Hundeseler: Myter og sandhed
Hundeseler er ved at være det foretrukne valg, når man skal gå tur med hunden. Men der er stadig mange myter og forkert information vedrørende dette redskab. Vi giver dig al den information, du skal bruge, hvad angår hundeseler.
Der er mange forskellige typer af hundeseler på markedet i dag. Personlige præferencer samt pris er faktorer, der påvirker en persons køb allermest, hvilket får dem til at beslutte sig for et bestemt mærke eller design. På trods af det er der stadig mange, der tøver, når det kommer til hundeseler, grundet de mange myter.
1. Myte om hundeseler: Hunden trækker mere
Folk, der er kritiske over for hundeseler, starter som regel med dette argument. De baserer deres argument på det faktum, at hunde, der trækker slæder, bærer en specifik slags sele. Men deres adfærd har intet at gøre med, hvad de har på. Det er ikke instinktivt for en hund at have sele på og så begynde at løbe og/eller trække.
Faktisk er det nødvendigt at lære hunde at trække slæder eller deltage i sportsgrene, for at udvikle disse talenter. At opnå styrke til at trække noget, eller løbe i en lige linje omkring andre hunde, er ikke ét af hundens instinkter.
En sele kan ikke rette op på denne adfærd, hvilket betyder, at hvis en hund trækker i snoren, når den har halsbånd på, så vil den også gøre det, når den har sele på. Der er ikke nogen magisk løsning. Hvis du vil have, at din hund stopper med at trække i snoren, så er det noget, du skal lære den.
2. Myte: Hundeseler gør ikke ondt
Brugen af en sele i stedet for halsbåndet bliver forsvaret, da den sidstenævnte generer og skader hundens hals og nakke. Men der er nogle seletyper, der kan være skadelige. Det er ikke dem alle sammen, der støtter hundens vægt og knoglestruktur, og de kan skade dyret på forskellige måder, hvis selen ikke bliver anvendt korrekt.
Frontseler, der også kaldes anti-trækseler, kan forårsage skader såsom kontraktur eller forskydninger. De er et godt eksempel på, at det ikke er alle hundeseler, der er harmløse, da langtidsbrugen ender med at forårsage smerte.
Du bør ikke overveje at anvende snudetypeseler overhovedet. Denne type består af nylonstropper, der placeres på dyrets hoved og snude. Stroppen holder den under kæben. I virkeligheden er det et halsbånd, der forårsager alvorlig skade og smerte fra starten af, og de anbefales ikke på nogen måder.
3. Myte: Det er nemmere for en hund at stikke af
Mange ejere er bange for at bruge hundeseler, da de mener, at det er nemmere for hunden at stikke af, end hvis den havde et halsbånd på. Disse personer vælger som regel halsbånd med bevægelige elementer, der forhindrer hunden i at stikke af ved at klemme halsen, for eksempel kvælekæder.
Der er specielle hundeseler på markedet, der er skabt til, at hunden ikke kan stikke af. De kaldes for trepunktsseler. Disse seler inkluderer en ekstra grebsstrop, der går rundt om hundens mave, hvor den er tyndest. På denne måde er det overhovedet ikke muligt for hunden at stikke af.
4. Myte: Hundeseler er for dyre
Ligesom med halsbånd, hundekurve eller madskåle, så er der også et bredt udvalg af priser på markedet. Selvfølgelig er der meget dyre hundeseler, men i virkeligheden er der en bred prisrække, du kan vælge i mellem.
Der er hundeseler for ethvert budget. Det er ikke nødvendigt at købe et dyrt mærke eller et moderigtigt design, da disse altid vil være de dyreste. Selens pris bør ikke være en undskyldning for ikke at anskaffe dig en.
5. De er for besværlige at sætte på
Det er rigtigt, at der er hundeseler, der er vanskelige at sætte på, men det vil afhænge af designet, og om hunden samarbejder, når du skal give den sele på. Her har vi også et valg: der er nogle seler, der kræver mere manipulering af dyret, og der er andre, hvor du blot skal fastgøre den på hunden uden besvær.
Der er for eksempel visse modeller, der har en Y-form, og den kræver, at hunden samarbejder med benene, for at du kan fastgøre den. Men der er andre designs, såsom den norske sele, hvor dyrets hoved blot skal mellem to stropper.
Hundeseler er det bedste valg til en stille og sikker gåtur med din pelsede ven. De er ikke vanskelige at give hunden på; der er en bred vifte af designs og priser på markedet. Hvis du vælger én, der ikke generer din hund, så vil det være en fordel for jer begge. Vær ikke bange for at prøve forskellige designs, farver og størrelser, før du vælger en sele. Din hund vil takke dig for det.
Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.