Hund i løbetid: Sådan tager du dig af den
Hvis du har en tæve, så skal du være opmærksom på, at du kommer til at skulle tage dig af en hund i løbetid. Det kan være skræmmende for mange, men sandheden er, at det ikke er noget ud over det sædvanlige. I denne artikel giver vi dig gode tips til, hvordan du tager dig af en hund i løbetid.
Hvad betyder det at være i løbetid?
Den reproduktive cyklus i hunde kaldes at “være i løbetid”, og den begynder, når de er seks måneder gamle, når tæven har nået en cyklus, der ligner puberteten i mennesker.
I denne tid vil hunden udskille flere hormoner end normalt, og den kan muligvis opføre sig mærkeligt. Dette er normalt, og der er ingen grund til at gå i panik. Men hvis den mærkelige adfærd fortsætter, er det muligvis tid til at gøre noget ved det.
Husk, at hunden vil have en periode, hvor den bløder konstant fra kønsområdet. Af denne grund, samt af mange andre, skal du være forberedt, så du kan håndtere det korrekt.
Hvor længe er en hund i løbetid?
Hundes reproduktive cyklus varer i gennemsnit 20 dage, afhængigt af hunden (ligesom med mennesker). Der er to faser eller stadier.
- Det første stadie er mere synligt. Det er her, hvor hunden begynder at bløde og opføre sig mærkeligt. Du vil muligvis bemærke forandringer og hævelser i dens vulva grundet blødningen. Dette kan sommetider vare op til 10 dage.
Det vil være ideelt, hvis du lader din hund gennemgå denne proces naturligt, mens hvis bekvemmelighed er din prioritet, så kan du anvende specielle “bukser” til din hund, der indeholder et bind. Skift det regelmæssigt, så du undgår uønskede pletter i hjemmet.
Når blødningsfasen ender, så begynder fasen, hvor tæven begynder at få mere opmærksomhed fra hanhundene. Vær meget opmærksom, når du går tur med en hund i løbetid.
Dette betyder ikke, at du skal spærre din hund inde i hjemmet. Du behøver ikke at isolere den fra verden udenfor; du skal bare være mere bevist om din hunds sikkerhed. Hunde, ligesom mange andre dyr, følger tævens feromoner, så du skal ikke være overrasket, hvis du ser hunde, der gør ude foran din dør.
Sådan går du tur med en hund i løbetid
Dette stadie varer sommetider i 10 dage, og i nogle tilfælde 20 dage, så det er ikke praktisk eller en god løsning at efterlade din hund alene hjemme. Men bare rolig. At lade hende komme ud er det bedste for den og for dig. Her er nogle gode tips til, hvordan du går tur med din hund, mens den er i løbetid:
- Tag en ven med dig, når I går tur. Ud over, at det kan være en rar forandring, så kan de hjælpe dig med at holde uønskede hanhunde væk, så de ikke parrer sig med din tæve.
- Giv din hund bukser på. Hvis du ikke kan afholde hanhunde fra din tæve, så kan bukserne hindre dem. Det er måske en smule pinligt for din hund at have dem på, men det er enten dét eller en uønsket graviditet, ikke sandt?
- Gå tur på et andet tidspunkt af dagen. Hvis du har det med at støde på mange hunde på din sædvanlige gåtur, så forsøg at gå tur på et andet tidspunkt.
Er en hund i løbetid mindre sund?
Det er rigtigt, at sterilisering af dyr giver mange forskellige sundhedsfordele, men det betyder ikke, at det er obligatorisk. En tæve, der ikke er steriliseret, kan leve et helt normalt liv, så længe den har ikke har parret sig.
Hvis tæven har parret sig, så øges chancen for sygdom betydeligt. Kræft i deres kønsorganer og bryster er to af de mest almindelige sygdomme.
Hvis du gerne vil have hvalpe fra en tæve, bør du undgå det de første to gange, den er i løbetid. Faktisk er det bedst at vente, til den er mindst to år gammel. Derefter falder dødelighedsraten for både mor og hvalpe betydeligt.
Det gode ved sterilisering er, at du kan gøre det i enhver alder. Men det anbefales stærkt, at det gøres efter den første gang, din hund har været i løbetid. Derved har tævens krop en chance for at udvikle sig normalt.
Kort sagt kan vi argumentere for, at en steriliseret tæve har en højere livskvalitet i forhold til dem, der ikke er. Husk: hvis du har en hund i løbetid, er det ganske normalt. Du skal blot tage dig lidt mere af den.
Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.