Hvad forårsager elektrolytubalancer hos dyr?

Skrevet og kontrolleret af dyrlæge Érica Terrón González

Sidste ændring: 22 december, 2022

Elektrolytubalancer hos dyr er en indikation på, at noget er forkert i deres krop. Dette problem ledsager symptomerne på de fleste sygdomme eller er en direkte konsekvens af dem.

Nogle gange kan disse elektrolytubalancer hos dyr udløse komplikationer og forværre dyrs tilstand. Derfor er det essentielt for syge dyr, at man ved, hvordan man måler deres elektrolytter og opdager, hvis der er en ubalance. Dette parameter giver ofte ledetråde til dyrlæger, når de stiller en diagnose eller skal beslutte sig for en behandling.

Problemet er, at parametrene kan ændre sig uventet i progressionen af en sygdom. Af den årsag er det afgørende at træne ejere i at måle dem derhjemme. 

De primære elektrolytubalancer hos dyr og deres konsekvenser

Hernæst vil vi diskutere den fysiologiske og kliniske betydning af ændringer i de følgende elektrolytter: Natrium, kalium, klorid, calcium og magnesium.

Effekterne af natriumvariationer

Natrium er en essentiel del af den osmotiske balance mellem celler og den ekstracellulære væske, der omgiver dem. Reguleringen af natriumkoncentrationen i kroppen påvirker kroppens vandbalance direkte. Nyrerne er de organer, hvor dette forhold mellem natrium og vand bliver effektiv.

For at variere mængden af vand og natrium, som dyrets krop eliminerer, er en række hormonelle mekanismer nødvendige. En stigning i koncentrationen af antidiuretisk hormon – vasopressin – stimulerer dyrets tørst for at øge mængden af væske i kroppen.

Hypernatriæmi

Termen, hypernatriæmi, betyder en overdreven koncentration af natrium i blodet. Det kan enten opstå, fordi der faktisk er et overskud af natrium i den ekstracellulære væske, eller fordi der er en mangel på vand, hvilket skaber en ubalance. 

Et dehydreret dyr kan udvise tegn, der har at gøre med et overskud af natrium, ikke for at nævne et dyr, der indtager mad, der har et højt indhold af salt.

Hyponatriæmi

Her har vi det modsatte tilfælde: Et fald af natrium i blodet. Det er en almindelig, klinisk tilstand, og det involverer ofte ødem eller “væskeophobning”. Nyrer- eller leversygdom og hjertesvigt involverer ofte dette generende symptom.

Elektrolytubalancer hos dyr: Effekterne af variationer i koncentrationen af kalium

På den anden side har vi kalium, der er det modsatte ion til natrium så at sige. Mens natrium findes i overflod i den ekstracellulære væske, findes kalium inde i cellen. Sammen regulerer de den osmose, vi har nævnt ovenstående. Dyr udskiller overskydende kalium gennem urinen, og aldosteron er det primære hormon, der påvirker denne eliminering.

Hyperkaliæmi

Som vi har nævnt ovenstående, findes kalium mest inden i cellerne. Derfor er en stigning i koncentrationen i blodet et symptom på en fysiologisk ubalance hos dyret. 

En meget høj koncentration af kalium er faktisk et nødstilfælde hos dyr på grund af risikoen for hjertesvigt. Sygdomme, der øger udskillelse af denne ion i urinen, såsom Addisons sygdom, kræver opsyn.

Hypokaliæmi

Hypokalæmi går ofte hånd i hånd med hypernatriæmi. Af den årsag kræver det opsyn i tilfælde af dehydrering, overdreven diarré, brugen af afføringsmidler såvel som andre sygdomme. 

Effekterne af variationer i koncentrationen af klorin

Klorin ledsager natrium som en ekstracellulær ion, og dets koncentration i blodet ændrer sig ofte på en lignende måde. Hvis man behandler en ubalance i koncentrationen af natrium, løser det faktisk i mange tilfælde ubalancer i koncentrationen af klorin.

Særegenskaben ved klorin eller klorider i blodet er, at de spiller en meget vigtig rolle i opretholdelsen af syre-base-balancen. Denne syre-base-balance er et sæt processer, hvor organismen opretholder et stabilt pH. Uden disse konstante niveauer bliver dyrets krop ustabil, og problemet bliver værre. 

Elektrolytubalancer hos dyr: Effekterne af variationer i koncentrationen af calcium

Calcium er vigtigt både inde i og uden for cellerne. Det er desuden en afgørende komponent i skelettet. Denne elektrolyt bliver indtaget gennem en balanceret kost, og hvis der er et overskud, bliver det elimineret gennem urinen. Der er tre hormonelle mekanismer involveret i calciumbalancen:

• Parathyroidhormon og calcitriol, der øger koncentrationen af calcium i blodet ved at reducere eliminationen af det gennem nyrerne og hjælper det med at trænge ind i knoglerne.
• Calcitonin, der ulig de andre to hæmmer calciummets indtrængen i knoglerne.

Et overskud eller underskud af calcium i blodet – henholdsvis hypercalciæmi eller hypocalciæmi – kan få dyret til at få en alvorlig forstyrrelse i hjerterytmen. Ydermere vil dyr med en mangel på D-vitamin eller rakitis lide af en mangel på calcium, der påvirker knoglestyrken.

Effekter af variationer i koncentrationen af magnesium

Magnesium bliver målt mindre hyppigt hos dyr end andre elektrolytter. Nogle studier viser dog, at magnesiumanormaliteter forekommer hos en stor andel af alvorligt syge hunde og katte.

I human medicin er hypomagnesiæmi en af de mest almindelige elektrolytubalancer hos kritisk syge dyr. Det er, fordi magnesium spiller en rolle i mange processer inde i cellerne inklusiv DNA-syntese og -degradering. På samme tid er det også vigtigt for en sund hjertefunktion.

Som du har læst i de ovenstående paragraffer, kan mange sygdomme forårsage elektrolytubalancer hos dyr. Selvom det er svært at diagnosticere dette problem derhjemme, bruger dyrlæger denne information til at kende prognosen hos dyr i mødet med sygdom og mange andre ting.