Logo image
Logo image

Hvad er et tjek hos dyrlægen?

4 minutter
Du skal tage dit dyr med til dyrlæge adskillige gange i dens første leveår. Det er en god ide at få lavet en aftale allerede et par dage efter du har fået dit kæledyr hjem.
Hvad er et tjek hos dyrlægen?
Francisco María García

Skrevet og kontrolleret af jurist Francisco María García

Sidste ændring: 21 december, 2022

Ligesom mennesker har dyr brug for en god diæt, træning og et sundhedstjek regelmæssigt for at sikre sig at de har det godt. Hvad enten det er en hvalp eller en ældre hund, så er det vigtigt at overholde disse aftaler og tage til tjek hos dyrlægen for at forebygge og undgå alvorlige sygdomme.

En tidlig diagnose garanterer en lettere behandling, at de kommer sig hurtigere og vil nedsætte udgifterne til flere dyrlægeregninger. Det er derfor meget vigtigt, at man ikke glemmer de planlagte aftaler hos dyrlægen til et tjek.

Så kommer du sikkert til at tænke på, hvad sådan et tjek hos dyrlægen består af. Hvad foregår der ved sådan en undersøgelse? I denne artikel kan du finde svaret på disse spørgsmål, så du kan være forberedt på at tage dit kæledyr med til dyrlægen.

Hvad er et tjek hos dyrlægen?

Det første dyrlægen vil gøre er, at lave en grundig undersøgelse af dit dyr fra hoved til hale. Dyrlægen vi undersøge din hunds ørekanaler, tænder og ben. Han vil også lytte til hjertet med et stetoskop og tjekke dit dyrs åndedræt.

Dit dyr vil blive mål og vejet og mærket efter på kirtlerne i nakke, muskler og maven for at tjekke for klumper, tegn på smerte eller hævelser. Dyrlægen vil også tjekke dit dyrs temperatur, opmærksomhed og observere måden den sidder og går på.

Endelig vil dyrlægen tjekke om vaccinationerne er opdaterede. Hvis der er nogle tegn eller symptomer på en lidelse under dette tjek, vil dyrlægen sikkert foretage en blodprøve og urintest også.

Some figure

Nogle gange kan det være nødvendigt at lave en røntgenundersøgelse også eller ultralydsscanning eller en EKG. Din dyrlæge vil stille dig bestemte spørgsmål imens han fortager undersøgelsen.

Det kan være han spørger om dit dyrs afføring, eller om der har været tegn på noget usædvanligt. Det er her du skal komme frem med din eventuelle tvivl eller bekymringer, du måtte gå og tænke på.

Hvor tit skal du til dyrlægen til tjek?

Du skal tage dit dyr med til dyrlæge adskillige gange i dens første leveår. Det er en god ide at få lavet en aftale allerede et par dage efter du har fået dit kæledyr hjem. Et tjek af en hvalp vil indeholde en grundig undersøgelse, hvor eventuelle genetiske fejl vil kunne opdages. Din hvalp vil kunne få sine første vaccinationer, og dyrlægen vil lægge en videre plan for regelmæssige undersøgelser.

Den vil kunne få en ormekur og om nødvendigt vil han kunne foretage en undersøgelse af dens afføring. Han vil samtidig kunne give dig gode råd om træning og en sund kost alt efter dit dyrs alder.

Med ældre dyr skal der laves aftaler med dyrlægen lidt oftere, hvis de er mere end 10 år gamle. Det skyldes blandt andet, at dyrets naturlige forsvarsmekanismer aftager, så de bliver mere udsatte og har brug for nye vaccinationer.

Hvis dit dyr kommer fra et internat eller en dyrehandel, er det helt sikkert en god ide at få lavet et tjek hos dyrlægen med det samme. Disse dyr har sikkert været i kontakt med mange andre dyr, hvorfor det er bedst at få vished, om den har det godt, så man kan tage det værste i opløbet.

Some figure

Med hensyn til voksne dyr er det smart at få aftalt et tjek en gang om året, så man kan få klaret den obligatoriske vaccination samtidig. Men hvis du opdager problemer med urin, træthed, fordøjelsen eller andet, som generer den, skal du sørge for at få ringet til dyrlægen med det samme.

Sådan forbereder du dit dyr på et besøg hos dyrlægen

Ingen dyr er vilde med at skulle til dyrlægen, og de bliver ofte nervøse. For det første forlader de de vante omgivelser. For det andet kommer de til at se ukendte genstande hos dyrlægen, som kan skræmme dem.

At tage dit dyr med til dyrlægen kan være meget stressende, både for dyret og dig. Derfor skal du sørge for en transportkasse, især hvis du har en kat.

Hvis du har en hund, bør du sætte snor på den. På den måde vil du kunne binde den fast og forhindre den i at stikke af eller angribe andre dyr.

Forsøg at berolige dit dyr og dig selv, så dit dyr er så afslappet som muligt. Dyr kan fornemme det, hvis deres ejer er stresset eller nervøs. Du skal tale med dit dyr og bruge en venlig og beroligende stemme. Det er som regel også gavnligt at klappe dem.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


Cleaveland, S., Kaare, M., Knobel, D., & Laurenson, M. K. (2006). Canine vaccination-Providing broader benefits for disease control. Veterinary Microbiology. https://doi.org/10.1016/j.vetmic.2006.04.009


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.