indtaget af dette vitamin i rådene i the European Pet Food Industry Federation.

I løbet af årene har mange hundefoderproducenter tilføjet for meget af dette vitamin i deres foder og har været årsag til sygdom og endda død hos hunde, som har spist det.

Er tilskud et universalmiddel?

Der er ingen tvivl om, at dette spørgsmål er en udfordring. I 2011 evaluerede en undersøgelse forholdet mellem 25-VitD blodniveauer hos hunde og mastcelletumor. Folkene bag fandt ud af, at hyrdehunde med tumorer havde mindre 25-VitD end hyrdehunde uden tumorer.

Det, som er yderst interessant, er, at når man sammenlignede kosten for begge grupper af hunde, opdagede man, at alle hunde indtog lige meget 25-VitD. Dette resultat antyder altså, at kosten alene ikke afgør 25-VitD blodniveauerne.

Flere spørgsmål står ubesvaret, hvad angår dette: Kan cancer reducere hundens evne til at producere 25-VitD? Er visse hunde udsat for risikofaktorer, som forhindrer dem i at danne denne forbindelse? Kun tid og forskning vil kunne give os et klart svar.

Den moderne hunds liv: Sådan kan D-vitamin påvirke kæledyrs helbred

Før i tiden optog hunde den nødvendige D-vitamin fra de fedtreserver, som var på deres bytte. Imidlertid har deres livsstil ændret sig betydeligt.

Af den grund har hundens kost ændret sig og består nu nærmest udelukkende af kommercielt foder. Dermed er det tilskud, som kommer fra foderet, blevet deres hovedkilde til D-vitamin.

Hvilke faktorer kan mindske biotilgængeligheden af dette vitamin?

Her er nogle faktorer, som kan mindske D-vitamin tilgængeligheden hos dit kæledyr:

Kostmæssige elementer: Flerumættede fedtstoffer, fluor og lavt magnesiumindhold i mad kan nedsætte biotilgængeligheden af D-vitamin.
Udsættelse for DDt og andre pesticider: Også Polyklorerede bifenyler (PCB), som er miljøforurenende stoffer, øger risikoen for 25-VitD-mangel med 3%. Ligeledes nedsætter eksponering for glyfosat, en forbindelse, der er til stede i mad og miljø, D-vitamin.
Andre kemiske forbindelser, såsom flammehæmmere: For eksempel har polybromerede diphenylethere (PBDE) målt i blodet vist niveauer, som er ti gange højere hos hunde end mennesker. Disse forbindelser stammer fra foder, som eksperter ved inaktiverer D-vitamin.
Andre faktorer såsom kastration/sterilisation: Steriliserede hunner kan have 10% mindre 25-VitD i blodet end intakte hunner. Endvidere har kastrerede hanner 30% mindre end intakte hanner.
Forskellige sygdomme: Enhver historie med nyresygdom kan forhindre omdannelse af 25-VitD til den anvendelige form af D-vitamin, calciferol. Og visse medicinske behandlinger, der metaboliseres i leveren, kan blokere for behandlingen af D-vitamin.

Som du kan se, vil mindst to eller tre af de ovennævnte ting påvirke de fleste hunde, som holdes som kæledyr. Derfor er det vigtigt at overveje vigtigheden af dette vitamin i dit kæledyrs kost, samt at tilføje det i deres daglige foder på en effektiv måde.